Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

Hvornår kan man give arveafkald? Hvem kan man give arveafkald til fordel for?

C.E.13.1 Arveafkald - skifterettens kompetenceområde

 

Indhold

Dette afsnit beskriver regler for arveafkald efter boafgiftsloven (BAL (boafgiftsloven)), der udelukkende er skifterettens kompetenceområde.

Afsnittet indeholder:

  • Resumé
  • Personer omfattet af reglen
  • Regel
  • Betingelser
  • Konsekvenser, hvis betingelser ikke er opfyldt.

Resumé

En arving kan give arveafkald på en arv. Arvingen skal indgive arveafkaldet til skifteretten, når dødsfaldet er sket, og før den endelige boopgørelse er indleveret. Skifteretten beregner boafgiften, som om de(n) arveafkaldet er givet til fordel for, er arvinger i dødsboet. For at afkaldet har afgiftsmæssig virkning, er der knyttet visse betingelser om, hvornår og til fordel for hvem, man som arving kan give arveafkald.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter personer, der har givet arveafkald i forbindelse med skifte af et dødsbo, samt de(n) person(er), som afkaldet er givet til fordel for.

Regel

En arving kan give helt eller delvist afkald på arv, når dødsfaldet er sket.

Afkaldet kan være givet

  • fuldstændigt
  • for et beløb eller
  • for en brøkdel af arven.

Boafgiften bliver beregnet som om, de(n) afkaldet er givet til fordel for, er arving(er) i dødsboet.

Hvis den, der har givet arveafkald, får et vederlag for afkaldet, bliver vederlaget anset som arv, og skifteretten beregner boafgift af beløbet. Se BAL (boafgiftsloven) § 5, stk. 1 og 3.

Der er ikke bundfradrag ved beregning af boafgiften af et afkaldsvederlag, når dette er udbetalt uden, at arvingen har deltaget i skiftet. Se BAL (boafgiftsloven) § 8, stk. 3.

Det er skifterettens afgørelse, om arvingen har deltaget i skiftet eller ikke.

Betingelser

Der er knyttet følgende betingelser til, at boafgiften beregnes efter reglen:

  • Afkaldet skal være givet til fordel for enten
    • egne livsarvinger
    • boets øvrige arvinger eller
    • den, der ville arve efter testamente, hvis afkaldsgiver var død før arvelader.
  • Afkaldet må ikke være dispositivt (betinget).
  • Afkaldet skal være givet over for skifteretten inden den endelige boopgørelse er indleveret, og inden udlodninger - herunder acontoudlodninger - fra dødsboet er sket. Inden arveafkaldet meddeles til skifteretten, kan følgende dog være taget ud fra dødsboet:
    • Acontoudlodning til en længstlevende ægtefælle.
    • Udlodning til opfyldelse af legater. 
    • Deling af sædvanligt indbo og personlige effekter.

Se BAL (boafgiftsloven) § 5, stk. 2 og 4.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af livsarving.

Bemærk

De formkrav, der gælder efter DBSL (dødsboskatteloven) § 5, stk. 2 om skattepligtens overgang fra dødsboet til udlodningsmodtager, gælder ikke tilsvarende, når skifteretten vurderer, om der er sket udlodninger fra dødsboet, før arveafkald er meddelt til skifteretten.

Udleveres dødsboet til privat skifte til en enearving, anses det for delt ved udleveringen. Se bemærkningerne til § 1, nr. 6 i 1996-97 - L 91 (som fremsat): Forslag til ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver (Boafgiftsloven).

Konsekvenser hvis betingelserne ikke er opfyldt

Det er suverænt skifterettens kompetenceområde at afgøre, om et arveafkald opfylder betingelserne for at være omfattet af reglens afgiftsmæssige konsekvenser. Skifterettens afgørelse er judiciel. Det vil sige, at dødsboet eller arvinger, der er uenige i skifterettens afgørelse, skal kære afgørelsen til landsretten.

Hvis skifteretten afgør, at betingelserne ikke er opfyldt, beregner skifteretten boafgiften uden at tage hensyn til arveafkaldet. Det betyder, at boafgiften beregnes af den arv, som afkaldsgiveren ville have modtaget uden arveafkald.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.