G.A.2.4.1 Udskydelse af forældelse
Indhold
Dette afsnit omhandler reglen om udskydelse af forældelse for fordringer under inddrivelse.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Særligt i forhold til bødeforvandlingsstraf
Regel
Gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1, blev indsat ved lov nr. 1253 af 17. november 2015, og bestemmer, at forældelsesfristen for fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere, tidligst regnes fra den 20. november 2018.
Den forældelsesfrist, der tidligst begynder at løbe den 20. november 2018, er fordringens oprindelige forældelsesfrist.
Der er ikke tale om afbrydelse af forældelsesfristen, men i stedet tale om udskydelse af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt.
Denne udskydelse af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er ikke til hinder for, at der inden den 20. november 2018 kan foretages forældelsesafbrydende skridt, hvorved der tilvejebringes et særligt retsgrundlag for fordringen, f.eks. et gældsbrev, en skriftlig anerkendelse af fordringens eksistens og størrelse eller en dom, som medfører en 10-årig forældelsesfrist. Se forældelseslovens § 5, stk. 1. Hvis eksempelvis en oprindelig forældelsesfrist på 3 år senest den 19. november 2018 er erstattet af en frist på 10 år efter tilvejebringelsen af et særligt retsgrundlag, for eksempel en dom, er det den 10-årige forældelsesfrist, der tidligst kan løbe fra den 20. november 2018.
Fordringer, der den 19. november 2015 allerede var bortfaldet ved forældelse, skal afskrives efter de gældende regler herfor.
Bestemmelsen indebærer, at en afbrydelseshandling, f.eks. pantefogedens gennemførelse af udlægsforretning efter forældelseslovens § 18, stk. 2, der er gennemført den 20. november 2018 eller tidligere, ikke får forældelsesmæssig betydning, idet forældelsesfristen tidligst løber fra 20. november 2018. Den forældelsesfrist, der tidligst begynder at løbe fra denne dato, kan afbrydes på sædvanlig vis.
Se også
Se mere om hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden kan afbryde forældelsesfristen for fordringer under inddrivelse afsnit G.A.2.4.4 Afbrydelse af forældelsen.
Særligt i forhold til bødeforvandlingsstraf
Forældelse af forvandlingsstraf er ikke omfattet af reglen om udskydelse af forældelse i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1, som indsat ved lov nr. 1253 af 17. november 2015. Se bemærkningerne til § 1, nr. 1 i lovforslag nr. 18 af 8. oktober 2015.
Se også
Se mere om forældelse af bødeforvandlingsstraf i afsnit G.A.2.4.5 Forældelse af gæld opstået ved strafbare forhold og forvandlingsstraf.
Se mere om bødeforvandlingsstraf i afsnit G.A.3.5.1 Forvandlingsstraf for bøder.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil