Skal man betale moms, hvis man formidler en ydelse? Skal der betales moms, hvis man driver en elektronisk handelsplatform?

D.A.4.2.3 Formidling af ydelser (eget navn)

Indhold

Dette afsnit beskriver den momsmæssige behandling af formidling af ydelser i eget navn. Se xML § 4x, stk. 4.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Regel
• Reglens betydning
• Formidling i eget navn og for fremmed regning
• Elektroniske platforme (Momsudvalget)
• Spil
• Rejsebureauvirksomhed
• Vouchere mv.
• Elektronisk leverede ydelser og telefoniydelser via internettet
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser med videre

Lovgrundlag

xML § 4x, stk. 4, er affattet:

"Når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren selv for at have modtaget og leveret den pågældende ydelse."

Momssystemdirektivets artikel 28 er affattet:

"Når en afgiftspligtig person, som handler i eget navn, men for tredjemands regning, optræder som formidler i forbindelse med en ydelse, anses han for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse."

Den engelske sprogversion af artikel 28 er affattet:

"Where a taxable person acting in his own name but on behalf of another person takes part in a supply of services, he shall be deemed to have received and supplied those services himself."

Den franske sprogversion af artikel 28 er affattet:

"Lorsqu'un assujetti, agissant en son nom propre mais pour le compte d'autrui, s'entremet dans une prestation de services, il est réputé avoir reçu et fourni personnellement les services en question."

I Momsforordningen er der ved Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1042/2013, artikel 1, nr. 1, litra c), med virkning fra 1. januar 2015 indsat en ny artikel 9a. Artikel 9a er affattet:

"1. Med henblik på anvendelsen af artikel 28 i direktiv 2006/112/EF formodes det, hvis elektronisk leverede ydelser leveres via et telenet, en grænseflade eller en portal som f.eks. en markedsplads for applikationer, at en afgiftspligtig person, som deltager i denne levering, handler i eget navn, men for udbyderen af disse ydelsers regning, medmindre denne udbyder udtrykkeligt er angivet som leverandør af denne afgiftspligtige person, og dette afspejles i de kontraktlige aftaler mellem parterne.

For at udbyderen af elektronisk leverede ydelser kan anses for at være udtrykkeligt angivet som leverandør af disse ydelser af den afgiftspligtige person, skal følgende betingelser være opfyldt:

a) Den faktura, som er udstedt eller stillet til rådighed af hver enkelt afgiftspligtig person, der deltager i leveringen af de elektronisk leverede ydelser, skal identificere sådanne ydelser og leverandøren heraf.

b) Den regning eller kvittering, der udstedes til eller stilles til rådighed for kunden, skal identificere de elektronisk leverede ydelser og leverandøren heraf.

En afgiftspligtig person, der i forbindelse med levering af elektronisk leverede ydelser godkender, at kunden afkræves betaling eller leveringen af ydelserne eller fastsætter de almindelige leveringsbetingelser, har i forbindelse med anvendelsen af dette stykke ikke lov til udtrykkeligt at angive en anden person som leverandør af de pågældende ydelser.

2. Stk. 1 finder ligeledes anvendelse, når telefoniydelser via internettet, herunder internettelefoni (VoIP), leveres via et telenet, en grænseflade eller en portal som f.eks. en markedsplads for applikationer og på samme betingelser som i det nævnte stykke.

3. Denne artikel finder ikke anvendelse på afgiftspligtige personer, der alene behandler betalinger i forbindelse med elektronisk leverede ydelser eller telefoniydelser via internettet, herunder internettelefoni (VoIP), og som ikke deltager i leveringen af de pågældende elektronisk leverede ydelser eller telefoniydelser."

>Bemærk:

I december 2017 vedtog Rådet e-handelspakken for moms. Indførslen af e-handelspakken er todelt. Den første del af reglerne trådte i kraft den 1. januar 2019. Med virkning fra 1. januar 2021, træder den anden del af EU’s nye regler for e-handel i kraft. Ændringerne medfører, at der vil gælde ens regler for fjernsalg af varer og ydelser i alle EU-lande.

I hovedtræk medfører de nye regler, at den nuværende mini-one-stop-shop (MOSS) for TBE-ydelser udvides til en one-stop-shop (OSS), der omfatter alle B2C ydelser og fjernsalg af EU-varer.  Reglerne medfører ligeledes at import af varer fra 3. lande til en værdi af max 150 euro bliver omfattet af OSS-reglerne.

Se reglerne i:

<

Regel

Når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren selv for at have modtaget og leveret den pågældende ydelse. Se xML § 4x, stk. 4.

Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd kun ydelser.

Formidling af varer i eget navn og for fremmed regning er omfattet af reglen om kommissionsaftaler (varer). Læs mere herom i afsnit D.A.4.2.1 Kommissionsaftaler (varer) om xML § 4x, stk. 3, nr. 1. Uanset forskellene i ordlyd skal xML § 4x, stk. 3, nr. 1, og xML § 4x, stk. 4, dog forstås på samme måde, idet den eneste forskel er, at den første bestemmelse omhandler formidling i eget navn af varer, mens den anden bestemmelse omhandler formidling i eget navn af ydelser. xML § 4x, stk. 3, nr. 1, og xML § 4x, stk. 4, er begge modifikationer af xML § 4x, stk. 1, om hvilke leveringer, der er momspligtige. Se præmis 88 i EU-domstolens dom i sag C-274/15, Kommissionen mod Luxembourg.

Om hvornår der efter xML § 4x, stk. 1, er tale om levering mod vederlag af varer, se D.A.4.1.2 Levering mod vederlag og D.A.1.4 Momsens indførelse.

Reglens betydning

Det følger af ML (momsloven) § 4, stk. 4, at formidlingsvirksomheden anses for selv at foretage leverancen til aftageren af den formidlede ydelse. Samtidig anses formidlingsvirksomheden for selv at have aftaget den formidlede ydelse. Med andre ord anses formidleren for at have købt og solgt den formidlede ydelse. Se dommen i sag C-464/10, Konkursboet efter Tiercé Franco-Belge SA.

Formidleren kan i forbindelse med formidling i eget navn, men for fremmed regning, derfor ikke anses for at have leveret en formidlingsydelse til den person, for hvis regning formidleren handler i forbindelse med formidlingen (formidlingskunden). Se C-464/10, Tiercé Franco-Belge SA.

Formål

Efter Skattestyrelsens opfattelse er formålet med reglen i xML § 4x, stk. 4, at sidestille formidlere, der handler i eget navn, men for en andens regning, med afgiftspligtige personer, der handler i eget navn og for egen regning (dvs. benytter underleverandører). Denne opfattelse støttes af Momsforordningens artikler 9a og 33a samt betragtningerne nr. 4 og nr. 15 til Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1042/2013.

Efter Momsforordningens artikel 33a har levering af billetter til arrangementer inden for kultur mv. samme leveringssted, uanset om billetterne leveres af formidlere, der handler i eget navn, men for en andens regning, eller af afgiftspligtige personer, der handler i eget navn og for egen regning. Om artikel 33a og betragtning nr. 15, se evt. D.A.6.2.7.3 Adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, mv. ML § 21, stk. 1 og D.A.6.2.8.10 Aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, mv. ML § 21, stk. 2.

Om Momsforordningens artikel 9a, stk. 1, og betragtning nr. 4, se "Elektronisk leverede ydelser og telefoniydelser via internettet" nedenfor.

Bemærk også, at xML § 4x, stk. 3, nr. 1, og xML § 4x, stk. 4, som nævnt ovenfor under "Regel" uanset forskelle i ordlyd skal forstås på samme måde, idet den eneste forskel er, at den første bestemmelse omhandler formidling i eget navn af varer, mens den anden bestemmelse omhandler formidling i eget navn af ydelser. Reglen er med andre ord en generel regel, der ikke alene har betydning for spørgsmålet om momsfritagelse, men også fx for opgørelsen af den samlede omsætning og for fastlæggelsen af leveringsstedet, når det fastlægges efter kundens eller leverandørens etableringssted. Se fx SKM2017.309.SR.

Om opgørelsen af virksomhedens omsætning, se D.A.11.4.2.2 Opgørelse af omsætning ved beregning af fradragsprocenten.

Om leveringsstedet for ydelser, se D.A.6.2 Leveringsstedet for ydelser ML §§ 15 - 21 d.

Formidling af momsfritagne ydelser - udgangspunkt

Hvis formidleren handler i eget navn, og den formidlede ydelse er fritaget for moms, så vil både leveringen af ydelsen fra den første sælger til formidleren (første køber) og leveringen af ydelsen fra formidleren til den anden køber som udgangspunkt begge være momsfrie. Se dommen i sag C-464/10, Tiercé Franco-Belge SA, og dommen i sag C-224/11, BGZ Leasing sp. z o.o.

Men reglen i xML § 4x, stk. 4, er ikke en regel om momsfritagelse. Reglen er som nævnt ovenfor i stedet en modifikation af xML § 4x, stk. 1, om hvilke leveringer, der er momspligtige. Momsfritagelse er derfor en konsekvens af reglen. Det forhold, at formidleren efter reglen momsmæssigt ikke skal anses for at have leveret en formidlingsydelse, men i stedet skal anses for at have leveret den formidlede ydelse til den anden køber, vil med andre ord få den konsekvens, at formidleren bliver omfattet af en momsfritagelse.

Derved bliver formidlere, der handler i eget navn, men for fremmed regning, som udgangspunkt behandlet anderledes end formidlere, der handler i en andens navn og for en andens regning. Formidlere, der handler i en andens navn og for en andens regning, er nemlig som udgangspunkt omfattet af momspligten, uanset om den formidlede ydelse er momsfri.

Fx er salg af fast ejendom som hovedregel momsfrit, se evt. D.A.5.9 Levering af fast ejendom ML § 13, stk. 1, nr. 9). Men formidling i en andens navn af salg af fast ejendom er ikke momsfritaget.

Men eksempelvis findes der en selvstændig momsfritagelse for formidling i en andens navn af salg af værdipapirer, se evt. D.A.5.11.3 Formidling og forhandling i forbindelse med finansielle transaktioner eller D.A.5.11.8.7 Forhandlinger vedrørende værdipapirer.

Reglen i ML (momsloven) § 4, stk. 4, har bl.a. betydning for virksomheder, der beskæftiger sig med at formidle sommerhusudlejning. Se evt. D.A.5.8.4.1.4 Momsfritagelse for formidling i eget navn.

Momsfritagelse - selvstændig bedømmelse i hvert af de to led

Bedømmelsen af, om den formidlede ydelse er momsfri, skal ske selvstændigt/særskilt i hvert af de to led: 1. leverandøren af den formidlede ydelse (første sælger)-formidler (første køber). 2. formidler-aftager af den formidlede ydelse (anden køber). Se den nedenfor og i D.A.5.8.8 Momspligt ved udlejning af hotelværelser beskrevne praksis om udlejning af ejerlejligheder i feriecentre eller den i D.A.17.4.2 Flere selvstændige hovedydelser udgør enkeltydelsen beskrevne praksis om rejsebureauers formidling af sommerhuse. Se i samme retning dommen i sag C-224/11, BGZ Leasing sp. z o.o., præmis 62.

Der kan med andre ord være to grunde til, at den formidlede ydelse kun er momsfri i det ene led, enten leddet sælger-formidler eller leddet formidler-køber, men ikke det andet. For det første kan det være, at formidleren ikke kun leverer den formidlede ydelse til køberen, med også tillægger andre ydelser, og at den formidlede ydelse derfor skifter art/indhold. For det andet kan det være, at den pågældende fritagelse ikke er personuafhængig, men at det er et krav for fritagelse, at ydelsen leveres af en bestemt person, fx en forening, eller til en bestemt person, fx et medlem af den "selvstændig gruppe". Se eksempelvis D.A.5.4 Foreninger ML § 13, stk. 1, nr. 4) om fritagelse af visse leveringer fra foreninger til deres medlemmer og D.A.5.19 Selvstændige grupper af personer ML § 13, stk. 1, nr. 19) om fritagelse af visse ydelser fra selvstændige grupper af personer. 

Formidling i eget navn og for fremmed regning

En formidler handler i eget navn, når fx en lejer indgår en aftale med formidleren, således at formidleren - og ikke udlejeren - bliver forpligtet af aftalen overfor lejeren.

Afgørelsen af, om virksomheden handler i eget navn, foretages på baggrund af en samlet vurdering af alle relevante forhold vedrørende leveringen, herunder navnlig karakteren af virksomhedens kontraktlige forpligtelser overfor kunderne. Se EF-domstolens dom i sag C-200/04, Ist.

Om formidleren handler for egen regning, afgøres ud fra en konkret vurdering af, om det er formidleren eller udlejeren, der bærer den økonomiske risiko i forbindelse med den formidlede ydelse.

