E.B.4.2.3 Pantsætning mellem ægtefæller i forbindelse med opløsning af formuefællesskabet
Indhold
Dette afsnit handler om betingelserne for afgiftsnedsættelse ved tinglysning af pant mellem ægtefæller i forbindelse med ægtefællernes opløsning af et bestående formuefællesskab.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Opløsning af formuefællesskabet
- Pantsætning mellem ægtefæller.
Regel
Pantsætning af fast ejendom mellem ægtefæller udløser kun en afgift på >1.640< kr., når pantsætningen sker i forbindelse med opløsningen af ægtefællernes formuefællesskab. Se xTAL § 10, stk. 1, nr. 1x.
Opløsning af formuefællesskabet
Det er en betingelse for afgiftsnedsættelsen i xTAL § 10, stk. 1, nr. 1x, at formuefællesskabet opløses i sin helhed.
Formuefællesskabet ophører ved separation, skilsmisse eller ved indgåelse af ægtepagt om særeje i ægteskabet. Oprettelse af ægtepagt om skilsmissesæreje anses også som ophævelse af formuefællesskab.
Har ægtefællerne tidligere i ægteskabet ophævet formuefællesskabet - eksempelvis ved skilsmissesæreje - er der ikke noget formuefællesskab at ophæve i forbindelse med en senere separation eller skilsmisse, hvorfor et ejerskifte af fast ejendom i den anledning falder udenfor afgiftsnedsættelsen i xTAL § 10, stk. 1, nr. 1x. Tinglysning af ejerskiftet skal derfor afgiftsberigtiges i henhold til hovedreglen i xTAL § 4.x
Pantsætning mellem ægtefæller
Det er også et krav at pantsætningen af den faste ejendom sker ægtefællerne imellem. Bestemmelsen har således sigte på den situation, at der udstedes et pantebrev til den fraseparerede ægtefælle.
Optages der eksempelvis et realkreditlån i ejendommen for at finansiere den fraseparerede ægtefælles xkrav ved fprmuedelingenx, sker pantsætningen ikke mellem ægtefællerne, men mellem en ægtefælle og tredjemand (realkreditforeningen). Tinglysning af realkreditpantebrevet skal derfor afgiftsberigtiges efter hovedreglen i xTAL § 5 a, stk. 1x, da afgiftsbegunstigelsen i xTAL § 10, stk. 1, nr. 1x., ikke kan anvendes.
Hvis der tinglyses et ejerpantebrev, som stilles til sikkerhed for den frasepareredes xkrav ved formuedelingenx, skal ejerpantebrevet afgiftsberigtiges efter hovedreglen i xTAL § 5 a, stk. 1x. Et ejerpantebrev indebærer ikke en pantsætning mellem ægtefællerne, men er pant, hvor samme ægtefælle er både kreditor og debitor. Tinglysningen opfylder ikke betingelsen om pantsætning mellem ægtefællerne, og afgiftsnedsættelsen i henhold til xTAL § 10 stk. 1, nr. 1x, kan derfor ikke benyttes.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil