Hvornår kan der foretage udlæg i en vare?
G.A.3.2.2.1.3.6.5 Kreditkøb
Indhold
Afsnittet indeholder:
- Hvad er kreditkøb?
- Udlæg ved kreditkøb
Hvad er kreditkøb?
Kreditkøb er et køb, hvor der er aftalt henstand med betalingen af købesummen eller en del af denne. Varen overgives til køberen i forbindelse med aftalens indgåelse eller umiddelbart derefter, men inden købesummen forfalder helt eller delvist til betaling. Ejendomsretten overgår til køber straks ved aftalens indgåelse, hvis der er tale om speciesvare. Er der tale om en genusvare overgår ejendomsretten til køber, når der er foretaget bindende individualisering. Dette gælder uanset om der er tale om kontantkøb eller kreditkøb.
Udlæg ved kreditkøb
Hvis det solgte er en speciesvare, og... |
Så... |
køberen er skyldner |
kan der hos køberen foretages udlæg i løsøret uden hensyn til sælgerens krav på betaling for det solgte, idet ejendomsretten går over til køber fra aftalens indgåelse. |
sælgeren er skyldner |
kan der ikke foretages udlæg i løsøret, idet køber er ejer af løsøret fra aftalens indgåelse. Der kan derimod foretages udlæg i den simple fordring, som sælger har mod køber. |
Hvis det solgte er en genusvare, og... |
Så... |
køberen er skyldner |
kan der ikke foretages udlæg i løsøret, idet køber ikke har købt en særligt udpeget vare men en vare efter art. Når sælger har foretaget bindende individualisering af løsøret, og/eller løsøret er afsendt til køber, kan der foretages udlæg i varen hos køber, idet ejendomsretten hermed er overgået til køber. Der kan dog foretages udlæg i købers (simple) fordring på en genusvare hos sælger. |
sælgeren er skyldner |
kan der foretages udlæg i løsøret, hvis der er tale om genusvarer, der ikke er bindende individualiseret til køber. Når der er sket bindende individualisering, kan der ikke længere foretages udlæg i varen, men derimod i sælgers (simple) fordring på købesummen hos køber. |
Se også
Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.6.2.2 om definitionen af species- og genusvarer, herunder betydningen af en bindende individualisering.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil