Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

E.A.7.7.4 Virksomheder omfattet af reglerne

Indhold

Dette afsnit beskriver de virksomheder, der er omfattet af reglerne om afgift af bekæmpelsesmidler. Afsnittet indeholder en beskrivelse af reglerne om fjernsalg og om lønarbejde.

Afsnittet indeholder:

  • Oplagshaver
  • Lønarbejde
  • Registreret varemodtager
  • Fjernsalg
  • Anmeldelse til registrering.

Se også

  • Definition: Oplagshaver og oplagshavers rettigheder E.A.1.4.1
  • Definition: Registreret varemodtager og den registrerede varemodtagers rettigheder E.A.1.4.1
  • Fjernsalg, herunder postordresalg og internethandel E.A.1.4.1
  • Privatpersoner, der indfører eller modtager varer fra udlandet E.A.1.4.3  
  • Afgift af varer, der modtages fra udlandet E.A.1.4.1 Former for registrering
  • Reglerne om registrering af virksomheder E.A.1.4.1
  • Blanket, der anvendes til anmeldelse af registrering nr. 24.021.

Oplagshaver

Oplagshaver er en virksomhed, der fremstiller eller med henblik på salg modtager varer fra udlandet. Se BEKÆMPAL§§ 2 og 9.

Aftapning eller pakning af varer i de pakninger, hvori midlerne bliver afsat til forbrug, bliver betragtet som fremstilling.

Virksomheder med flere fabrikationsafdelinger kan lade sig registrere under ét.

Virksomheder, der leverer varer engros fra særlige udleveringslagre, som ligger uden for hovedvirksomheden, kan få tilladelse til at registrere disse lagre sammen med hovedvirksomheden. En sådan registrering er bl.a. betinget af, at det almindelige forretningsregnskab bliver ført samlet ved hovedvirksomheden, og at de årlige lageropgørelser bliver foretaget samtidigt for hovedvirksomheden og de på gældende udleveringslagre.

De enkelte afdelinger kan foretage fakturering af udleverede varer.

Oplagshavere kan modtage ubeskattede midler fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, hvis varerne er bestemt til videresalg. Se BEKÆMPAL §§ 3 og 10.

Lønarbejde

Skattestyrelsen kan efter ansøgning give en oplagshaver tilladelse til at lade større partier af afgiftspligtige varer fremstille for dennes regning (lønarbejde) hos en anden oplagshaver (fabrikationsvirksomheden).

Skattestyrelsen kan samtidig tillade, at den virksomhed, for hvis regning varerne bliver fremstillet, bliver betragtet som fremstiller af varerne, og at der først betales afgift ved udleveringen af varerne fra virksomhedens eget lager. Tilladelsen forudsætter, at den virksomhed, for hvis regning varerne fremstilles, er eneforhandler af varerne her i landet.

Betingelserne for tilladelsen er i øvrigt:

  • At der ved overførsel af afgiftspligtige materialer til fremstilling af varerne fra virksomheden til fabrikationsvirksomheden skal udstedes overførselsbilag, hvor det tydeligt er anført, at der er tale om ubeskattet overførsel af afgiftspligtige varer.
  • At Skattestyrelsen kan foretage eftersyn i lokaler og af regnskaber mv. både i virksomheden og i fabrikationsvirksomheden efter de almindelige regler for oplagshavere.
  • At varer, som ikke findes ved lageropgørelse i virksomheden, bliver betragtet som solgte, respektive anvendte til solgte varer.

Skattestyrelsen kan efter ansøgning også give tilladelse til:

  • At virksomheder, der ikke har erhvervsmæssig fremstilling eller indførsel af afgiftspligtige varer, bliver registreret som oplagshaver i de tilfælde, hvor virksomheden er eneforhandler af en vare, som virksomheden lader fremstille for egen regning (lønarbejde) hos en anden oplagshaver. Tilladelsen til registrering er betinget af, at virksomheden ikke modtager andre afgiftspligtige varer fra andre oplagshavere.

Registreret varemodtager

Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, herunder fra andre EU-lande, har pligt til at anmelde sig som registreret varemodtager inden afsendelsen af varerne fra udlandet. Se BEKÆMPAL § 24.

Virksomheder, der indfører eller modtager varer fra udlandet, som ikke er bestemt til videresalg, fx landbrugsvirksomheder og gartnerier, skal registreres som registreret varemodtager.

Erhvervsdrivende, fx en landmand eller gartner, der selv medbringer afgiftspligtige varer fra andre EU-lande til brug i egen bedrift, skal straks efter hjemkomsten angive art og værdi af de medbragte varer til Skatteforvaltningen og indbetale afgiften heraf. Se BEKÆMPAL § 25.

Fjernsalg

Virksomheder, som ved fjernsalg sælger afgiftspligtige varer her i landet, og som er registreret efter ML (momsloven) § 47, stk. 1, er omfattet af reglerne og skal registrere sig som varemodtager. Se BEKÆMPAL § 30.

Eksempler er virksomheder, der handler via postordre eller internet.

Anmeldelse til registrering

Anmeldelse til registrering sker på www.virk.dk.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.