Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

Hvordan beregnes kapitalafkastet i kapitalafkastordningen?

C.C.5.4.3 Beregning af kapitalafkast

Indhold

Dette afsnit beskriver beregningen af kapitalafkastet i ordningen, afkastsatsen og afkastgrundlaget. Det beskriver også overdragelse ved succession, undtagelser ved arv eller gave og hvordan, der beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast ved afståelse midt i et indkomstår.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Afkastsatsen
  • Afkastgrundlaget
  • Overdragelse ved succession
  • Erhvervelse ved arv eller gave
  • Forholdsmæssigt kapitalafkast ved afståelse mv.
  • Eksempel på beregning af forholdsmæssigt kapitalafkast.

Regel

Kapitalafkastet bliver beregnet ved at gange afkastgrundlaget med afkastsatsen. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 9 og VSL § 22 c, stk. 5.

Afkastsatsen

Kapitalafkastsatsen beregnes en gang årligt, og udgør et helt antal procentpoints. Se om beregningen afsnit C.C.5.2.9.4 Kapitalafkastsatsen.

Satsen offentliggøres af Skattestyrelsen.

Kapitalafkastsatsen udgør:

2016: 1 pct.

2017: 1 pct

2018: 0 pct.

>2019: 0 pct.<

Der henvises i øvrigt til afsnit C.C.5.2.9.4 Kapitalafkastsatsen om fastsættelse af kapitalafkastsatsen.

Afkastgrundlaget

Ved indkomstårets begyndelse gøres afkastgrundlaget op som anskaffelsessummen for de erhvervede aktier eller anparter.

Hvis en erhvervelse af aktier eller anparter i løbet af indkomståret bringer den samlede anskaffelsessum op over beløbsgrænsen i VSL § 22 c, stk. 2, nr. 2, opgøres det kapitalafkastgrundlag, der bruges ved beregningen af det forholdsmæssige kapitalafkast efter VSL § 22 c, stk. 5, som den samlede anskaffelsessum for aktier eller anparter efter denne erhvervelse. Se VSL § 22 c, stk. 6, 2. pkt.

Ved delerhvervelser beregnes der et forholdsmæssigt kapitalafkast, som svarer til det antal hele måneder, den selvstændige har ejet aktierne eller anparterne, hvis beløbsgrænsen på:

2017: 670.900 kr.

2018: 686.000 kr.

>2019: 701.000 kr.<

>2020: 716.700 kr.<

- nås i løbet af indkomståret. Ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget er anskaffelsessummen den samlede anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter den erhvervelse, der bringer det samlede kontantomregnede beløb over beløbsgrænsen. Se VSL § 22 c, stk. 2, nr. 2 om beløbsgrænsen.

Beløbsgrænsen reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20. 

Bemærk

Hvis der sker flere erhvervelser i løbet af året, som bringer den samlede anskaffelsessum af aktier eller anparter yderligere op over beløbsgrænsen, skal der ikke ske opgørelse af et nyt kapitalafkastgrundlag til beregning af kapitalafkastet for den resterende del af indkomståret.

Kapitalafkastgrundlaget for det aktuelle indkomstår skal fortsat gøres op på baggrund af anskaffelsessummen efter den erhvervelse, hvor beløbsgrænsen blev overskredet.

Selvstændige, der ved erhvervelser midt i indkomståret kommer op over beløbsgrænsen, får på den måde adgang til at anvende kapitalafkastordningen i en forholdsmæssig del af året, som svarer til det hele antal måneder, hvor aktie- eller anpartsbeholdningen har været over beløbsgrænsen.

Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 c, stk. 2, nr. 2.

Overdragelse ved succession

Er den selvstændige succederet i overdragerens skattemæssige stilling, skal kapitalafkastgrundlaget alligevel opgøres som det kontantomregnede vederlag, som den selvstændige betaler for aktierne eller anparterne. Det gælder ved overdragelse til familiemedlemmer efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34 om succession. Se VSL § 22 c, stk. 6.

De samme regler gælder for medarbejdere ved overdragelse med succession efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35.

Erhvervelse ved arv eller gave

Kapitalafkastordningen kan ikke bruges, når aktier eller anparter arves eller modtages som gave. Det skyldes, at der ved finansieringen af aktierne eller anparterne som udgangspunkt ikke har været nogen renteudgifter.

Forholdsmæssigt kapitalafkast ved afståelse mv.

Der beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det antal hele måneder, den selvstændige har ejet aktierne eller anparterne i det indkomstår, hvor han eller hun erhverver eller afstår aktierne eller anparterne. Det samme gælder, hvis betingelserne for at anvende ordningen ikke længere er til stede. Se VSL § 22 c, stk. 5.

Eksempel på beregning af forholdsmæssigt kapitalafkast

Aktierne eller anparterne sælges den 30. april 2017 og har dermed været ejet i 4 måneder af indkomståret.

Kapitalafkastprocenten er 1 pct. i 2017.

Derfor er kapitalafkastet 4/12 af 1 pct. (2017) af kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse.

Se også

Se også afsnit C.C.5.3.1.2.2 Kapitalafkastet og maksimeringsreglen om beregningen af kapitalafkast i kapitalafkastordningen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.