Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.D.2.4.4.2.2 Standardrenten - SEL § 11 B, stk. 2

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan standardrenten fastsættes.

Afsnittet indeholder:

  • Fastsættelse af standardrenten
  • Oversigt over standardrenten.

Fastsættelse af standardrenten

Til og med indkomståret 2013

Standardrenten fastsættes, så den svarer til den gennemsnitlige kassekreditrente for erhvervsdrivende selskaber.

Standardrenten beregnes på grundlag af et gennemsnit af den effektive obligationsrente i en nærmere angivet periode. Det sker således:

Standardrenten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af en effektiv obligationsrente, der bliver udregnet dagligt af Københavns Fondsbørs A/S. Gennemsnittet af den effektive obligationsrente udregnes på baggrund af de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i det foregående kalenderår (gennemsnitsrenten).

Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari og indeksregulerede obligationer.

Standardrenten udgør 2,5 procentpoint plus den beregnede gennemsnitsrente, der er beskrevet ovenfor, nedrundet til nærmeste hele eller halve point. Standardrenten fastsættes for indkomståret. Standardrenten offentliggøres senest femte sidste børsdag forud for det kalenderår, der svarer til indkomståret. Se SEL (selskabsskatteloven) § 11 B, stk. 2.

Fra og med indkomståret 2014

Standardrenten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber, der er opgjort af Danmarks Nationalbank for månederne juli, august og september forud for det kalenderår, som svarer til indkomståret.

Den månedlige kassekreditrente, som Nationalbanken har opgjort for ikke-finansielle selskaber, opgøres efter Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18).

Den månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgjort af Nationalbanken, opgøres som et vægtet gennemsnit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler. Det simple gennemsnit, som standardrenten beregnes på grundlag af, opgøres med én decimal.

Standardrenten offentliggøres senest den 15. december forud for det kalenderår, der svarer til indkomståret.

Se SEL (selskabsskatteloven) § 11 B, stk. 2.

For 2019 udgør standardrenten 2,7 pct. Se SKM2018.562.SKTST.

Oversigt over standardrenten

Standardrenten har udgjort følgende satser:

År

Standardrente

2007

6,5 pct.

2008

7,0 pct.

2009

6,5 pct.

2010

5,0 pct.

2011

4,5 pct.

2012

3,5 pct.

2013

3,0 pct.

2014

4,2 pct.

2015

4,1 pct.

2016

3,4 pct.

2017

3,2 pct.

2018

2,9 pct.

2019

2,7 pct.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.