Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.D.3.1.5.4 Godtgørelse for underskud

Indhold

Dette afsnit beskriver de sambeskattede selskabers betaling af godtgørelse for udnyttede underskud.

Afsnittet indeholder:

  • Betaling for at udnytte underskud
  • Fordeling af skatten af den samlede sambeskatningsindkomst.

Betaling for at udnytte underskud

Af hensyn til eventuelle minoritetsaktionærer og kreditorer i de underskudsgivende danske selskaber skal administrationsselskabet, når det udnytter underskud i danske selskaber, forpligte sig til at betale et beløb til underskudsselskabet, der svarer til skatteværdien (25 pct.) af det udnyttede underskud. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 8, 1. pkt. Dette skal ske senest på tidspunktet for rettidig skattebetaling efter SEL (selskabsskatteloven) § 30.

Da det ikke kun er administrationsselskabet, der har gavn af underskudsudnyttelsen, skal det danske selskab, som udnytter underskud, refundere betalingen over for administrationsselskabet.

Danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, som udnytter underskud i danske selskaber eller faste driftssteder i Danmark, skal således forpligte sig til at betale et beløb, der svarer til skatteværdien af underskudsudnyttelsen, til administrationsselskabet. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 8, 2. pkt.

Disse betalinger har heller ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Det er administrationsselskabets betaling til underskudsselskabet og den betaling, som det danske selskab, der udnytter underskuddet, foretager overfor administrationsselskabet, der ingen skattemæssige konsekvenser har. Betales beløbet ikke senest på tidspunktet for rettidig skattebetaling efter SEL (selskabsskatteloven) § 30, vil beløbet skulle forrentes på markedsvilkår i overensstemmelse med armslængde-princippet. Renterne vil være fradragsberettigede for betaleren og skattepligtige for modtageren.

Administrationsselskabet kan undlade betalingsforpligtelsen, hvis et andet koncernselskab efter SEL (selskabsskatteloven) § 31 C kompenserer underskudsselskabet for underskudsudnyttelsen. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 8, 3.-4. pkt. Det selskab, som udnytter underskuddet, kan i givet fald også undlade betalingsforpligtelsen efter SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 8, 2. pkt., over for administrationsselskabet. Det er en betingelse, at dette andet koncernselskab kan yde tilskud efter SEL (selskabsskatteloven) § 31 D til det selskab, der udnytter underskuddet.

Se også

Se også afsnit C.D.11.1 Armslængdeprincippet i LL § 2 om armslængdeprincippet.

Fordeling af skatten af den samlede sambeskatningsindkomst

Administrationsselskabet skal betale skatten af den samlede sambeskatningsindkomst til SKAT. Inden for koncernen fordeles skatten sådan:

Selskaber med...

Skal...

Hjemmel

positiv indkomst

betale deres andel af den samlede indkomstskat til administrationsselskabet

SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 8, 5. pkt.

og betale skatteværdien af deres andel af anvendt underskud fra andre selskaber til administrationsselskabet

SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 8, 2. pkt.

negativ indkomst

modtage skatteværdien af det underskud, som de øvrige selskaber har anvendt, fra administrationsselskabet

SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 8, 1. pkt.

Forpligtelsen til at betale beløbene i skemaet skal være påtaget senest på dagen for rettidig skattebetaling efter SEL (selskabsskatteloven) § 30, dvs. senest den 20. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest den 20. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Se illustrationen, der viser, hvilke selskaber i sambeskatningen der skal betale eller modtage beløb til andre selskaber i sambeskatningen.

 

A = Betaling af samlet indkomstskat

B = Betaling for D2's andel af indkomstskatten

C = Betaling for D2's brug af D1's underskud

D = Betaling for M's og D2's brug af D1's underskud

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.