Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.H.2.1.9.7.1 Overordnet princip for regulering af anskaffelsessummen ved delafståelse

Indhold

Dette afsnit beskriver de overordnede principper for regulering af anskaffelsessummen ved delafståelse af fast ejendom.

Afsnittet indeholder:

  • Fast tillæg på 10.000 kr. - forholdsmæssigt
  • Forhøjelse af anskaffelsessum med afholdte udgifter til forbedringer mv.
  • Overordnet princip om, at sælgeren ikke kan få dobbelt fradrag mv.

Fast tillæg på 10.000 kr. - forholdsmæssigt

Efter særlige regler lægges en forholdsmæssig andel af det årlige tillæg på 10.000 kr. til den opgjorte anskaffelsessum for den del af den faste ejendom, der afstås. Tillægget gives, hvad enten der er afholdt udgifter til forbedrings- eller vedligeholdelsesarbejder på ejendommen eller ej. Se nærmere i afsnit (C.H.2.1.9.7.2 Forhøjelse af anskaffelsessummen ved delafståelse) om forhøjelse af anskaffelsessummen ved delafståelse.

Forhøjelse af anskaffelsessum med afholdte udgifter til forbedringer mv.

Herudover forhøjes den opgjorte anskaffelsessum efter særlige regler med afholdte udgifter til forbedringer mv. udover det forholdsmæssige 10.000 kr.-tillæg på den afståede del af ejendommen, herunder værdien af eget arbejde, hvis værdien er medregnet ved indkomstopgørelsen. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 2, og afsnit (C.H.2.1.9.7.2 Forhøjelse af anskaffelsessummen ved delafståelse) om forhøjelse af anskaffelsessummen ved delafståelse.

Overordnet princip om, at sælgeren ikke kan få dobbelt fradrag mv.

Der gælder også ved afståelse af en del af en fast ejendom et generelt og overordnet princip om, at sælgeren ikke kan få dobbelt fradrag for den samme vedligeholdelses- eller forbedringsudgift ved, at udgiften fratrækkes i både den løbende indkomstopgørelse og i opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved salget af ejendommen (nemlig ved, at anskaffelsessummen forhøjes med udgiften).

Derfor kan udgifter til forbedringer mv. ikke lægges til anskaffelsessummen, når udgifterne allerede er fratrukket ved indkomstopgørelsen. Afholdte udgifter til vedligeholdelse kan heller ikke tillægges, hvis de kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen. Det gælder også, selv om udgifterne rent faktisk ikke er blevet fratrukket. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 2.

Den opgjorte anskaffelsessum for en fast ejendom skal nedsættes i takt med, at en del af anskaffelsessummen allerede er fratrukket ved opgørelsen af den almindelige indkomst og altså ikke kommer til beskatning (som genvundne afskrivninger) ved afståelsen. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 4, og afsnit (C.H.2.1.9.7.3 Nedsættelse af anskaffelsessummen ved delafståelse) om nedsættelse af anskaffelsessummen ved delafståelse.

Når anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven nedsættes med foretagne ikke genvundne afskrivninger mv., forøges fortjenesten (eller tabet nedsættes) efter ejendomsavancebeskatningsloven med det beløb, der svarer til de ikke genvundne afskrivninger mv.

Bemærk

Der gælder særlige regler for regulering af anskaffelsessummen ved delsalg af landbrugsejendomme mv., der er erhvervet før den 19. maj 1993. Se afsnit (C.H.2.1.9.9.2 Regulering af den indeksregulerede anskaffelsessum for den faste ejendom (del af ejendommen)) og (C.H.2.1.9.10 Opgørelse af anskaffelsessummen for jorden ved delafståelse af visse landbrugsejendomme med videre) om opgørelse af anskaffelsessummen for jorden ved delafståelse af visse landbrugsejendomme mv.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.