Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

E.A.4.1.1 Regel og lovgrundlag

Indhold

Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne, herunder formål, lovgrundlag og historik.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Lovens formål
  • Lovgrundlag
  • Historik

Regel

Der skal betales energiafgift af mineralolieprodukter. Se MINAL § 1.

Miljøafgifterne CO2-afgift, svovlafgift og NOx-afgift knytter sig til mineralolieafgiften.

Der skal betales CO2-afgift af de fleste mineralolieprodukter. Se afsnit E.A.4.5 Kuldioxid om CO2-afgift.

Der skal betales svovlafgift af mineralolieprodukter med et svovlindhold, der overstiger 0,05 pct. Se afsnit E.A.7.11 Svovl om svovlafgift.

Der skal betales afgift af kvælstofoxider (NOx-afgift). Se E.A.7.20 Kvælstofoxider, NOx-afgift om NOx-afgiften.

De fleste af mineralolieprodukterne er omfattet af reglerne om anvendelse af ledsagedokumenter ved forsendelse af harmoniserede varer. Se MINAL § 15 og afsnit E.A.1.8 Særligt for varer omfattet af harmoniserede afgifter "Særligt for varer omfattet af harmoniserede afgifter".

Lovens formål

Fra 1990'erne har formålet med energiafgifter været at reducere den miljøbelastning, som energiforbruget fører med sig samt provenumæssige hensyn.

Lovgrundlag

Med virkning fra den 1. januar 1993 blev reglerne om afgift af visse af mineralolieprodukter tilpasset EU's regler om harmoniserede varer. Se lov nr. 1029 om energiafgifter af mineralolieprodukter mv. af 19. december 1992.

De nuværende EU bestemmelser findes i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (Energibeskatningsdirektivet). Direktivet blev implementeret i mineralolieafgiftsloven ved lov nr. 462 af 9. juni 2004. Ved lov nr. 1391 af 20. december 2004, blev der som fodnote til lovens titel indsat blev følgende: Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EU-Tidende 2003, nr. L 283, s. 51) samt dele af direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003 (EU-Tidende 2003, nr. L 076, s. 10) om ændring af direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie.

Bestemmelser om cirkulation af varer findes i Rådets direktiv 2008/118 af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12 (Cirkulationsdirektivet). Direktivet er implementeret ved lov nr. 1385 af 21. december 2009. >Der er på EU-plan opnået enighed om teksten til et omarbejdet direktiv. Bestemmelserne skal for hovedpartens vedkommende anvendes fra 13. februar 2023, enkelte fra et senere tidspunkt.<

Reglerne om energiafgift af mineralolieprodukter står i lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014 med senere ændringer.

Med hjemmel i mineralolieafgiftsloven er der udstedt bekendtgørelse nr. 185 af 26. februar 2013 om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Bekendtgørelsen kaldes for dokumentationsbekendtgørelsen.

Med hjemmel i mineralolieafgiftsloven er der udstedt bekendtgørelse nr. 983 af 18. oktober 2005 om farvning af gas- og dieselolier og petroleum. Bekendtgørelsen kaldes for oliefarvningsbekendtgørelsen. I en meddelelse, der er offentliggjort i SKM2003.159.TSS, er der flere oplysninger om administrationen af ordningen med farvning af gas- og dieselolie og petroleum.

Historik

Mineralolieafgiftsloven indeholder bestemmelser fra den tidligere gasafgiftslov fra 1979 og bestemmelser om benzinafgift, der blev indført i 1927 og fra olieafgiften, der blev indført i 1977.

Ved lov nr. 104 af 13. februar 2018 blev gassen i lightere (liquefied petroleum gas), som indføres fra udlandet, fritaget for at skulle betale mineralolieafgift, CO2-afgift og NOx-afgift.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.