Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

E.A.7.12.4 Virksomheder omfattet af reglerne

Indhold

Dette afsnit beskriver de virksomheder, der er omfattet af reglerne i CFCAL. Afsnittet indeholder også en beskrivelse af reglerne om registrering.

Afsnittet indeholder:

  • Oplagshavere
  • Fjernsalg
  • Registrerede varemodtagere
  • Anmeldelse til registrering.

Se også

Generelt om punktafgifter afsnit E.A.1 Generelt om punktafgifter.

Oplagshavere

Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige stoffer, skal registreres som oplagshaver. Se CFCAL § 4, stk. 1.

Virksomheder kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og indbetale afgift, hvis mængden af udleverede afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, fx et nystiftet selskabs første regnskabsår, regnes den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder. Se CFCAL § 4, stk. 6.

Bagatelgrænsen er ikke et bundfradrag. Virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for at undlade at lade sig registrere som oplagshaver, skal derfor afregne den fulde afgift.

Virksomheder, der ikke er registreret for afgift, skal lade sig registrere på det tidspunkt, hvor der er kendskab til, at bagatelgrænsen vil blive overskredet i løbet af regnskabsåret. Virksomheden omfattes herefter af lovens pligt til løbende at angive og afregne afgift fra registreringstidspunktet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke skal angives og betales afgift af varer, som er udleveret forud for registreringstidspunktet.

Virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsen på 10.000 kr., skal løbende føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt. Se CFCAL § 8, stk. 4.

En oplagshaver kan lade sig afmelde fra registrering, hvis mængden af udleverede afgiftspligtige varer i et regnskabsår ikke har oversteget en afgift på 10.000 kr. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i den forbindelse er tale om virksomhedens senest afsluttede regnskabsår. Virksomheden skal angive og afregne afgift, indtil virksomheden er blevet afmeldt.

Se § 2 i lov nr. 1431 af 5. december 2018.

Oplagshaveré kan modtage afgiftspligtige stoffer fra udlandet eller fra andre oplagshavere uden, at afgiften er betalt. Se CFCAL § 4, stk. 4. Bestemmelsen nævner alene, at virksomhederne kan modtage afgiftspligtige stoffer og omfatter derfor ikke dækningsafgiftspligtige varer. Virksomheder, som både modtager rene stoffer og dækningsafgiftspligtige varer skal registreres både som oplagshaver og som registreret varemodtager.

Virksomheder, som alene modtager dækningsafgiftspligtige varer, skal anmelde sig som registrerede varemodtagere. Se nærmere i afsnittet om registrerede varemodtagere nedenfor.

Virksomheder, der modtager visse varetyper, som indeholder CFC for at destruere varerne, kan vælge at lade sig registrere som oplagshaver. Se CFCAL § 4, stk. 2.

Bestemmelsen henviser til følgende varetyper:

  • Køleskabe
  • Frysere
  • Køle- og frysediske og køle- og frysereoler
  • Køle- og fryseanlæg til industriel brug
  • Køle- og fryseanlæg til transportmidler.

Virksomheder, som er registreret efter CFCAL § 4, stk. 2, kan kun modtage de varetyper, som er nævnt ovenfor, uden afgift. Se CFCAL § 4, stk. 5.

Fjernsalg

Virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet ved fjernsalg sælger afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige varer, skal registreres som oplagshaver. Se CFCAL § 13.

Registrerede varemodtagere

Virksomheder, der erhvervsmæssigt modtager varer, der indeholder et eller flere af de afgiftspligtige stoffer, fra udlandet, herunder andre EU-lande, skal anmelde sig som registrerede varemodtagere. Se CFCAL § 3c, stk. 5 og § 3d.

Virksomheder kan dog undlade at lade sig anmelde som registreret varemodtager og indbetale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Se CFCAL § 3d, stk. 6. Virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsen, skal løbende føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen. Se CFCAL § 8, stk. 4.

Betingelserne for at kunne undlade at lade sig anmelde som registreret varemodtager svarer til dem, der gælder for en oplagshaver, idet den registrerede varemodtager dog skal opgøre afgiften på grundlag af den mængde afgiftspligtige varer, der er indført og modtaget fra udlandet. Der henvises derfor til afsnittet ”oplagshaver” ovenfor.

Se § 2 i lov nr. 1431 af 5. december 2018.

Se nærmere om afregning af afgiften i afsnit E.A.7.12.6 Opgørelse og afregning.

Anmeldelse til registrering

Anmeldelse til registrering sker hos Erhvervsstyrelsen via blanket nr. 24.041.

Se også

Se mere om de generelle regler om registrering i afsnit E.A.1.4 Afgiftspligtige virksomheder og personer (registrering).

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.