Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

Hvornår kan der indføres udstyr i forbindelse med undervisning, uden at skulle betale told?

F.A.23.3.13 Undervisningsmateriale og videnskabeligt udstyr

Dette afsnit beskriver reglerne for at importere undervisningsmateriale og videnskabeligt udstyr i EU´s toldområde under proceduren for midlertidig import med fuldstændig toldfritagelse.

Lovgrundlag

Der kan gives toldfritagelse ved midlertidig import af undervisningsmateriale og videnskabeligt udstyr. 

Det er en betingelse for anvendelse af proceduren, at det omhandlede materiale og udstyr

  • tilhører en person etableret uden for EU's toldområde,
  • importeres af almennyttige offentlige eller private institutioner inden for forskning, undervisning eller faglig uddannelse,
  • udelukkende anvendes til undervisning, faglig uddannelse eller videnskabelig forskning under den importerende institutions ansvar
  • importeres i rimelig mængde i betragtning af formålet, og
  • ikke anvendes til rent kommercielle formål.

Se DF art. 227

Bevilling til import af sådant udstyr kan udstedes, uanset at ansøgeren og/eller den person, der er ansvarlig for proceduren, er etableret i EU's toldområde.

Eksempler

Som eksempel på sådant undervisningsmateriale og udstyr kan nævnes følgende:

Apparater til optagelse eller gengivelse af lyd eller billeder, såsom:

  • Forevisningsapparater til lysbilleder og film
  • Kinematografiske forevisningsapparater
  • Overheadprojektorer og episkoper
  • Båndoptagere, videobåndoptagere og videoudstyr
  • Lukkede tv-kredsløb

Medier til lyd og billeder, såsom:

  • Lysbilleder, film og mikrofilm
  • Kinematografiske film
  • Lydoptagelser (lydbånd, grammofonplader)
  • Videobånd.

Særligt udstyr, såsom:

  • Bibliografisk og audiovisuelt udstyr til biblioteker
  • Mobile biblioteker
  • Sproglaboratorier
  • Udstyr til simultantolkning
  • Mekaniske eller elektroniske programmerede undervisningsmaskiner
  • Materiale, der er specielt udformet til undervisning eller faglig uddannelse af handicappede.

Andet udstyr, såsom:

  • Vægbilleder, modeller, diagrammer, kort, fotografier og tegninger
  • Instrumenter, apparater og modeller, udformet til demonstrationsformål
  • Samlinger af genstande, ledsaget af visuelt eller auditivt undervisningsmateriale indarbejdet til brug ved undervisning i et givet emne (undervisningssæt)
  • Instrumenter, apparater, værktøj og værktøjsmaskiner til brug ved oplæring i forskellige teknikker og håndværk
  • Materiel, herunder specialkonstruerede eller særligt udstyrede køretøjer til brug under nødhjælpsforanstaltninger beregnet til undervisning af personer, der skal deltage i nødhjælpsoperationer
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.