Hvornår kan man give arveafkald? Hvem kan man give arveafkald til fordel for?

C.E.13.1 Arveafkald - skifterettens kompetenceområde

Indhold

Dette afsnit beskriver regler for arveafkald efter boafgiftsloven (BAL (boafgiftsloven)), der udelukkende er skifterettens kompetenceområde.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Personer omfattet af reglen
• Regel
• Betingelser
• Konsekvenser, hvis betingelser ikke er opfyldt.

Resumé

En arving kan give arveafkald på en arv. Arvingen skal indgive arveafkaldet til skifteretten, når dødsfaldet er sket, og før den endelige boopgørelse er indleveret. Skifteretten beregner boafgiften, som om de(n) arveafkaldet er givet til fordel for, er arvinger i dødsboet. For at afkaldet har afgiftsmæssig virkning, er der knyttet visse betingelser om, hvornår og til fordel for hvem, man som arving kan give arveafkald.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter personer, der har givet arveafkald i forbindelse med skifte af et dødsbo, samt de(n) person(er), som afkaldet er givet til fordel for.

Regel

En arving kan give helt eller delvist afkald på arv, når dødsfaldet er sket.

Afkaldet kan være givet

• fuldstændigt
• for et beløb eller
• for en brøkdel af arven.

Boafgiften bliver beregnet som om, de(n) afkaldet er givet til fordel for, er arving(er) i dødsboet.

Hvis den, der har givet arveafkald, får et vederlag for afkaldet, bliver vederlaget anset som arv, og skifteretten beregner boafgift af beløbet. Se BAL (boafgiftsloven) § 5, stk. 1 og 3.

Der er ikke bundfradrag ved beregning af boafgiften af et afkaldsvederlag, når dette er udbetalt uden, at arvingen har deltaget i skiftet. Se BAL (boafgiftsloven) § 8, stk. 3.

Det er skifterettens afgørelse, om arvingen har deltaget i skiftet eller ikke.

Betingelser

Der er knyttet følgende betingelser til, at boafgiften beregnes efter reglen:

• Afkaldet skal være givet til fordel for enten
• • egne livsarvinger
  • boets øvrige arvinger eller
  • den, der ville arve efter testamente, hvis afkaldsgiver var død før arvelader.
• Afkaldet må ikke være dispositivt (betinget).
• Afkaldet skal være givet over for skifteretten inden den endelige boopgørelse er indleveret, og inden udlodninger - herunder acontoudlodninger - fra dødsboet er sket. Inden arveafkaldet meddeles til skifteretten, kan følgende dog være taget ud fra dødsboet:
• • Acontoudlodning til en længstlevende ægtefælle.
  • Udlodning til opfyldelse af legater. 
  • Deling af sædvanligt indbo og personlige effekter.

Se BAL (boafgiftsloven) § 5, stk. 2 og 4.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af livsarving.

Bemærk

De formkrav, der gælder efter DBSL (dødsboskatteloven) § 5, stk. 2 om skattepligtens overgang fra dødsboet til udlodningsmodtager, gælder ikke tilsvarende, når skifteretten vurderer, om der er sket udlodninger fra dødsboet, før arveafkald er meddelt til skifteretten.

Udleveres dødsboet til privat skifte til en enearving, anses det for delt ved udleveringen. Se bemærkningerne til § 1, nr. 6 i 1996-97 - L 91 (som fremsat): Forslag til ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver (Boafgiftsloven).

Konsekvenser hvis betingelserne ikke er opfyldt

Det er suverænt skifterettens kompetenceområde at afgøre, om et arveafkald opfylder betingelserne for at være omfattet af reglens afgiftsmæssige konsekvenser. Skifterettens afgørelse er judiciel. Det vil sige, at dødsboet eller arvinger, der er uenige i skifterettens afgørelse, skal kære afgørelsen til landsretten.

Hvis skifteretten afgør, at betingelserne ikke er opfyldt, beregner skifteretten boafgiften uden at tage hensyn til arveafkaldet. Det betyder, at boafgiften beregnes af den arv, som afkaldsgiveren ville have modtaget uden arveafkald.