Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

Hvilke regler gælder der for udlejning af et hus hele året? Kan man anvende virksomhedsskatteordningen ved udlejning af et hus? Kan man anvende kapitalafkastordningen ved udlejning af et hus?

C.H.3.4.1.2 Udlejning af helårsbolig i hele indkomståret

Indhold

I dette afsnit omtales reglerne for udlejning af en helårsbolig i hele indkomståret.

Afsnittet omfatter:

  • Skatteretlige regler for erhvervsmæssig udlejning af private helårsboliger
  • Virksomheds- og kapitalafkastordningen
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skatteretlige regler for erhvervsmæssig udlejning af private helårsboliger

Når en helårsbolig i et enfamilieshus, en ejerlejlighed eller begge lejligheder i et tofamilieshus udelukkende anvendes til erhvervsmæssig udlejning på forretningsmæssige vilkår, opgøres resultatet af udlejningen efter de regler, der gælder for udlejningsejendomme. Se afsnit (C.H.3.2 Udlejningsejendomme med videre).

Resultatet af den erhvervsmæssige udlejningsvirksomhed medregnes ved indkomstopgørelsen som personlig indkomst. Se PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1.

Se også afsnit (C.H.3.4.2.2 Udlejning af fritidsbolig hele indkomståret) om udlejning af fritidsbolig hele året.

Virksomheds- og kapitalafkastordningen

Når en helårsbolig udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, kan virksomheds- eller kapitalafkastordningen anvendes på indkomst fra udlejningsvirksomheden. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 1, stk. 1.

Virksomheds- og kapitalafkastordningen kan også anvendes for det indkomstår, hvor den erhvervsmæssige udlejning af den private bolig begynder. En flerårig udlejning af et en- eller tofamilieshus mv. skal anses for erhvervsmæssig allerede i det år, hvor udlejningen begynder. Se TFS 1996, 298 ØLR.

Bemærk

Ejere, der stiller en helårsbolig til rådighed for deres børn (forældrekøbslejligheder) kan anvende reglerne i virksomheds- og kapitalafkastordningen på udlejningen. Det skyldes, at der ved udlejningen bliver fastsat en objektiv udlejningsværdi, så denne sker på markedsmæssige vilkår.

Udlejning (fremleje) af en andelsbolig anses, ligesom fremleje af en lejelejlighed, ikke for erhvervsmæssig udlejning. Se SKM2012.701.SR og SKM2016.30.LSR. Virksomheds- eller kapitalafkastordningen kan derfor ikke anvendes på indkomsten herfra.

Oversigt over  domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS 1996, 298 ØLR

En ejer fraflyttede i 1989 sit enfamilieshus, der herefter blev udlejet. Huset var udlejet resten af 1989 og også i hele 1990. Landsskatteretten havde fundet, at ejeren ikke kunne anvende virksomhedsordningen på udlejningen i 1989, fordi udlejningen ikke havde omfattet et helt indkomstår. For 1990, hvor huset var udlejet hele indkomståret, indgik udlejningen i virksomhedsordningen. Skatteministeriet tog ved landsretten bekræftende til genmæle over for ejerens påstand om anvendelse af virksomhedsordningen for 1989.

Landsskatteretskendelser

SKM2016.30.LSR

Udleje af en andelsbolig til søn ansås ikke for erhvervsmæssig virksomhed.

TfS 1990, 186 LSR

En ejer havde stillet to parcelhuse vederlagsfrit til rådighed for sine forældre og svigerforældre. Landsskatteretten fandt, at denne disposition ikke kunne sidestilles med udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed vedrørende disse ejendomme. Ejendommene kunne derfor ikke placeres i virksomhedsordningen.

Skatterådet

SKM2016.79.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at de personer som foretog investering i projekterne var berettigede til at anvende virksomhedsordningen.

SKM2012.701.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en andelsbolig, som spørger ønsker at erhverve med henblik på udlejning, kan indgå i virksomhedsskatteordningen.

SKM2010.466.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en ejerlejlighed ansås for drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig forstand, da ejeren havde privat rådighed over boligen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.