C.D.9.5.2 Renter mv.
Indhold
Dette afsnit handler om beskatningen af renter og evt. afkald på renter. I afsnittet omtales også den skattemæssige situation, hvor en fond har en kapital med en rentenydelsesret.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Rentefri lån
- Renteperiodisering
- Rentenydelsesret
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Fonde mv. er skattepligtige af alle renteindtægter, uanset om disse har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed eller ej. Som anden indkomst medregnes kun de renter, som ikke kan anses for at være tilknyttet en erhvervsmæssig indkomst.
Renter skal således opdeles i
- erhvervsmæssig og
- ikke-erhvervsmæssig indkomst.
Afgrænsningen af den erhvervsmæssige indkomst sker efter den praksis, der gælder for almindelige foreninger. Se afsnit C.D.8.9.1.2.1 Indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed om praksis efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6.
Rentefri lån
Fonde mv. kan som andre retssubjekter yde et rentefrit eller lavt forrentet lån, eftergive forfaldne renter eller stille andre ydelser til rådighed.
Ydes et rentefrit lån, skal en fond mv. beskattes af den manglende renteindtægt, hvis der er tale om en kontrolleret transaktion. Se LL (ligningsloven) § 2. Der kan fx være tale om en erhvervsdrivende fonds udlån til et helejet datterselskab, som fonden ifølge fundatsen skal eje og drive. Hvis betingelserne i LL (ligningsloven) § 2 ikke er opfyldt, kan en manglende renteindtægt som udgangspunkt ikke beskattes hos fonden mv., medmindre der er tale om omgåelse.
Se afsnit C.D.11.1.2 Hvem er omfattet af armslængdeprincippet i LL § 2 om hvem og hvad er omfattet af armslængdeprincippet efter LL (ligningsloven) § 2.
Hvis rentefritagelsen kan anses at være et led i fondens formål, skal et beløb dog medregnes som indkomst og et tilsvarende beløb medtages som en uddeling. Denne måde at behandle fx rentefriheden på skyldes reglerne om fremførsel af underskud, idet en uddeling ikke kan medføre et fremførselsberettiget underskud henholdsvis et større fremførselsberettiget underskud. Se C.D.9.6.5 Fremførsel af underskud om fremførsel af underskud.
Om der er fradragsret for en sådan uddeling afgøres efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 1 og 2. Se afsnit C.D.9.9 Uddelinger og hensættelser om fradrag for uddelinger.
Renteperiodisering
Erhvervsdrivende fonde er omfattet af reglerne om fuldstændig renteperiodisering. Se LL (ligningsloven) § 5, stk. 4.
Ikke-erhvervsdrivende fonde, der er omfattet af fondsbeskatningsloven, kan foretage renteperiodisering, men er ikke forpligtet til det. Se LL (ligningsloven) § 5, stk. 5.
Rentenydelsesret
En rentenydelsesret er kendetegnet ved, at en person ved testamente eller gave får tillagt retten til indtægterne af en vis kapital, men ikke selv får ejendomsretten til denne.
Rentenyderen kan hæve renten/afkastet ved forfaldstid, men kan ikke disponere over fremtidigt forfaldne rentebeløb mv. og kan ikke få udbetalt beløb af kapitalen. Kapitalejeren/arvingen af kapitalen må underkaste sig testamentets bestemmelser om kapitalens anbringelse, men kan i øvrigt frit råde over kapitalen fx ved pantsætning, blot dispositionen sker med respekt af rentenydelsen.
Fonde vil typisk være indsat som arving af kapitalen, mens nærmere angivne personer er tillagt en rentenydelsesret.
Fonden skal ikke indtægtsføre afkastet, uanset at fonden er ejer af kapitalen, idet afkastet ifølge de civilretlige regler og dermed også ifølge de skatteretlige regler ejes af og tilhører de enkelte rentenydere. Fonden er således ikke ejer af afkastet og kan ikke råde over dette.
Afkast af en vedtægtsmæssig rentenydelsesret skal derfor først medregnes ved fondens indkomstopgørelse på det tidspunkt, hvor der ikke længere er en berettiget rentenyder, og afkastet derfor tilfalder fonden.
I det omfang der ikke foreligger en egentlig rentenydelsesret, men derimod blot vedtægtsmæssige bestemmelser om, at visse personer har en fortrinsret til en nærmere fastsat andel ved uddeling af årets afkast, er fonden som sådan berettiget til afkastet og skal indtægtsføre dette ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
SKM2002.430.LSR |
Sagen vedrørte en fond opdelt i tre afdelinger. Af fundatsen fremgik, at 90 pct. af renteindtægterne i afdeling C skulle deles lige mellem to personer, så længe de var i live og herefter mellem disses børn. Når både de oprindelige modtagere og disses børn var afgået ved døden, skulle afdelings C's kapital overføres til afdeling B og anvendes til fondens formål. Fonden blev anset for rette indkomstmodtager af afkastet af formuen. Landsskatteretten fandt, at formuen utvivlsomt tilkom fonden, hvorfor fonden var skattepligtig af samtlige indtægter af denne. |
Læs også:
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil