F.A.14.1.3 Pligt til at indgive en summarisk indpassageangivelse
De bestemmelser, der skal anvendes fra 1. maj 2016 om, hvem der er ansvarlig for at indgive en summarisk indpassageangivelse, svarer i al væsentlighed til de hidtil gældende bestemmelser.
Selvom den i den hidtil gældende toldkodeks specifikke bestemmelse i art. 36b, stk. 4, litra c) om, at en summarisk indpassageangivelse kan indgives af en repræsentant, er udgået, er retsstillingen uændret. Hjemlen findes fremover i EUTK afsnit I, kapitel 2, afdeling 2 om toldrepræsentation i kombination med definitionen af begrebet "toldrepræsentant" i EUTK art. 5, nr. 6). En summarisk indpassageangivelse vil således fortsat kunne indgives af en repræsentant.
Tilsvarende er retsstillingen uændret i forhold til kombineret transport, hvorefter den person, som er ansvarlig for det transportmiddel, der fortsætter ved egen drift, efter at være bragt ind i EU ved hjælp af et andet transportmiddel, eksempelvis en lastbil bragt ind i EU ombord på en færge, ansvarlig for indgivelse af en summarisk indpassageangivelse. Se EUTK art. 127, stk. 4 i kombination med de hidtidige gennemførelsesbestemmelsers art. 5, nr. 40), litra a) og litra i) og art. 183b, 1. afsnit.
Retsstillingen er endvidere uændret i forhold til transport med skib eller fly, hvor der foreligger en sharing- eller charteraftale. I sådanne tilfælde er den person, som har indgået en kontrakt og udstedt et konnossement eller et luftfragtbrev for varernes faktiske transport ind i EU's toldområde, ansvarlig for indgivelse af en summarisk indpassageangivelse. Se EUTK art. 127, stk. 4 i kombination med de hidtidige gennemførelsesbestemmelsers art. 5, nr. 40), litra a), litra ii) og art. 183c.
Som noget nyt er indført, at visse oplysninger kan kræves afgivet separat af en anden person end den, som indgiver den summariske indpassageangivelse. Se EUTK art. 127, stk. 6. De tilfælde, hvor dette kan være relevant vedrører transport ad søvejen og ad luftvejen. Se DF art. 112 og 113.
De nye bestemmelser finder dog ikke anvendelse fra 1. maj 2016, men først fra det tidspunkt, hvor importkontrolsystemet er blevet opgraderet. Se DF art. 112, stk. 3 og art. 113, stk. 4.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil