D.A.5.11.5.2 Sikkerheds- og garantistillelse
Indhold
Dette afsnit handler om momsfritagelse af sikkerheds- og garantistillelse.
Afsnittet indeholder:
- Definition: Sikkerheds- og garantistillelse
- Eksempler på sikkerheds- og garantistillelse
- Biydelser til sikkerheds- og garantistillelse
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Definition: Sikkerheds- og garantistillelse
Sikkerheds- og garantistillelse betyder, at der stilles en sikkerhed/garanti for, at en indgået forpligtigelse opfyldes på nærmere fastsatte vilkår.
EF-domstolen har i en konkret sag udtalt, at begrebet »indgåelse af forpligtelser« i henhold til momssystemdirektivet indebærer, at andre typer af forpligtelser end finansielle forpligtelser, såsom forpligtelsen til at renovere en fast ejendom, er udelukket fra bestemmelsens anvendelsesområde. Se sag C-455/05, Velvet & Steel Immobilien und Handels GmbH.
Eksempler på sikkerheds- og garantistillelse
Sikkerheds- og garantistillelse omfatter bl.a.:
- garanti for udbetaling af realkreditlån
- garanti for ejendomshandel
- indeståelse og tabsgaranti for realkreditinstitutter
- betalingsgarantier
- arbejds- og tilbudsgarantier
- import- og eksportremburser
- garantier for toldkreditter
- indeståelser
- kautioner
- endossementsforpligtelser ved rediskontering af veksler, samt
- afgivelse af vekselaccepter.
Biydelser til sikkerheds- og garantistillelse
Der henvises til afsnit D.A.5.11.2 Hovedydelser og biydelser i forbindelse med finansielle transaktioner om hovedydelser og biydelser i forbindelse med finansielle transaktioner.
Nedenstående liste viser eksempler på biydelser, der er momsfrie, når de leveres af den finansielle tjenesteyder (f.eks. et pengeinstitut) som led i sikkerheds- og garantistillelse:
- Kreditvurdering af den, der stilles sikkerhed for
- Udarbejdelse af tilbud om garanti- eller sikkerhedsstillelse
- Udarbejdelse af garantidokument
- Gennemførelse af sikringsakter
- Rådgivning i forbindelse med garanti- eller sikkerhedsstillelsen.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
EU-Domme |
||
C-455/05, Velvet & Steel Immobilien und Handels GmbH |
Begrebet »indgåelse af forpligtelser« indebærer, at andre typer af forpligtelser end finansielle forpligtelser, såsom forpligtelsen til at renovere en fast ejendom, er udelukket fra bestemmelsens anvendelsesområde. Sådanne ydelser er derfor momspligtige. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil