Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.D.2.4.7.1 Formål og baggrund

Indhold

Dette afsnit omhandler baggrunden for og formålet med reglerne om hybride mismatch

Afsnittet indeholder

  • Formål og baggrund
  • Skatteundgåelsesdirektivets bestemmelser om hybride mismatch
  • OECD's fortolkningsbidrag

Formål og baggrund

Reglerne om hybride mismatch i SEL (selskabsskatteloven) §§ 8 C - 8 E er indført ved lov nr. 1726 af 27. december 2018 og har virkning fra og med den 1. januar 2020. Se lov nr. 1726 af 27. december 2018 § 9, stk. 4., jf. § 1, nr. 9

Reglerne er en implementering af EU's skatteundgåelsesdirektivs (Anti Tax-Avoidance Directive - ATAD) artikel 9, 9a og 9b som affattet ved direktiv 2017/952/EU af 29. maj 2017 (også kaldet "ATAD II"). Se nærmere herom nedenfor.

Formålet med regelsættet er grundlæggende at forhindre tilknyttede selskaber m.v. i at udnytte forskelle i landenes kvalifikationer af finansielle instrumenter, selskabsenheder og skattemæssigt hjemsted til 

  1. at opnå fradrag for betalinger uden at den korresponderende indtægt beskattes hos modtageren (fradrag uden medregning),
  2. at opnå fradrag for den samme betaling i flere jurisdiktioner (dobbelt fradrag), eller
  3. at undgå beskatning at en indtægt i noget land (dobbelt ikke-beskatning)

Skatteundgåelsesdirektivets bestemmelser om hybride mismatch

EU's skatteundgåelsesdirektiv, direktiv 2016/1164/EU af 12. juli 2016 (også kaldet "ATAD" - Anti Tax-Avoidance Directive) som ændret ved direktiv 2017/952/EU af 29. maj 2017 (også kaldet "ATAD II"), indeholder tre artikler, der skal håndtere situationen, hvor landenes forskellige kvalifikationer af finansielle instrumenter, selskabsenheder og skattemæssigt hjemsted fører til forskellige former for mismatch.

De tre artikler er dels

  1. en generel regel om hybride mismatch (artikel 9), og dels
  2. to specifikke regler om specialtilfældene med omvendt hybridt mismatch og mismatch mellem skattemæssige hjemsteder (artikel 9 a og 9 b)

Reglerne finder anvendelse, uanset om mismatchet opstår i forhold til et andet EU-land eller i forhold til et land uden for EU.

Direktivets regler mod hybride mismatch kan opdeles i følgende kategorier:

  1. Regler, der modvirker dobbelt fradrag.
  2. Regler, der modvirker fradrag uden medregning vedrørende finansielle instrumenter.
  3. Regler, der modvirker fradrag uden medregning vedrørende hybride enheder og faste driftssteder.
  4. Regler, der modvirker dobbelt ikke-beskatning i specialtilfælde med tilsidesatte faste driftssteder og omvendt hybride selskaber.

Disse regler er implementeret i SEL (selskabsskatteloven) §§ 8 D og 8 E. Der henvises til beskrivelsen i afsnit C.D.2.4.7.3 Betingelser og retsvirkninger.

Direktivet indeholder i artikel 2 definitioner af en række begreber, herunder af tilknyttede selskaber, dobbelt fradrag, hybride mismatch og fradrag uden medregning. Disse bestemmelser er implementeret i SEL (selskabsskatteloven) § 8 C. Definitionerne følger direktivets definitioner. Der er dog foretaget mindre sproglige justeringer, som imidlertid ikke vurderes at have indholdsmæssig betydning. Der henvises til beskrivelsen i afsnit C.D.2.4.7.2 Definitioner.

OECD's fortolkningsbidrag

Direktiv 2017/952/EU af 29. maj 2017 indeholder i præamblens pkt. 28 følgende bestemmelse:

"Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne anvende de relevante forklaringer og eksempler i OECD's BEPS-rapport om aktion 2 som en kilde til illustration eller fortolkning, i det omfang de er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv og EU-retten."

Udformningen af reglerne om hybride mismatch i skatteundgåelsesdirektivet følger i høj grad anbefalingerne i OECD’s to rapporter om det andet handlingspunkt i BEPS-projektet:

  1. Rapporten om "Neutralising the Effects of Hybrid Mismatch Arrangements" udgivet 5. oktober 2015,
  2. Rapporten om "Neutralising the Effects of Branch Mismatch Arrangements" udgivet 27. juli 2017

Hovedparten af direktivets regler kan således genfindes direkte i rapporterne. Begge OECD-rapporter har i Annex B en lang række eksempler til illustration af reglerne.

OECD-rapporterne vil dermed også ved fortolkningen af de danske regler være relevante, og eksemplerne i rapporterne vil være en kilde til illustration af reglerne.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.