Elektroniske platforme (Momsudvalget)

Momsudvalget har i en retningslinje behandlet momssystemdirektivet artikel 28 og med næsten enstemmighed, udtalt følgende:

1. Momsudvalget anerkender, at de aktiviteter, som udøves af elektroniske platforme dækker over en bred vifte af forretningsmodeller, som til stadighed modificeres og tilpasses i lyset af kundernes ændrede forventninger, forbedrede tekniske muligheder og økonomiske begrænsninger/udfordringer i den globale økonomi.

Momsudvalget anerkender på denne baggrund, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at fastlægge, hvordan elektroniske platforme skal behandles i relation til moms.

Det er Momsudvalgets opfattelse, at for at afgøre, hvilken type af økonomisk aktivitet en given elektronisk platform udøver med henblik på den korrekte momsmæssige behandling, er det nødvendigt at klarlægge og vurdere aktivitetens væsentligste karakteristika.

2. Momsudvalget bekræfter, at når den elektroniske platform sætter en kunde, der ønsker at modtage en konkret ydelse, der ikke er en elektronisk leveret ydelse, i forbindelse med den person, som materielt/faktisk er indstillet på at udføre den omhandlede tjenesteydelse, er det nødvendigt at vurdere de kontraktretlige og faktiske forhold mellem alle tre parter (den elektroniske platform og tjenesteyderen, den elektroniske platform og kunden og tjenesteyderen og kunden).

Momsudvalget bekræfter, at når personen, som materielt/faktisk udfører en konkret ydelse, der ikke er en elektronisk leveret ydelse, er afhængig af den elektroniske platform på en sådan made, at personen under hensyn til sine arbejdsbetingelser skal anses for en af platformens ansatte, så skal ydelsen leveret til kunden kvalificeres i overensstemmelse med kundens primære forventninger, dvs. den art af ikkeelektronisk leveret ydelse, som kunden ønsker at modtage.

3. Momsudvalget anerkender, at når en elektronisk platform i eget navn og for en andens regning deltager i levering af en tjenesteydelse på vegne af den person, som materielt/faktisk udfører tjenesteydelsen, skal platformen i overensstemmelse med artikel 28 i momssystemdirektivet anses for selv at have modtaget og leveret den omhandlede tjenesteydelse.

Det er Momsudvalgets opfattelse, at artikel 28 i momssystemdirektivet finder anvendelse når den elektroniske platform påtager sig det juridiske ansvar over for kunden for den korrekte funktion og levering af tjenesteydelsen udført af den person, som materielt/faktisk udfører tjenesteydelsen.

4.Det er momskomiteens opfattelse, af den elektroniske platform skal anses for at levere den af køberen anmodet ydelse, når alle de følgende betingelser er opfyldt:

1) Platformen udøver kontrol over alle de relevante forhold, der er nødvendige for at kunne levere den pågældende ydelse (betingelser under hvilke ydelsen bliver leveret, såsom sikkerhedsforanstaltninger, tekniske eller formelle krav nødvendige for at udøve aktiviteten, økonomiske incitamenter for at levere ydelsen på et tidspunkt og sted og prisen betalt af kunden)

2) Den gennemsnitlige køber anser platformen (og ikke personen, som materielt/faktisk leverer ydelsen), som leverandøren af ydelsen

3) Ydelsen, der ikke er en elektronisk leveret ydelse leveret af den person, der materielt/faktisk leverer ydelsen, kan ikke leveres på samme måde uden platformens involvering.

5. Momskomiteen er enige i, at hvis den af kunden modtagne ydelse leveres under de under pkt. 4 nævnte betingelser, så skal ydelsen anses som én enkelt ydelse, som det vil være kunstigt at opdele i to (henholdsvis en elektronisk leveret ydelse og en anden leveret ydelse).

Momskomiteen understreger, at ydelsen leveret af den elektroniske platform til køberen, under de betingelser nævnt under pkt. 4, skal anses for at falde uden for området af elektronisk leverede ydelser som defineret i momsforordningens artikel 7, stk. 1.

6. Momskomiteen er enige om, at de betingelserne, som er nævnt under pkt. 4, under hvilke ydelsen bliver leveret til kunden, går ud over området for de formidlingsydelser, der leveres i en andens navn og for en andens regning. Med andre ord så er den elektroniske platforms involvering som nævnt under pkt. 4 ikke begrænset til eller primært forbundet med ydelser i form af formidling. 

