Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.H.2.1.20 Yderligere vederlag

Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de regler, der gælder i tilfælde, hvor køberen af en fast ejendom forpligter sig til at betale et yderligere vederlag til den tidligere ejer, når køberen efterfølgende afstår ejendommen.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

I tilfælde, hvor en ejendom afstås på sådanne vilkår, at køberen skal betale den tidligere ejer et yderligere beløb for ejendommen, når køberen senere afstår ejendommen (fx en andel af den fortjeneste, der opnås ved afståelsen), gælder der særlige regler. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 13.

Reglen anvendes i praksis kun i situationer, hvor den oprindelige afståelsessum ved afståelsen er fastsat uden hensyn til, at køberen på et senere tidspunkt skal betale et yderligere beløb til den tidligere ejer (sælgeren).

Den tidligere ejer (sælgeren) skal opgøre sin fortjeneste ved afståelsen af ejendommen på ny, så det modtagne beløb indgår som en forhøjelse af afståelsessummen. Opgørelsen foretages for det indkomstår, i hvilket den oprindelige afståelse fandt sted. Fortjenesten skal beregnes, som om det samlede afståelsesbeløb var opnået allerede i det indkomstår, hvor ejendommen blev afstået.

Denne omberegning skal ske, selv om der ikke er konstateret nogen skattepligtig fortjeneste i det indkomstår, hvor ejendommen blev afstået.

Hvis der ved omberegningen, som opgøres efter de gældende regler på afståelsestidspunktet, konstateres en skattepligtig fortjeneste, medregnes den ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst i det år, hvor retten til det yderligere vederlag erhverves. Se § 2 i lov nr. 1560 af 21. december 2010 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love.  (Indberetning af indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med forhøjet bundfradrag, ophævelse af fradrag for tobaksudgifter mv.).

Bemærk 

  • Reglen om de skattemæssige konsekvenser af en betaling af yderligere vederlag til den tidligere ejer gælder ikke, når en fast ejendom erhverves på sådanne vilkår, at den tidligere ejer skal yde et vederlag til køberen, hvis det viser sig, at denne kun kan videresælge ejendommen med tab. Se SKM2011.17.SR.
  • SKM2001.624.HR, SKM2008.349.SR og SKM2010.143.SR handler om resolutive (ubetingede) vilkår i ejendomshandler vedrørende fastsættelsen af afståelsessummen i den aktuelle handel. De omtalte vilkår for handlen vedrører ikke køberens efterfølgende afståelse af ejendommen. Se SKM2011.17.SR.

Se afsnit (C.H.2.1.7.2 Betingede aftaler om overdragelse af fast ejendom) om resolutive betingelser.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2001.624.HR

Et selskab, der ikke var i næring med køb og salg af fast ejendom, solgte en udlejningsejendom og påtog sig i forbindelse med salget en huslejegaranti i 2½ år over for køberen. De betalinger, huslejegarantien udløste på i alt ca. 6,8 mio. kr., blev ikke anset for fradragsberettigede driftsomkostninger efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, men som tilbagebetaling af købesum, der alene påvirkede opgørelsen af fortjenesten efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Da betalingerne ifølge huslejegarantien ansås for tilbagebetaling af købesum, var garantibetalingerne heller ikke fradragsberettigede som løbende ydelser omfattet af den dagældende LL (ligningsloven) § 12, stk. 8.

 

Skatterådet

SKM2011.17.SR

Skatterådet tog stilling til den skattemæssige behandling af en dekort/et yderligere beløb ved en ejendomsoverdragelse mellem hovedaktionær og selskab.

 

SKM2010.143.SR

En sælger kunne ændre sin selvangivelse/indtægt, når han kunne dokumentere, at der var sket en tilbagebetaling til køber af et prisfaldsgarantibeløb. En køber ville ikke blive beskattet af det udbetalte nedslag i prisen, når det skete med tilbagevirkende kraft efter en prisgarantiaftale.

 

SKM2008.349.SR

En sælgers sikring af en køber af fast ejendom i form af bestemmelser i en tryghedsaftale til salgsaftalen om en serie af resolutivt betingede aftaler med forskellig prisfastsættelse, skulle behandles som en regulering af overdragelsessummen for sælger og købesummen for køber. For køber skulle den heraf følgende regulerede købesum lægges til grund ved opgørelsen af fortjenesten, når ejendommen senere blev solgt.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.