Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

G.A.3.4.1.4.8.5 Simple krav

Indhold

Afsnittet handler om de simple krav. 

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Skatte- og afgiftskrav
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Regel

Efter fyldestgørelsen af de krav, der nævnes i konkurslovens § 93 til § 96, betales i lige forhold de øvrige fordringer, bortset fra de krav, der nævnes i konkurslovens § 98. Se afsnit G.A.3.4.1.4.8.6 Efterstillede krav. Se konkurslovens § 97. 

Renter og gebyrer af det simple krav for tiden indtil konkursdekretets afsigelse anmeldes også som simple krav. 

Skatte- og afgiftskrav

Skyldige skatte- og afgiftsbeløb mv., der er opstået før fristdagen, anmeldes som simple krav. Det betyder, at skyldige moms- og afgiftsbeløb mv., der er stiftet i tiden, indtil skifteretten modtog begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs, anmeldes som simple krav efter konkurslovens § 97. 

Tilbagebetalingskrav vedrørende investeringsgoder, der overgår til en brug, for hvilken der ikke er fradragsret, er et simpelt krav, selv om kravet først kan konstateres ved konkursboets salg af investeringsgodet. Se UfR 1981.163 ØLD. 

Selskabsskattekrav, der vedrører indkomstår forud for det indkomstår, hvori dekretet er afsagt, anmeldes i boet som simple krav. 

Selskabsskatter, der vedrører det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, vil kun være et konkursindkomstskattekrav. Se konkursskattelovens § 3, stk. 1, og afsnit C.C.9.3 Skattemæssige regler kun for selskaber, fonde og foreninger mv. under konkurs.

Konkursmassen anvendes til at fyldestgøre krav på indkomstskat efter selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven for indkomstår, der udløber efter konkursdekretets afsigelse. Se konkurslovens § 38. 

Er der truffet bestemmelse om, at selskabets konkursindkomst er skattepligtig, anmeldes konkursindkomstskattekrav i boet som et simpelt krav efter konkurslovens § 97. Efter konkurslovens § 93, nr. 3, er der ikke grundlag for at indrømme fortrinsstilling for krav på indkomstskat, selv om skattekravet er opstået efter konkursen. Tilsvarende gælder for de følgende år indtil konkursens slutning. 

Parkeringsafgifter udstedt af vejmyndigheden er et simpelt krav efter konkurslovens § 97. Dog skal bøder efter færdselsloven anmeldes efter konkurslovens § 98. Det er vigtigt ift. anmeldelsen, hvorvidt der er tale om en afgift eller en bøde.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

UfR.1981.163 ØLD

Et momsregistreret anpartsselskab med fradragsret for indgående afgift vedrørende et fabriksbyggeri blev erklæret konkurs. Boet fortsatte virksomhedens drift og blev momsregistreret. Efter en begæring, som blev indgivet på vegne af boet, blev den pågældende fabriksbygning solgt på tvangsauktion. Reguleringsforpligtelsen kunne ikke anses som en gæld, der var pådraget boet under dets behandling, og kunne derfor ikke anerkendes som massekrav. Kravet var et simpelt krav efter konkurslovens § 97.

Som udgangspunkt er gæld, der opstår efter afsigelsen af konkursdekretet masse krav efter konkurslovens § 93. I nærværende tilfælde kunne gælden dog ikke anses for at være stiftet under boets behandling, hvorfor kravet måtte være et simpelt krav efter konkurslovens § 97. 



Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.