Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.D.11.3.1.3 Produktet eller ydelsens karakteristika og egenskaber

Indhold

Dette afsnit indeholder eksempler på nogle af de karakteristika og egenskaber ved produkter eller ydelser, som kan være væsentlige i forhold til fastlæggelsen af den faktiske transaktion og ved sammenligningen med uafhængige transaktioner:

  1. Varer

  2. Serviceydelser

  3. Finansielle arrangementer

  4. Immaterielle aktiver

Forskelle i produktet eller ydelsens karakteristika og egenskaber har betydning for værdien på det åbne marked. Afdækningen af disse karakteristika og egenskaber har derfor betydning for fastlæggelsen af den faktiske transaktion og ved sammenligningen med uafhængige transaktioner og dermed også ved fastsættelsen af priser og vilkår for den kontrollerede transaktion.

Ad a) Varer

For varer kan det være de fysiske egenskaber, der skal analyseres. Det kan være varens kvalitet, varemærker, emballage mv. Det kan også være transaktionsvolumen, eller om der til varen er tilknyttede service eller garantier mv.

Måske har virksomheden ved udformning af emballagen eller gennem reklame og markedsføring adskilt varen fra konkurrerende produkter i et sådant omfang, at disse ikke kan anvendes som sammenligningsgrundlag ved fastsættelsen af priser og vilkår for den kontrollerede transaktion.

Ad b) Serviceydelser

For serviceydelser kan det være ydelsens karakter og omfang. Det skal også undersøges om, og i givet fald hvordan, de koncerninterne serviceydelser adskiller sig fra tilsvarende serviceydelser, der tilbydes hos eksterne virksomheder.

Selvom en koncernintern serviceydelse kan have samme betegnelse som de serviceydelser der tilbydes af eksterne virksomheder, kan ydelserne godt have et meget forskelligt indhold.

Nogle gange vil de koncerninterne serviceydelser have et mere overfladisk indhold end eksterne serviceydelser med samme betegnelse. Det kan eksempelvis være tilfældet med juridisk og regnskabsmæssig assistance.

Andre gange har de koncerninterne serviceydelser et langt mere omfattende og værdifuldt indhold end enslydende eksterne serviceydelser. Dette kan eksempelvis være tilfældet i situationer, hvor der ved ydelse af koncernintern rådgivning mv. gøres brug af - eller gives adgang til - meget værdifuld viden/knowhow i koncernen.

Ad c) Finansielle transaktioner

Finansielle arrangementer kan eksempelvis være lån, garantier, hedging mv. Under produktets egenskaber skal indholdet af arrangementet fastlægges. Det vil eksempelvis være relevant at undersøge formål og baggrund for transaktionen, herunder eventuelle sammenhæng til andre transaktioner. Grundlæggende vilkår for transaktionen, såsom løbetid, opsigelse mv., skal også afdækkes.

Ad d) Immaterielle aktiver

For immaterielle aktiver er det vigtigt at identificere, præcis hvilken type af immateriel aktiv der er tale om, fx patent, varemærke, knowhow eller goodwill osv.

Det skal også tages stilling til, om der er tale om et salg af det immaterielle aktiv eller overdragelse af en brugsret (licensrettighed) til et immaterielt aktiv.

Er der tale om afgivelse af en brugsret, så skal kontraktens løbetid, brugsrettens omfang, beskyttelse af aktivet, rettigheder til videreudvikling samt de forventede fordele for brugeren (nytteværdien) mv. undersøges. Se også TPG 6.116 - 6.127.

Se også

TPG 1.107 - 1.109 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.