Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

F.A.10.1.1 Formål

EU importerer hvert år varer for over en billion euro. Det er derfor afgørende, at værdien af en handel er fastsat korrekt.

Størstedelen af tolden beregnes som en procentdel af værdien af de tredjelands varer, der angives til import i EU. Det er derfor nødvendigt at fastsætte regler for, hvordan man fastsætter varernes værdi, hvorudfra man kan beregne tolden.

Reglerne har deres baggrund i WTO-aftalen om toldværdiansættelse, som EU har tiltrådt, og reglerne heri er integreret i EU's lovgivning via EU-toldkodeksen og de hertil hørende delegerede og gennemførende forordninger.

Formålet med beregningen af toldværdien er at sikre, at:

  • Den told der skal opkræves ved import bliver beregnet på det korrekte grundlag
  • EU ikke lider tab
  • Importøren ikke betaler for meget ved import af varer
  • Der findes et fair og ensartet internationalt neutralt system.

Reglerne om fastsættelse af toldværdien bruges derfor med henblik på:

  • Økonomiske og handelspolitiske analyser
  • Anvendelse af handelspolitiske foranstaltninger 
  • Korrekt opkrævning af told og afgifter
  • Statistik om import og eksport.

Det fremgår af EU-Domstolens retspraksis, at toldværdiansættelsen har til formål at indføre et retfærdigt, ensartet og neutralt system, som udelukker anvendelse af vilkårlige eller fiktive toldværdier. Se C-11/89, Unifert, præmis 35.

Toldværdien er et af de tre elementer af beskatning, der skal fastlægges for, at tolden for en given vare kan beregnes. De to øvrige beskatningselementer er varers oprindelse (se afsnit F.A.9 Varers oprindelse) og tarifering af varer (se afsnit F.A.5 Den fælles toldtarif og tarifering af varer).

Populært sagt kan toldværdien defineres som den samlede pris, som en importør skal betale for at få en vare til EU's ydre grænse. Det vil sige, at fakturaprisen alene ikke altid er lig med toldværdien. Der skal ofte tillægges eller fradrages omkostninger, som importøren har ud over betaling af selve varen, før den korrekte toldværdi kan opgøres.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.