C.D.11.4.1.4 TNMM (Transactional Net Margin Method)

Indhold

Dette afsnit handler om prisfastsættelse ved brug af TNMM (Transactional Net Margin Method).

Afsnittet indeholder:

• Beskrivelse af TNMM
• Anvendelse af TNMM
• Fordele og ulemper ved TNMM.

Beskrivelse af TNMM

TNMM og eksempler på anvendelsen er beskrevet i TPG 2.64 til 2.113.

TNMM tager udgangspunkt i nettoresultatet for en kontrolleret transaktion. Til brug for sammenligningen med de ikke kontrollerede transaktioner, beregnes der med udgangspunkt i nettoavancen et nøgletal. Et sådan nøgletal kan fx være:

• Nettoavance i forhold til omsætning
• Nettoavance i forhold til omkostninger
• Nettoavance i forhold til anvendte aktiver.

Disse nøgletal betegnes ofte som Profit Level Indicators (PLI) og angives normalt som marginer (en procentsats).

Ved TNMM sammenlignes det relevante nøgletal for den kontrollerede transaktion med det tilsvarende nøgletal for en sammenlignelig, uafhængig transaktion.

Den ikke kontrollerede sammenlignelige transaktion kan både være virksomhedens egen sammenlignelige transaktion med en uafhængig part (intern sammenlignelig) eller en transaktion mellem to uafhængige parter, hvor virksomheden ikke selv er involveret (ekstern sammenlignelig).

Det er som udgangspunkt bedst at anvende interne sammenlignelige transaktioner. Det skyldes, at de interne sammenlignelige transaktioner ofte vil angå samme produkter på samme marked samt involvere de samme funktioner, aktiver og risici. Det skal dog sikres, at de økonomiske omstændigheder og forretningsstrategien i forhold til virksomhedens egne transaktioner med uafhængige parter også opfylder kravet om sammenlignelighed i forhold til den kontrollerede transaktion, der skal prisfastsættes.

Nettoavancen i TNMM er resultatet af virksomhedens primære drift vedrørende de kontrollerede transaktioner (EBIT). Avancen opgøres som driftsresultatet af de kontrollerede transaktioner, dvs. bruttoavancen fratrukket de henførbare kapacitets-/driftsomkostninger.

De primære sammenlignelighedsfaktorer for TNMM er funktioner, aktiver og risici, men normalt har produkt- og markedsmæssig sammenlignelighed også stor betydning. TNMM er ikke så følsom som RPM og Cost plus-metoden over for forskelle i funktioner, idet metoden sammenligner i forhold til nettoavancer. Metoder, hvor aflønningen fastsættes på nettoavanceniveau, indeholder således en indirekte justering for forskelle i drifts- og kapacitetsomkostninger. Dette kan illustreres med nedenstående eksempel.

Eksempel

Eksemplet nedenfor viser, at en nettoavancemetode (TNMM) indeholder en implicit justering for forskelle i driftsomkostninger og bruttoavance.

TNMM er på grund af den implicitte justering mindre følsom overfor forskelle i funktionsintensiteten (i eksemplet illustreret som driftsomkostninger/omsætning).

TNMM er også er mindre følsom overfor forskelle i de anvendte regnskabsprincipper end de traditionelle metoder. Det skyldes, at det ved opgørelse af nettoavancen er mindre betydningsfuldt, om omkostningerne er klassificerede som enten vareforbrug eller som driftsomkostninger.

Anvendelse af metoden er dog stadig betinget af, at alle kravene til sammenlignelighed mellem transaktionerne er opfyldt. At TNMM er mindre følsom er således ikke ensbetydende med, at priser kan fastsætte ved beregning af et simpelt gennemsnit af indtjeningen i branchen eller på baggrund af tommelfingerregler. Se TPG 2.74 til 2.81.

Teknikken, der anvendes til prisfastsættelse ved brug af TNMM, svarer principielt til teknikken, der er beskrevet i afsnittet om RPM og Cost plus-metoden. Forskellen består alene i, at det er nettoavancen og ikke bruttoavancen, som er grundlaget for sammenligningen. Se afsnit C.D.11.4.1.2 om RPM og afsnit C.D.11.4.1.3 om Cost plus-metoden.

Valg af profit level indicator (PLI)

Når TNMM bruges, skal der tages stilling til, hvilket grundlag avancen skal sættes i forhold til; hvilket nøgletal (PLI), der skal anvendes.

Valget af nøgletal beror blandt andet på, hvad der i forhold til den testede transaktion er det mest egnede sammenligningsgrundlag. Det valgte nøgletal skal også gerne afspejle værdiskabelsen i forhold til transaktionen. For producenter kan det fx være de totale driftsomkostninger eller de driftsfremmende aktiver. For salgsvirksomheder eller distributører kan omsætningen ofte være det bedste grundlag. Se TPG 2.82 til 2.108.

I nogle situationer er det nødvendigt at skræddersy det enkelte nøgletal til brug for analysen, fx hvor der ikke er tilstrækkeligt detaljerede data for de fundne sammenlignelige transaktioner. Her kan det være den mest sammenlignelig del af salgsindtægterne (eksempelvis dækningsbidrag i forhold til kommissionsindtægter), omkostningerne eller aktiverne, der skal indgå i nøgletalsberegningen.

Nogle gange kan det være nødvendigt at anvende mere end ét nøgletal, for at bekræfte resultatet af analysen (diagnostic ratios). Forsøg med forskellige nøgletal kan også være med til at identificere problemer i forhold til transaktionernes sammenlignelighed. Er der væsentlige forskelle mellem de kontrollerede og de uafhængige transaktioner, kan der måske foretages justeringer herfor. Men er det ikke muligt at eliminere betydningen af identificerede væsentlige forskelle gennem justeringer (eller valg af en alternativ PLI), må det pågældende sammenlignelighedsgrundlag kasseres.

Se også

Se også afsnit C.D.11.5.6 om valg af transfer pricing-metode, PLI og testet part.

Anvendelse af TNMM

TNMM tager udgangspunkt i den mest simple af de forbundne parter, og en transaktion prisfastsættes ved at finde den avance, som en uafhængig virksomhed opnår ved at udføre sammenlignelige funktioner, bruge sammenlignelige aktiver og påtage sig sammenlignelige risici under sammenlignelige omstændigheder. Ved anvendelse af TNMM er det derfor afgørende, at der kan findes en avance ved transaktionen for både den uafhængige og den kontrollerede transaktion. Det betyder, at avancen for den transaktionstype, der skal dokumenteres, skal kunne segmenteres fra øvrige kontrollerede og ikke kontrollerede transaktionstyper. Se dog TPG 3.9 – 3.12. Det er i den forbindelse væsentligt, at der redegøres for allokeringen af omkostninger til de forskellige transaktionstyper, herunder ikke mindst de omkostninger, der ikke er direkte henførbare til de enkelte transaktionstyper (kapacitetsomkostninger mv.).

Metoden tager udgangspunkt i den af parterne i den kontrollerede transaktion, som har de mest simple funktioner, fordi det dermed er lettere at finde sammenlignelige data. Hvis begge parter yder unikke og værdifulde bidrag til den kontrollerede transaktion, vil det være umuligt at finde sammenlignelige transaktioner. Den indtjening, der eksempelvis skal henføres til unikke immaterielle aktiver, kan således ikke fastsættes ved sammenligning med indtjeningen fra andre unikke immaterielle aktiver. Tilsvarende gælder i forhold til unikke og værdiskabende funktioner.  Yder begge parter unikke og værdifulde bidrag til transaktionen, er Profit Split-metoden normalt den mest egnede metode. Se afsnit C.D.11.4.1.5 Profit Split-metoden.

I nogle tilfælde kan tilgængeligheden af sammenlignelige data også være afgørende for metodevalget, og hvilken af de forbundne parter der tages udgangspunkt i ved prisfastsættelsen.

I praksis anvendes databaseundersøgelser ofte til at finde sammenlignelige data.

TNMM er mere anvendelig end de traditionelle metoder, hvis der ikke findes et perfekt sammenligningsgrundlag, idet metoden indeholder en implicit justering for forskelle i funktionsintensiteten.

Når TNMM bruges, anvendes der normalt data for en flerårig periode. Det er med til at udjævne indvirkningen af uforklarlige udsving i resultaterne, på samme måde som afvigende resultater fravælges gennem brug af interkvartile range, når der ikke er tilstrækkelig viden om de bagvedliggende årsager til afvigelserne. Anvendelsen af data for en flerårig periode gælder både for de transaktioner som skal prisfastsættes, og de transaktioner der anvendes i sammenlignelighedsanalysen. Se også afsnit C.D.11.5.1 Fastlæggelse af den periode analysen dækker og TPG 2.65.

Fordele og ulemper ved TNMM

Fordele er:

• Der stilles ikke samme strenge krav til sammenlignelighed med hensyn til produktegenskaber, som gælder for de traditionelle transaktionsbestemte metoder.
• Der er færre problemer med at klassificere omkostninger, eksempelvis som variable produktionsomkostninger eller som faste kapacitetsomkostninger, når metoden anvender nettoavancen til prisfastsættelsen.

Ulemper er:

• Det kan være vanskeligt at opgøre de omkostninger, der skal henføres til den kontrollerede transaktion, ved opgørelsen af nettoavancen.
• Det kan til tider være vanskeligt at fremskaffe tilstrækkelige kvalitative oplysninger vedrørende de uafhængige transaktioner, der dokumenterer sammenligneligheden til den kontrollerede transaktion.
• Metoden er følsom overfor forskellige bogførings- og regnskabsprincipper, og anvendes sammenligningsgrundlaget uden en nærmere afdækning og justering for evt. forskelle, er der stor risiko for, at prisfastsættelsen af den kontrollerede transaktion bliver forkert.