Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

F.A.20.7.5.1 Betingelser i forbindelse med bevilling til godkendt modtager

Toldstyrelsen kan give tilladelse til

  • at virksomheden modtager varer ved brug af det elektroniske forsendelsessystem (NCTS) uden at frembyde varerne og uden at fremlægge forsendelses-ledsagedokumentet for bestemmelsestoldstedet.
  • at virksomheden modtager varer, der er startet under beredskabsproceduren i EU's forsendelsesordning uden at fremlægge forsendelsesangivelsen for bestemmelsestoldstedet, jf. bestemmelserne i
  • DF bilag 72-04.

Det er en betingelse for at få en tilladelse som godkendt modtager, at virksomheden er tilsluttet og autoriseret til det elektroniske forsendelsessystem (NCTS), Toldstyrelsens toldsystem og eventuelt manifestsystem. Varer, som tilladelsen gælder for, skal i forbindelse med varernes ankomst angives elektronisk til ekspresfortoldning eller angives til midlertidig opbevaring (MIO/MIG). Det er således også en betingelse, at virksomheden har bevilling til midlertidig opbevaring (MIO/MIG)

Varerne må først losses, når der er givet tilladelse fra bestemmelsestoldstedet.

Hvis varerne ankommer til virksomhedens adresse på et tidspunkt, hvor virksomhedens personale ikke er til stede (om natten, i weekenden mv.), skal angivelse til ekspresfortoldning eller midlertidigt oplag straks ske førstkommende hverdag efter varernes ankomst. Varerne skal i sådanne tilfælde dog forblive på transportmidlet.

Varerne må ikke forlade virksomhedens adresse, før angivelse til ekspresfortoldning eller midlertidigt oplag er frigivet. Det vil sige, at eventuelle kontrolformaliteter er iagttaget.

Tilladelsen kan ikke anvendes ved indførsel af:

  • Varer for hvilke der er særlige indførsels- eller transitbestemmelser, der er fastsat af sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske eller andre grunde
  • Varer, der transporteres under TIR-ordningen.

Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis den godkendte modtager ikke overholder de betingelser, der er fastsat i tilladelsen, eller hvis den godkendte modtager ikke længere opfylder betingelserne for at få tilladelsen.

Såfremt en del af en varesending er omfattet af oven­nævnte punkter, skal hele sendingen angives til ekspresfortoldning eller oplæggelse på midlertidigt oplag (MIO/MIG) ved et toldekspeditionssted efter de almindelige regler.

Tilladelsen kan kun anvendes for hele ladninger. Ved hele ladninger forstås, at samtlige varer på transportmidlet er til virksomheden.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.