Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.F.7.1.4 EU-parlamentarikere

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne om beskatning af EU-parlamentarikernes rejse- og opholdsudgifter samt deres supplerende pensionsordning fra Europa-Parlamentet.

Afsnittet indeholder:

  • Rejse- og opholdsudgifter
  • Supplerende pensionsordning fra Europa-Parlamentet
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Rejse- og opholdsudgifter

Den nationale beskatningsret til EU-parlamentarikernes rejse- og opholdsgodtgørelser er begrænset, så det kun er urimeligt høje godtgørelser, der kan blive beskattet i Danmark.

Hvorvidt en godtgørelse er urimelig høj eller ej efter en gennemsnitsbetragtning, bliver udelukkende afgjort efter EU-rettens regler med EU-Domstolen som sidste instans. Danmarks interne regler må ikke lægges til grund for vurderingen.

Det samme gælder for andre arbejdsrelaterede udgiftsgodtgørelser, som parlamentsmedlemmer får udbetalt af Europa-Parlamentet. Se EF-domstolens afgørelse af 15. september 1981, sag C-208/80, Lord Bruce of Donington mod Eric Gordon Aspen, Samling af afgørelser 1981 side 02205.

I praksis kan Danmark ikke beskatte rejse- og opholdsgodtgørelser samt arbejdsrelaterede udgiftsgodtgørelser, der bliver udbetalt af Europa-Parlamentet til parlamentsmedlemmerne fra Danmark.

Supplerende pensionsordning fra Europa-Parlamentet

Skatteministeren har i et svar af 9/3 2000 til Folketingets Skatteudvalg redegjort for reglerne om beskatning af medlemmer af Europa-Parlamentet og deres pensionsordninger.

Med virkning fra og med den 2/6 1998 er der gennemført en ændring af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, som indebærer, at pensionsordninger, der er oprettet i udenlandske pensionskasser, er omfattet af reglen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A.

Pensionsopsparerne kan vælge at anvende reglen fra og med den 1/1 1995.

For Europa-parlamentarikerne indebærer ændringen, at tidligere parlamentarikere ikke længere bliver beskattet af udbetalinger fra ordningen. Derimod bliver parlamentarikerne beskattet af Europa-Parlamentets bidrag til pensionsordningen samt den løbende tilvækst til pensionsordningen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

Sag C-208/80, Samling af afgørelser 1981 side 02205

Afgørelsen vedrører Englands ret til at beskatte udbetalte rejse- og opholdsgodtgørelser, udbetalt i skatteåret 1975/1976 af Europa-Parlamentet til Lord Bruce of Donington som medlem af Europa-Parlamentet. Det blev i afgørelsen bestemt, at den nationale beskatningsret skal være begrænset, så det alene er rejse- og opholdsudgifter, der er urimeligt høje, der kan blive beskattet i parlamentarikerens hjemland.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.