Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

F.A.20.7.4.3 Proceduren

Forsendelsens opstart hos den godkendte afsender

Forsendelsesangivelser, der startes op af en godkendt afsender, skal i rubrik C, jf. afsnit II i GF bilag 72-04, forsynes med et særligt stempel, der skal indeholde følgende oplysninger:

  • Rigsvåben, symbol eller bogstaver "DK", der betegner landet
  • Referencenummer for Afgangstoldstedet
  • Angivelsens nummer
  • Udstedelsesdato
  • Virksomhedens navn (den godkendte afsender)
  • Tilladelsens nummer (godkendelseskode)

Stemplet anbringes elektronisk på forsendelses-ledsagedokumentet. Til brug ved forsendelser, der startes op i beredskabsproceduren, skal virksomheden anskaffe et tilsvarende stempel, der i disse tilfælde anbringes i rubrik C på enhedsdokumentet, jf. afsnit F.A.20.4 Beredskabsprocedure for EU-forsendelse (nødprocedure) om brug af beredskabsproceduren.

T-2 (varer i fri omsætning)

Forsendelserne kan startes op på de adresser, som den ansvarlige for proceduren har fået godkendt jf. den udstedte tilladelse, uanset hvor varerne transporteres fra.

T-1 (varer, der ikke er i fri omsætning)

Hvis den ansvarlige for proceduren har en godkendt adresse på det sted, hvor varerne skal transporteres fra, startes forsendelsen op dér. I modsat fald transporteres varerne til nærmeste godkendte adresse eller ekspeditionssted, hvor forsendelsen startes op.

Tidligere har virksomheder med tilladelse til godkendt afsender haft pligt til at afgive en forudanmeldelse for varer, før forsendelsen blev påbegyndt/afsluttet.

Dette krav er bortfaldet, idet Toldstyrelsen nu har mulighed for selv at udsøge oplysningerne i systemet og foretage en elektronisk risikoanalyse af den pågældende angivelse.

Bortfaldet af forudanmeldelse i Toldsystemet for godkendt modtager, vil af tekniske årsager først ske på et senere tidspunkt.

Indtil der er foretaget en rettelse (nye rubrikker) af transitsystemet skal virksomhederne afgive oplysning om varernes indladningstidspunkt/afgangstidspunkt samt opbevaringssted i rubrikken "Angivelsesstedet" i meddelelse IE015 (Declaration Place i implementeringshåndbogen). Rubrikken har 35 alfanumeriske karakterer.

Eksempel

Et vareparti indlades på køretøjet den 18. maj 2015, kl. 10.15, og har opbevaringsadressen Toldervej 12, 4412 Toldkøbing.

Ovenstående oplysninger skal angives præcis på følgende måde:

18.05.15 10.15 Toldervej 12 4412

Af pladshensyn skal bynavnet ikke angives, men kun postnummeret. Under hensyn til at rubrikken "Angivelsesstedet" kun har 35 alfanumeriske karakterer, skal vejnavnet - ved lange vejnavne - forkortes mest hensigtsmæssigt.

Forsendelse-ledsagedokumentet forsynes automatisk ved udstedelsen med et referencenummer i det dertil indrettede felt. Dette kaldes for et MRN-nummer" (Movement Reference Number).

Fritagelse for indsendelse af ugentlige lister

Forudsætningen for at Toldstyrelsen kan udsøge MRN på udførselsangivelser og referencenumre på MIO/MIG angivelser er, at virksomhederne angiver henvisning til disse angivelser korrekt i forsendelsesangivelsens rubrik 44.

For udførselsangivelser skal der således i rubrik 44 under feltet "særlige bemærkninger" anføres kode "DG2" i rubrikken "supplerende ident". Under "vedlagte certifikater/forudgående referencer" skal der i rubrikken ""type"" anføres "830" og under "dokumentreferencer" skal der anføres MRN på den pågældende udførselsangivelse.

For MIO/MIG angivelser skal der i rubrik 44 under feltet "vedlagte certifikater/forudgående referencer" i rubrikken "type" anføres "ZZZ" og under "dokumentreferencer" skal der anføres "MIO eller MIG samt referencenummeret på den MIO eller MIG, som skal afsluttes" (f.eks. MIO2015601100110).

Annullering af forsendelsesangivelser

Hvis den godkendte afsender ønsker at annullere en forsendelse med angivelse af MRN, kan det ske i to situationer.

  • Forsendelsen er endnu ikke frigivet (IE029 ikke sendt). Virksomheden sender en annulleringsanmodning (IE014) til afgangstoldstedet. Timeren fastlåses. Toldstedet undersøger anmodningen og sender herefter en annulleringsbeslutning (IE009) til virksomheden. Annulleringsbeslutningen kan indeholde en begrundet godkendelse eller en afvisning.
  • Forsendelsen er frigivet (IE029 er sendt). Virksomheden sender en annulleringsanmodning (IE014) til afgangstoldstedet. Anmodningen vil automatisk blive afvist. Virksomheden skal derfor samtidig kontakte afgangstoldstedet og meddele, at en anmodning er sendt med anførsel af forsendelsens MRN. Toldstedet undersøger anmodningen og sender herefter en annulleringsbeslutning (IE009) til virksomheden. Annulleringsbeslutningen kan indeholde en begrundet godkendelse eller en afvisning.

Hvis de varer, der er omfattet af forsendelsen, ikke er til stede på den godkendte afsenders adresse bliver anmodningen afvist.

Virksomheden kan starte forsendelser op i beredskabsproceduren, hvis Toldstyrelsen har givet tilladelse til det. Hvis der træffes beslutning om at anvende beredskabsproceduren, er det vigtigt at sikre, at alle angivelser, der er indført i NCTS, men som ikke er viderebehandlet, fordi systemet svigtede, skal annulleres. Virksomheden har pligt til at meddele dette til det pågældende afgangstoldsted.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.