Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

E.A.4.6.5.1 Regel, formål og lovgrundlag

Indhold

Dette afsnit beskriver regler, formål og lovgrundlag, når et bundfradrag skal fastsættes og opgøres inden beregning af CO2-afgift.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Formål
  • Lovgrundlag.

Regel

Siden den 1. januar 2010 har momsregistrerede ikke-kvoteomfattede virksomheder, som anvender afgiftspligtige brændsler til formål, der er omfattet af proceslisten, kunnet få et bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter efter CO2-afgifsloven af forbrug af brændsler og elektricitet, der anvendes til procesformål, og som er godtgørelsesberettigede efter el-, gas-, kul- eller mineralolieafgiftsloven.

Reglen gælder ikke for brændsler, der er anvendt til fremstilling af fjernvarme og bestemt til procesformål omfattet af proceslisten. Pr. 1. januar 2014 gælder reglen heller ikke for elektricitet, jf. lov 903 af 4. juli 2013.

Bundfradraget er et fast beløb, der kan fratrækkes virksomhedens udgift til CO2-afgift af energiforbrug til procesformål. Bundfradraget kan ikke ændres ved fx produktionsudvidelser.

Bundfradraget er baseret på et historisk energiforbrug af afgiftspligtige brændsler (mineralolieprodukter, naturgas og kulprodukter) til processer, der er omfattet af proceslisten i en basisperiode. Basisperioden er enten perioden 2003-2007 eller året 2007.

Bundfradraget ydes til virksomhedens driftsleder. Det vil sige, at der anvendes samme begreb som indenfor CO2-kvoteordningen.

Ved en driftsleder forstås i denne sammenhæng den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning til formål, der er omfattet af proceslisten vedrørende tung proces.

Formål

Formålet med reglerne om bundfradrag er at sikre, at betaling for udledninger af CO2 uden for og inden for kvotesystemet bliver sammenlignelig.

Inden for kvotesektoren bliver der uddelt gratiskvoter til virksomheder. Det gør der ikke uden for kvotesystemet. Derfor er der indført et bundfradrag for virksomheder uden for kvotesystemet, der har processer som er omfattet af proceslisten, for at sikre en vis ligestilling af virksomheder inden for og uden for kvotesystemet.

De ikke-kvoteomfattede virksomheder, der har processer omfattet af proceslisten, er typisk mindre og mellemstore energiintensive virksomheder indenfor gartnerierhvervet og fremstillingsindustrien.

Lovgrundlag

Bestemmelserne om bundfradrag i relation til CO2-afgift fremgår af CO2AL § 9 c. Kravene til dokumentation for retten til bundfradrag fremgår af CO2AL § 12, stk. 3.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.