Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

E.A.6.2.3 Virksomheder mv. omfattet af reglerne

Indhold

Dette afsnit beskriver de virksomheder, der er omfattet af reglerne om afgift på forsikringer på lystfartøjer, samt reglerne for forsikringstageres indbetaling af afgift.

Afsnittet indeholder:

  • Forsikringsvirksomheder
  • Herboende repræsentanter
  • Anmeldelse til registrering
  • Forsikringstagere.
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Forsikringsvirksomheder

Forsikringsvirksomheder, der tegner afgiftspligtige lystfartøjsforsikringer skal betale afgiften, og registreres herfor hosSkatteforvaltningen. Det gælder både for danske forsikringsselskaber og for udenlandske selskaber, jf. LYSTFAL § 3, stk. 1, og stk. 6. Se nærmere nedenfor.

Herboende repræsentanter

Afgiftspligtige forsikringsvirksomheder efter stk. 1 etableret i et land uden for EU, som ikke er omfattet af den nordiske bistandsaftale, eller i et EØS-land, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, skal registreres ved en herboende repræsentant, jf. LYSTFAL § 3, stk. 3.

Med en herboende repræsentant forstås en person, der er bosiddende her i landet, eller en virksomhed, der er etableret her i landet. Se LYSTFAL § 3, stk. 4.

Afgiftspligtige forsikringsvirksomheder efter stk. 1 etableret i et andet EU-land, i et land omfattet af den nordiske bistandsaftale eller i et EØS-land, med hvilket Danmark har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, kan lade sig registrere ved en herboende repræsentant, jf. stk. 4.

Dette vil for nuværende omfatte EU-landene, EØS-landene Norge og Island samt de nordiske lande, der ikke er omfattet af en af de foregående kategorier (Færøerne og Grønland). Det betyder, at forsikringsvirksomheder etableret i disse lande kan vælge, men ikke har pligt til, at være registreret ved en herboende repræsentant.

Anmeldelse til registrering

Anmeldelse til registrering sker hos Erhvervsstyrelsen.

Se også

Forsikringstagere

Afgiften af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer, jf. § 1, der er tegnet hos forsikringsvirksomheder etableret uden for EØS, (dvs. udenfor EU-landene samt Lichtenstein, Norge og Island) betales af forsikringstageren. Forsikringstageren er den, der lader fartøjet forsikre. Se LYSTFAL § 3, stk. 7 og 8.

Forsikringstageren skal senest 8 dage efter, at forsikringen er tegnet oplyse Skatteforvaltningen om forsikringens art og omfang, forsikringssummen og præmiens størrelse, samt forsikringsselskabets navn og hjemsted. Se LYSTFAL § 7, stk. 1. Denne regel gælder også for lystfartøjsforsikringer, der inden den 1. juli 1992 er tegnet i et andet EU-land, hvis forsikringsvirksomheden ikke lader sig repræsentere her i landet. Se LYSTFAL § 7, stk. 5.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Skatterådet

SKM2013.364.SR

Skatterådet har i den pågældende sag taget stilling til, at der skal betales afgift af lystfartøjsforsikring, når en dansk ejer af en lystbåd under nærmere beskrevne vilkår overdrager en andel af båden til et selskab i et andet EU-land, selskabet foretager en registrering af båden i det pågældende land, og tegner forsikring af båden. Skatterådet finder ud fra de nærmere beskrevne vilkår ikke, at der sker reel overdragelse af ejerandele.

Skatterådet svarer vedrørende afgiftspligten i den beskrevne situation, at afgiftskravet påhviler forsikringsselskabet, der tegner forsikringen. Afgiftskravet påhviler derimod ikke den danske ejer eller det involverede udenlandske selskab, som skal tegne forsikringen i et dansk eller udenlandsk forsikringsselskab. 

Skatterådet bemærker endvidere, at det involverede udenlandske selskab, der skal tegne forsikringerne og betale forsikringspræmier til forsikringsselskabet, indirekte vil kunne blive pålagt afgiftskravet, idet det fremgår af lovens § 17, at forsikringsselskabet eller repræsentanten for forsikringsselskabet kan forhøje forsikringspræmien med afgiften.

Svaret illustrerer, at det er det forsikringsselskab, som tegner forsikringen, der er den afgiftspligtige efter lovens § 3, og som skal registreres og indbetale afgiften. Forsikringstageren bliver ikke afgiftspligtig (når forsikringen er tegnet indenfor EØS).

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.