F.A.20.1.1 Formålet
Formålet med EU-forsendelsesordningen er at lette forsendelsen af varer. Der skal kun undersøges formaliteter og foretages kontrol ved afgangs- og bestemmelsestoldstederne. De administrative formaliteter mellem afgangs- og bestemmelsestoldstederne er reduceret til, at der kun skal afgives grænseovergangsattest ved passage af EU's ydre grænse til et fælles forsendelsesland eller ved passage af en grænse mellem fælles forsendelseslande.
EU-forsendelser er et udtryk, der bruges i forbindelse med Den Europæiske Unions forsendelsesordning. EU-forsendelse er en ordning, der bruges til at sikre kontrollen med varer under transport, der typisk er ankommet til EU fra lande uden for EU og derfor skal fortoldes eller overgå til anden toldprocedure.
Lande omfattet af ordningen
EU har følgende 28 medlemsstater, som er oplistet i dette skema:
Følgende lande tiltrådte Unionen i 1957: Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxem-bourg, Holland | Følgende lande tiltrådte Unionen i 1973: Danmark, Irland, Storbritannien | Følgende lande tiltrådte Unionen i 1981: Grækenland | Følgende lande tiltrådte Unionen i 1986: Portugal, Spanien | Følgende lande tiltrådte Unionen i 1995: Østrig, Finland, Sverige | Følgende lande tiltrådte Unionen i 2004: Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien | Følgende lande tiltrådte Unionen i 2007: Bulgarien, Rumænien | Følgende lande tiltrådte Unionen i 2013: Kroatien |
Grønland og Færøerne er ikke medlemmer af EU.
Der blev i 1987 indgået en konvention om en fælles forsendelsesprocedure mellem EU og EFTA-landene (Island, Norge og Schweiz) vedrørende lettelser i samhandlen. Liechtenstein tilsluttede sig i 1991. Senest har Tyrkiet den 1. december 2012, Makedonien den 1. juli 2015 samt Serbien den 1. februar 2016 tilsluttet sig konventionen.
EU og Andorra har truffet en aftale om forsendelse af varer mellem EU og Andorra. Derudover er der truffet en aftale om forsendelse mellem EU og San Marino. Ordningerne med Andorra og San Marino kan ikke anvendes i forbindelse med Konventionen om en fælles forsendelsesprocedure.
Forsendelsesangivelsen - NCTS
Ved forsendelse af varer anvendes et forsendelsesledsagedokument, der udskrives fra et edb-system benævnt NCTS (New Computerized Transit System).
Danmark tilsluttede sig den 15. juni 2003 fuldt ud til NCTS. Systemet anvendes af alle forsendelseslandene. Det betyder, at forsendelsesoplysninger skal indsættes i systemet af virksomhederne. I systemet indtaster Toldstyrelsen kun forsendelsesangivelser, der er afgivet af rejsende (private personer). Se afsnit F.A.20.3 Transitsystemet (NCTS) om NTCS-systemet.
Før iværksættelsen af NCTS anvendtes som forsendelsesangivelse enhedsdokumentet (SAD). Enhedsdokumentet skal fortsat anvendes, hvis NCTS ikke kan benyttes, fx ved systemnedbrud, hvor man overgår til beredskabsproceduren for EU-forsendelse.
Enhedsdokumentet er et ottesiders blanketsæt. Dokumentet kan dog trykkes og anvendes i sæt, der passer til den enkelte vareførselssituation. Ved forsendelse af varer skal der afgives eksemplar 1, 4, og 5 under beredskabsproceduren.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil