E.A.7.14.3 Virksomheder omfattet af reglerne

Indhold

Dette afsnit beskriver de to typer virksomheder, som er omfattet af reglerne i KVÆLAL. Afsnittet indeholder også en beskrivelse af reglerne om fjernsalg og registrering.

Afsnittet indeholder:

• Oplagshaver
• Registreret varemodtager
• Fjernsalg
• Anmeldelse til registrering.

Se også

• Generelt om punktafgifter afsnit E.A.1 Generelt om punktafgifter.
• Blanket, der anvendes til registrering er nr. 24.037

Oplagshaver

Virksomheder, der med henblik på salg fremstiller varer med indhold af kvælstof, skal lade sig registrere hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Registreringen sker i praksis som oplagshaver. Se KVÆLAL § 2, stk. 1.

Andre virksomheder, som med henblik på salg, køber varer med indhold af kvælstof (mellemhandlere), kan anmelde sig til registrering som oplagshaver, men kun hvis virksomheden har et årligt salg af sådanne varer med et indhold af kvælstof på mindst 10.000 kg, og mere end 50 pct. af virksomhedens salg sker til:

• virksomheder, der er registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag (jordbrugsvirksomheder mv.). Se KVÆLAL § 7
• virksomheder, der har fået bevilling til afgiftsfritagelse for varer, der udelukkende anvendes til andre erhvervsmæssige formål end plantenæring eller afisning. Se KVÆLAL § 8.

Disse mellemhandlere har ikke pligt til at være registreret som oplagshaver. Se KVÆLAL § 2, stk. 2.

Registrerede oplagshavere har ret til at modtage varer uden afgift fra udlandet og fra andre oplagshavere. Se KVÆLAL § 3.

Virksomheder kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og indbetale afgift, hvis mængden af udleverede afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, fx et nystiftet selskabs første regnskabsår, regnes den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder. Se KVÆLAL § 2, stk. 4.

Bagatelgrænsen er ikke et bundfradrag. Virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for at undlade at lade sig registrere som oplagshaver, skal derfor afregne den fulde afgift.

Virksomheder, der ikke er registreret for afgift, skal lade sig registrere på det tidspunkt, hvor der er kendskab til, at bagatelgrænsen vil blive overskredet i løbet af regnskabsåret. Virksomheden omfattes herefter af lovens pligt til løbende at angive og afregne afgift fra registreringstidspunktet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke skal angives og betales afgift af varer, som er udleveret forud for registreringstidspunktet.

Virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsen på 10.000 kr., skal løbende føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt. Se KVÆLAL § 12, stk. 6.

En oplagshaver kan lade sig afmelde fra registrering, hvis mængden af udleverede afgiftspligtige varer i et regnskabsår ikke har oversteget en afgift på 10.000 kr. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i den forbindelse er tale om virksomhedens senest afsluttede regnskabsår. Virksomheden skal angive og afregne afgift, indtil virksomheden er blevet afmeldt.

Se § 7 i lov nr. 1431 af 5. december 2018.

Registreret varemodtager

Erhvervsdrivende, der køber afgiftspligtige varer i udlandet herunder i andre EU-lande, og som ikke er registreret som oplagshaver, skal anmelde sig som registreret varemodtagere.

Også erhvervsdrivende, som medbringer afgiftspligtige varer eller varer med afgiftspligtige bestanddele fra andre lande til brug i egen jordbrugsvirksomhed, skal lade sig registrere. Se KVÆLAL §§ 18 og 19.

Varemodtagere må i princippet hverken oplægge eller afsende varer, før afgiften er betalt. Se nærmere om afregning af afgiften i afsnit E.A.7.14.5 Opgørelse og afregning.

Se også

Se om dækningsafgiftspligtige varer i afsnit E.A.7.14.5 Opgørelse og afregning opgørelse, afregning og regnskab.

Virksomheder, der indfører eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan undlade at anmelde sig som registreret varemodtager og indbetale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Se KVÆLAL § 19, stk. 6. Virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsen, skal løbende føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen. Se KVÆLAL § 12, stk. 6.

Betingelserne for at kunne undlade at anmelde sig som registreret varemodtager svarer til dem, der gælder for en oplagshaver, idet varemodtageren dog skal opgøre afgiften på grundlag af den mængde afgiftspligtige varer, der er indført og modtaget fra udlandet. Der henvises derfor til afsnittet ”oplagshaver” ovenfor.

Se § 7 i lov nr. 1431 af 5. december 2018.

Fjernsalg

Virksomheder, som ved fjernsalg sælger afgiftspligtige varer her i landet, og som er registreret efter ML (momsloven) § 47, stk. 1, er omfattet af reglerne og skal registrere sig som varemodtager. Se KVÆLAL § 24.

Et eksempel er virksomheder, der handler via postordre eller Internet.

Anmeldelse til registrering

Virksomhederne skal lade sig registrere hos Erhvervsstyrelsen.

Se også

Se mere om de generelle regler om registrering i afsnit E.A.1.4 Afgiftspligtige virksomheder og personer (registrering).