Skattestyrelsen er enig i retningslinjen.

Se retningslinje WP 964, Dok A, fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 111. møde.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se afsnit D.A.1.4 Momsens indførelse.

Se også

• Afsnit D.A.6.2.8.12 Elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester ML § 21 c om definitionen på elektronisk leverede ydelser
• SKM2019.432.SR.

Spil

Eksempelvis kan det i forbindelse med formidling af spil for en spilleudbyders regning ved den konkrete vurdering af, om formidlingen sker i eget navn, udover kontraktforholdene være relevant at tage i betragtning,

• om udøvelsen af formidlerens virksomhed kræver autorisation fra offentlige myndigheder,
• om de af formidlerne udstedte spillekvitteringer nævner spilleudbyderens navn,
• om det er spilleudbyderens forretningsbetinglser, der finder anvendelse overfor spillerne,
• om spilforhandlernes forretninger ejes af spilleudbyderen,
• om spilleforhandlingernes forretninger er forsynet med spilleudbyderens skilt,
• og om spilforhandlerne tidligere har handlet efter fuldmagt fra udbyderen. Se C-464/10, Tiercé Franco-Belge SA.

Rejsebureauvirksomhed

Særligt i forbindelse med rejsebureauvirksomhed er der i en række tilfælde taget stilling til, hvorvidt rejsebureauet handlede i eget navn.

Afgørelsen af, om virksomheden handler i eget navn, foretages på baggrund af en samlet vurdering af alle relevante forhold vedrørende leveringen, herunder navnlig karakteren af virksomhedens kontraktlige forpligtelser overfor kunderne. Se EF-domstolens dom i sag C-200/04, Ist.

Af forhold/kriterier, som efter praksis kan tillægges vægt ved vurderingen, kan nævnes:

• om virksomheden er mandatar (agent/befuldmægtigede) i forbindelse med de omhandlede transaktioner,
• hvem, der udsteder faktura, og til hvem faktura udstedes,
• til hvem betaling sker,
• eventuelle agentforbehold,
• foreligger der egne standardiserede forretningsbetingelser vedrørende købet, eller finder flyselskabets eller andre tjenesteyderes forretningsbetingelser i stedet anvendelse,
• om agentforbeholdet er gyldigt overfor den rejsende?

Se D.A.17.4.1 Eget navn over for den rejsende.

Vouchere mv.

Om formidling af vouchere mv., se D.A.4.10.2.5 Formidling og distribution af vouchere og D.A.4.10.3.2 Formidling af vouchere mv.. 

Elektronisk leverede ydelser og telefoniydelser via internettet

I Momsforordningen er der med med virkning fra 1. januar 2015 indsat en ny artikel 9a. Artikel 9a er indsat i Momsforordningen ved Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1042/2013, artikel 1, nr. 1, litra c).

Formodningensregel - Omfattede ydelser

Den nye artikel 9a indeholder en formodningsregel, der finder anvendelse i forbindelse med formidling af elektroniske leverede ydelser, der leveres via et telenet, en grænseflade eller en portal, som f.eks. en markedsplads for applikationer. Formodningsreglen finder ligeledes anvendelse på formidling af telefoniydelser via internettet, herunder internettelefoni (VoIP), leveret via et telenet, en grænseflade eller en portal som f.eks. en markedsplads for applikationer. Se Momsforordningens artikel 9a, stk. 2.

Derimod finder artikel 9a ikke anvendelse på afgiftspligtige personer, der alene behandler betalinger i forbindelse med elektronisk leverede ydelser eller telefoniydelser via internettet, herunder internettelefoni (VoIP), og som ikke optræder som formidler i forbindelse med leveringen af de pågældende elektronisk leverede ydelser eller telefoniydelser. Se Momsforordningens artikel 9a, stk. 3.

Formål og betydning

Medmindre formidleren kan afkræfte formodningen, anses formidleren for at formidle de pågældende ydelser i eget navn, men for udbyderen af disse ydelsers regning. Se Momsforordningens artikel 9a, stk. 1. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det er muligt at identificere, hvem der, for så vidt angår moms, skal anses for leverandøren af de elektronisk leverede ydelser eller af telefoniydelserne. Se betragtning nr. 4 i præamblen til Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1042/2013.

Afkræftelse af formodningen

For at afkræfte formodningen skal formidleren udtrykkeligt angive denne udbyder som leverandør, og dette skal afspejles i de kontraktlige aftaler mellem parterne. Se Momsforordningens artikel 9a, stk. 1.

For at formidleren kan anses for udtrykkeligt at have angivet udbyderen som leverandør, skal følgende betingelser være opfyldt:

a) Den faktura, som er udstedt eller stillet til rådighed af hver enkelt formidler i forbindelse med leveringen af de elektronisk leverede ydelser, skal identificere ydelserne og leverandøren heraf.

b) Den regning eller kvittering, der udstedes til eller stilles til rådighed for kunden, skal identificere de elektronisk leverede ydelser og leverandøren heraf.

En formidler, der i forbindelse med levering af elektronisk leverede ydelser godkender, at kunden afkræves betaling, eller leveringen af ydelserne eller fastsætter de almindelige leveringsbetingelser, har i forbindelse med anvendelsen af artikel 9a, stk. 1, ikke lov til udtrykkeligt at angive en anden person som leverandør af de pågældende ydelser. Se Momsforordningens artikel 9a, stk. 1.

Retningslinje fra momsudvalget

Momsudvalget har i en retningslinje næsten enstemmigt bekræftet, at den afviselige formodning, der er indeholdt i momsgennemførelsesforordningens artikel 9a, finder anvendelse på alle personer, der deltager i forsyningskæden. De skal alle hver især anses for at modtaget og leveret den elektroniske ydelse (eller internettelefoniydelsen).

Momsudvalget anerkender næsten enstemmigt, at når afgiftspligtige personer leverer ydelser, bortset fra behandling af betalinger, i forbindelse med ydelser omfattet af momsgennemførelsesforordningens artikel 9a, skal den afgiftspligtige person anses for at deltage i leveringen i artikel 9a's forstand, medmindre den afgiftspligtige alene stiller sit netværk til rådighed for forsendelsen af indholdet og/eller behandlingen af betalingen.

Momsudvalget er næsten enstemmigt enig i, at når alle de i momsgennemførelsesforordningens artikel 9a, stk. 1, krævede betingelser for at afvise formodningen i bestemmelsen er opfyldt, kan der ikke pålægges den pågældende afgiftspligtige person yderligere forpligtelser for at afvise formodningen.

Når en skatteyder eller en skattemyndighed skal fastslå, om en afgiftspligtig person er omfattet af formodningen indeholdt i momsgennemførelsesforordningens artikel 9a, finder momsudvalget næsten enstemmigt, at de faktiske forhold vedrørende leverancen skal undersøges, og at karakteren af de aftalemæssige forhold skal undersøges.

Når aftalegrundlaget ikke i tilstrækkelig grad beskriver, på hvilken måde den afgiftspligtige person deltager i leverancen, eller hvis der er en modsætning mellem aftalegrundlaget og den økonomiske realitet, bekræfter momsudvalget næsten enstemmigt, at der skal lægges vægt på den økonomiske realitet.

Momsudvalget er med enstemmighed enig i, at en leverandør i forsyningskæden ikke - i modsætning til kendsgerningerne og relevante lovkrav - er berettiget til at beslutte, at den pågældende ikke deltager i leverancen og derfor ikke er omfattet af momsgennemførelsesforordningens artikel 9a.

Momsudvalget er med enstemmighed enig i, at en klausul i en kontrakt, der udelukker en afgiftspligtig person fra forsyningskæden, ikke i tilfælde, hvor klausulen ikke afspejler den økonomiske realitet, er tilstrækkelig for at anse den afgiftspligtige person for ikke at deltage i leverancen som anført i momsgennemførelsesforordningens artikel 9a.

Skattestyrelsen er enig i retningslinjen.

Se retningslinje WP 904 fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 106. møde.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se afsnit D.A.1.4 Momsens indførelse.

Se også

• Se afsnit D.A.4.2.1 Kommissionsaftaler (varer) om overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg.
• Se afsnit D.A.6.2.8.6 (leveringsstedet) og D.A.10.1.6 (momsfritagelse i forbindelse med visse internationale transaktioner) om de særlige regler, der i visse tilfælde gælder for formidling, der sker i en andens navn og for en andens regning.
• Se afsnit D.A.17.4.1 Eget navn over for den rejsende om formidling af rejseydelser i eget navn (særordningen for rejsebureauer).

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: