D.A.16.2.4.7 Frivillig afmeldelse
En afgiftspligtig person, der anvender en særordning, kan ophøre med at anvende ordningen, uanset om vedkommende fortsat leverer ydelser, der kan omfattes af ordningen. Underretning om ophøret skal ske til identifikationsmedlemslandet senest 15 dage før udløbet af kvartalet inden det kvartal, som ophøret ønskes at have effekt fra. Ophøret får virkning fra den første dag i det efterfølgende kvartal. Er Danmark identifikationsmedlemsland, skal underretning om ophøret ske til Skatteforvaltningen. Se xML § 66 ix, stk. 1, samt artikel 57g, stk. 1, i momsforordningen.
Hvis en afgiftspligtig person ophører med at anvende en særordning i overensstemmelse med xML § 66 ix, stk. 1/momsforordningens artikel 57g, stk. 1, udelukkes denne fra at anvende den pågældende ordning i ethvert medlemsland i 2 kalenderkvartaler regnet fra ophørsdatoen. Se xML § 66 ix, stk. 2, samt artikel 57g, stk. 3, i momsforordningen.
Momsforpligtelser vedrørende levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser, der opstår efter den dato, hvor ophøret fik virkning, afvikles direkte med det pågældende forbrugsmedlemslands afgiftsmyndigheder. Se momsforordningens artikel 57g, stk. 2.
Se også
Se også afsnit D.A.16.2.5.2 Sidste angivelse om indsendelse af angivelsen for den sidste periode.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil