E.A.7.5.6.4 Afregning og indbetaling
Indhold
Dette afsnit beskriver hvordan afgiften bliver afregnet og betalt.
Afsnittet indeholder:
- Afregning
- Indbetaling af afgift
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
Se også afsnit E.A.7.5.6.1 Afgiftsperiode om afgiftsperioden.
Afregning
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, og senest den 15. i den efterfølgende måned angive størrelsen af de afgiftspligtige leverancer mv., der har fundet sted i perioden og indbetale afgiften heraf.
Vandværker, der som følge af reglerne om minimumsafgift skal foretage regulering i den afgiftspligtige mængde, skal indbetale afgiften i den sidste afgiftsperiode i kalenderåret.
Indbetaling af minimumsafgift for vandværker, der kun har én årlig afregningsperiode over for forbrugerne (forbrugsperioden), og som opgør minimumsafgiften samtidig med denne periode, skal ske sammen med indbetalingen for den førstkommende afgiftsperiode efter forbrugsperiodens udløb.
Kommuner, eller dem, der på vegne af kommunerne varetager opgaven, skal opgøre den afgift, der er opkrævet i kalenderåret, dvs. de afgiftsbeløb som kommunen har opkrævet med en seneste indbetalingsfrist i det pågældende år. Den opgjorte afgift skal indbetales til Skatteforvaltningen senest den 15. december i opgørelsesåret.
Skatteforvaltningen kontrollerer, at administration, opkrævning, kontrol og afregning af afgiften sker i overensstemmelse med loven. Se § 5 i bekendtgørelse nr. 530 af 29. maj 2016.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser | ||
TfS 1998, 360 |
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at der ikke skulle betales afgift af vand, der blev anvendt til gennemskylning af et vandværks ledningsnet efter en forurening af nettet med spildevand. |
|
TfS 1998, 361 |
Momsnævnet har truffet afgørelse om at et ekstraordinært vandspild på ca. 6.800 m3 som følge af en lækage i et vandværks ledningsnet ikke kunne trækkes fra i den afgiftspligtige mængde vand. |
|
SKAT | ||
SKM2002.22.TSS |
Afgørelsen vedrører, hvad der menes med ejendomme til boligformål, beregning af mindstekravet ved ejendomme med flere boligenheder og forholdsmæssig nedsættelse af mindstekravet. |
|
Styresignaler | ||
SKM2009.49.SKAT |
SKAT oplyser, at anmodninger om eftergivelse af vandafgift i forbindelse med vandspild, indtil videre skal behandles efter hidtidig praksis. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil