Hvordan kan en lønindeholdelse blive sat ned?

G.A.3.1.2.4.4 Ændring af en lønindeholdelse

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår RIM kan ændre en lønindeholdelse.

Afsnittet indeholder:

• Afdragsordning i stedet for lønindeholdelse
• Ændring af lønindeholdelsesprocenten ved ændring i skyldners økonomiske forhold
• Forhøjelse af lønindeholdelsesprocenten
• Tilbagekaldelse af en lønindeholdelse
• Retningslinjer for RIMs tilbagekaldelse af lønindeholdelsen
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også afsnit G.A.3.1.2.10 Særskilt lønindeholdelse om særskilt lønindeholdelse, der beskriver regelsættet ved særskilt lønindeholdelse.

Afdragsordning i stedet for lønindeholdelse

Hvis skyldner beder om en afdragsordning i stedet for lønindeholdelse, kan dette ske efter en konkret vurdering.

Skyldners indsendelse af budgetskema blev af Landsskatteretten opfattet som et ønske fra skyldneren om at indgå i en afdragsordning. Landsskatteretten fandt, at SKAT derfor skulle have pålagt skyldneren en afdragsordning i stedet for at iværksætte lønindeholdelse. Se SKM2010.642.LSR

Se også

SKM2011.221.LSR, hvor Landsskatteretten ophævede den af SKAT varslede og iværksatte lønindeholdelse, idet Landsskatteretten ikke fandt, at SKAT behørigt havde forsøgt at iværksætte en afdragsordning med klageren.

Ændring af indeholdelsesprocenten ved ændring i skyldners økonomiske forhold

RIM kan træffe afgørelse om en ændret indeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 9. Ved en forhøjelse af indeholdelsesprocenten skal RIM iagttage reglerne om varsling. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 4.

Skyldner anmoder om betalingsevnevurdering

RIM skal gennemføre en betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 7, hvis skyldneren som følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold, anmoder herom. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 10.

Har RIM truffet en afgørelse om lønindeholdelse og viser en ny betalingsevnevurdering, at lønindeholdelsesprocenten skal nedsættes, sker der ikke udbetaling af en difference på de lønindeholdte beløb.  Se SKM2013.473.LSR hvor Landsskatteretten udtalte, at der ikke ses at være grundlag for tilbagebetaling af en del af et lønindeholdt beløb, idet den første afgørelse var truffet i overensstemmelse med gældende regler, og gyldig indtil RIM traf den nye afgørelse.

Forhøjelse af lønindeholdelsesprocenten

Landsskatteretten har afgjort, at RIM på baggrund af en betalingsevnevurdering kan fastsætte en højere lønindeholdelsesprocent end den indeholdelsesprocent, anvendelsen af inddrivelsesbekendtgørelsen § 10, stk. 1 ville føre til. Se SKM2007.627.LSR

I den pågældende sag havde et skattecenter iværksat lønindeholdelse hos en skyldner med en lønindeholdelsesprocent på 11 %. Lønindeholdelsesprocenten var fastsat på baggrund af en konkret betalingsevneberegning i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7.

Landsskatteretten lægger i sagen til grund, at

• hvis skyldners lønindeholdelsesprocent var blevet fastsat efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens ville den være på 9 %. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, og SKM2006.756.SKAT.
• hvis lønindeholdelsesprocenten var blevet fastsat efter en betalingsevnevurdering ville den være på 30 %. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7 og § 18, stk. 1.

Den lønindeholdelsesprocent, som skattecentret fastsatte på 11 %, er således højere end lønindeholdelsesprocenten i henhold til tabeltrækket, men mindre end den lønindeholdelsesprocent, som skattecentret kunne have pålagt skyldner ifølge betalingsevnevurderingen.

Landsskatteretten udtaler herefter, at der ikke i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 7 (nu § 13, stk. 7), eller andet steds er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der skal foreligge særlige omstændigheder for at RIM på baggrund af en betalingsevnevurdering kan fastsætte lønindeholdelsesprocenten højere end den indeholdelsesprocent, anvendelsen af tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, ville føre til. Selv om lønindeholdelsesprocenten efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, således i sagen ville være lavere end indeholdelsesprocenten opgjort på grundlag af en betalingsvurdering, er der derfor ikke grundlag for at ændre skattecentrets afgørelse.

Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at det kan lægges til grund, at såfremt skattecentret i den foreliggende sag havde fastsat lønindeholdelsesprocenten til 30 %, ville Landsskatteretten være kommet til det samme resultat. 30 % er den lønindeholdelsesprocent, som Landsskatteretten har beregnet efter en konkret betalingsevnevurdering. Se SKM2007.647.SKAT.

Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at det på baggrund af Landsskatterettens afgørelse i SKM2007.627.LSR kan lægges til grund, at RIM kan foretage lønindeholdelse hos en skyldner med den lønindeholdelsesprocent, som kan fastsættes på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering, selvom RIM har varslet en lønindeholdelse med en lavere lønindeholdelsesprocent efter tabeltrækket. Se SKM2007.647.SKAT

Resulterer betalingsevnevurderingen i, at den maksimale lønindeholdelsesprocent er højere end den lønindeholdelsesprocent, der er varslet overfor skyldneren, kan RIM, efter fornyet varsel, træffe afgørelse om, at der foretages lønindeholdelse hos skyldneren med den højere lønindeholdelsesprocent, som er beregnet efter betalingsevnevurderingen. RIM er således i denne situation, uanset varslingen i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 4, ikke bundet af den varslede lønindeholdelsesprocent.

Korrektioner

Ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper blev indsat gældsinddrivelseslovens § 10 b, som giver hjemmel til, at RIM kan kræve, at fordringshavere tilbagebetaler for meget modtagne beløb, fordi der sker en nedsættelse af det samlede beløb, der er indeholdt i A-skat, og lønindeholdt efter §§ 10 eller 10a, som følge af en indeholdelsespligtig korrektion af et indberettet beløb til indkomstregistret, efter at RIM har anvendt en del af det indberettede beløb til dækning af fordringer i overensstemmelse med gældsinddrivelseslovens § 4, som senest ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2019.

Bestemmelsen sikrer således, at fordringer som ikke blev dækket ved lønindeholdelse, som følge af nedsættelse af en tidligere indberetning, genopstår helt eller delvist, så gældsbilledet afspejler situationen, som den ville have været, hvis der havde været foretaget en korrekt indberetning af det lønindeholdte beløb fra starten.

Herved genopstår de berørte fordringer helt eller delvist, og fordringshaverne skal således tilbagebetale tidligere modtagne beløb. Kravet til fordringshaverne om at tilbagebetale allerede modtagne beløb modsvares således af skyldnerens genopståede fordringer. 

Overordnet medfører bestemmelsen opsummeret følgende:

• For fordringshaverne betyder det, at deres fordring eller fordringer på skyldneren helt eller delvist genopstår.
• For skyldnerne betyder en nedsættelse af indberetningen, at den eller de fordringer, der blev dækket med den indberettede lønindeholdelse, helt eller delvist genopstår, så det samlede gældsbillede fremstår, som det ville have set ud, hvis den oprindelige indberetning havde været korrekt fra starten. Dette betyder, at fordringen pålægges renter, som hvis fordringen ikke var blevet dækket ved lønindeholdelsen.

Tilbagekaldelse af en lønindeholdelse

Det er ikke nærmere reguleret i inddrivelsesbekendtgørelsen, hvornår RIM skal tilbagekalde en lønindeholdelse hos skyldner. Derimod er der fastsat nærmere retningslinjer for RIMs tilbagekaldelse af lønindeholdelser i SKM2008.495.SKAT.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at en skyldner var berettiget til at få de beløb tilbagebetalt, der efter 1. november 2005 var indeholdt med urette i vedkommendes førtidspension. RIM havde i henhold til SKM2008.329.SKAT tilbagekaldt disse lønindeholdelser med fremadrettet virkning.

Se SKM2008.1009.LSR Afgørelsen er senere ændret se nedenfor.

Skatteministeriet har indbragt Landsskatterettens afgørelse for Østre Landsret, der har afsagt dom i sagen den 12. oktober 2010. Afgørelsen er offentliggjort under SKM2010.866.ØLR og anfører, at RIM ikke var forpligtet til at genoptage ældre afgørelser med henblik på tilbagekaldelse eller ændringer i lønindeholdelserne som følge af ændringerne i lovgrundlaget, og der var heller ikke handlet i strid med en lighedsgrundsætning. Samme begrundelse kom Vestre Landsrets kom frem til i en lignende sag. Vestre Landsrets afgørelse af 31. maj 2010, er offentliggjort i SKM2010.569.VLR.

Vestre Landsret har i afgørelse af 31. maj 2010 anført: "Ved lov nr. 429 - 431/2005 trådte nye, ændrede regler for inddrivelse af gæld til det offentlige i kraft med virkning fra 1. november 2005. Landsretten fandt, at der også efter de nye reglers ikrafttræden kunne ske lønindeholdelse i henhold til afgørelser truffet før 1. november 2005 i henhold til de dagældende regler.

RIM er ikke forpligtet til at genoptage ældre afgørelser med henblik på tilbagekaldelse eller ændringer i lønindeholdelserne som følge af ændringerne i lovgrundlaget, og der består heller ikke en forpligtelse for RIM til generelt eller konkret at orientere skyldnere om lovændringer.

Se SKM2010.569.VLR og SKM2010.866.ØLR.

Restancen er indfriet

Når restancen er indfriet, skal der naturligvis ske tilbagekaldelse af lønindeholdelsen.

Tilbagekaldelse af lønindeholdelsen vil ske automatisk, idet indberetninger om indfrielse af gælden overføres dagligt fra eIndkomst til Det Fælles Lønindeholdelsessystem. Når gælden er indfriet stopper lønindeholdelsen 10 kalenderdage efter registreringen i Det Fælles Lønindeholdelsessystem.

Der vil dog som hovedregel altid blive lønindeholdt for meget i den måned, hvor restancen bliver indfriet. Se nærmere om modregningsmuligheder i afsnit G.A.3.1.2.4.6 Modregning i overskydende lønindeholdte beløb.

Retningslinjer for RIMs tilbagekaldelse af lønindeholdelsen

I modsætning til tidligere ophører lønindeholdelsen efter 1. juni 2008 ikke, hvis skyldner skifter arbejdsgiver. Lønindeholdelsesprocenten vil også i tilfælde af skyldners ændring af arbejds- og/eller indtægtsforhold blive ved med at være indregnet i eSkattekortet.

På denne baggrund er der fastlagt følgende retningslinjer for RIMs tilbagekaldelse af lønindeholdelsen, når skyldners økonomiske forhold ændrer sig:

Hovedregel:

RIM tilbagekalder ikke lønindeholdelsen, men lader lønindeholdelsesprocenten forblive indregnet i eSkattekortet.

Undtagelse:

Retningslinjerne for RIMs tilbagekaldelse af lønindeholdelse fra eSkattekortet ændres som følge af forældelseslovens § 19, stk. 6, 2. pkt..

RIM skal efter 1. januar 2009 først tilbagekalde lønindeholdelsen fra eSkattekortet, når der er gået 365 dage efter, at der ikke længere modtages afregninger (indberetninger om afregninger) fra Det Fælles Lønindeholdelsessystem og der ved undersøgelse af sagen konstateres nogle af de nedenfor nævnte grunde:

• Skyldner er blevet selvstændig erhvervsdrivende.
• Skyldner er flyttet til udlandet.
• Skyldner vil vedblivende eller over et langt eller længere tidsrum have A-indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse.
• Andre forhold, der bør føre til at lønindeholdelsen tilbagekaldes.

Situationer omfattet af hovedreglen

Det er hovedreglen, at RIM ikke tilbagekalder en lønindeholdelse, før restancen er indfriet. Hovedregel kan illustreres ved følgende eksempler:

Eksempel 1:

Skyldner har betalingsevne efter reglerne om tabeltræk og modtager A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i samt har et eSkattekort.

RIM træffer afgørelse om lønindeholdelse, og lønindeholdelsesprocenten indregnes i trækprocenten i eSkattekortet.

Skyldner mister derefter sin betalingsevne. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1.

I denne situation skal RIM ikke tilbagekalde lønindeholdelsen, selvom skyldner nu er uden betalingsevne.

Dette er begrundet i, at skyldner, hvis de økonomiske forhold ændrer sig, i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsen kan rette henvendelse til RIM med henblik på, at

• få foretaget en betalingsevnevurdering. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 10
• få henstand, hvis det konstateres, at han aktuelt ikke har en betalingsevne. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 11 og § 12,

Skyldner vil tydeligt blive vejledt om dette i både varsel om lønindeholdelse og i selve afgørelsen om lønindeholdelse.

Eksempel 2:

Skyldner har betalingsevne efter reglerne om tabeltræk og modtager A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i samt har et eSkattekort.

RIM træffer afgørelse om lønindeholdelse, og lønindeholdelsesprocenten indregnes i trækprocenten i eSkattekortet.

Skyldner overgår nu fra almindelig lønindkomst til udelukkende at have A-indkomst omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 17.

RIM skal ikke tilbagekalde lønindeholdelsen, selvom skyldner nu udelukkende har A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i.

Dette er begrundet i, at den indeholdelsespligtige rekvirerer et eSkattekort, hvor trækprocenten i henhold til forskudsregistreringen er angivet særskilt. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, stk. 3. Lønindeholdelsen vil derfor i denne situation blive inaktiv.

Det vil tydeligt fremgå af afgørelsen om lønindeholdelse, at lønindeholdelsen ikke ophører eller ændres, hvis skyldner udelukkende har A-indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse. Skyldner vejledes derfor om, at hvis han på ny har A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, skal han rette henvendelse til RIM med henblik på, at

• få fastsat en ny lønindeholdelsesprocent efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1,
• få foretaget en betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 10, eller
• få henstand, hvis det konstateres, at skyldner aktuelt ikke har en betalingsevne, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 11 og § 12.

Hvis RIM konstaterer, at det er vedblivende eller over et længere tidsrum, at skyldner alene har A-indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse, skal der dog ske tilbagekaldelse af lønindeholdelsen. Jf. den fastsatte undtagelsesregel, der er nævnt ovenfor.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: