Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.C.4.2.2.1.4 Oplagt korn

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan oplagt korn skal behandles skattemæssigt.

Afsnittet indeholder:

  • Definition
  • Oplagt korn
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition

Ved oplagt korn forstås den mængde af korn, som landmanden efter aftale har indleveret til oplagring hos en kornhandler.

Oplagt korn

Oplagt korn anses normalt for at tilhøre landmanden, selv om kornet ikke er individualiseret og derfor ikke kan adskilles fra det øvrige korn, som kornhandleren opbevarer.

Der kan derfor ikke udelukkende lægges vægt på, om kornet er individualiseret. I de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvem kornet tilhører, lægges der vægt på, hvem der bærer prisrisikoen for det oplagte korn.

Foderbeholdning mv. eller salgsbeholdning

Oplagt korn kan også være en del af foderbeholdningen mv. Afgørelsen af, om det oplagte korn er en del af foderbeholdning mv. eller salgsbeholdningen, skal træffes efter en konkret vurdering. Se om afgrænsningen mellem foderbeholdning mv. og salgsbeholdning i afsnit C.C.4.2.2.1.1 Definition af foderbeholdning og afgrænsning over for salgsbeholdninger.

Oplagt korn af egen avl, som senere skal hjemtages, eventuelt tilsat proteinmidler, til anvendelse som foder, anses for en foderbeholdning, forudsat at det korn, som hjemtages, reducerer den kornmængde, der er oplagt hos kornhandleren.

Oplagt korn, der løbende blev solgt samtidig med, at der blev købt svinefoder, blev i et konkret tilfælde anset for en salgsbeholdning, se LSRM 1982, 57 LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

Meddelelser fra Skattedepartementet 1980, hæfte 54, s. 224.

Østre Landsret fandt, at et parti oplagt korn tilhørte landmanden. Kornet var oplagt hos en kornhandler mod lagerleje. Kornet var bestemt til senere salg, og på et hvilket som helst tidspunkt kunne kornet afhentes hos kornfirmaet, eller landmanden kunne lade det sælge gennem firmaet. Firmaet var ikke berettiget til at disponere over det oplagte korn, som landmanden havde prisrisikoen for. Det indleverede korn kunne ikke individualiseres hos kornhandleren.

 

TfS 1986, 513 VLD

En kornhandler modtog korn til oplagring fra landmænd, som betalte en månedlig leje samt tørstofsvind. Kornet kunne ikke individualiseres, og kornhandleren var berettiget til at sælge før afregning. Landmanden bestemte tidspunktet for prisfastsættelse og afregning. Da kornhandleren ikke ved modtagelsen af kornet havde indgået købsaftale med landmændene, og da disse bestemte tidspunktet for prisfastsættelsen, fandtes kornet ikke at være indgået på kornhandlerens lager på en sådan måde, at det tilhørte kornhandleren.

 

Landsskatteretskendelser

LSRM 1982, 57 LSR

En skatteyder, der drev en landbrugsejendom uden kvæg, men med svinehold, ombyttede sine kornafgrøder med svinefoder hos et korn- og foderstofselskab. Det var oplyst, at skatteyderen havde betalt et lagergebyr på 0,75 kr. pr. 100 kg oplagt korn pr. påbegyndt måned, og at kornet var ombyttet med svinefoder kilo for kilo. Da kornbeholdningen var blevet solgt til selskabet i takt med, at skatteyderen for dette havde købt svinefoder, og således havde finansieret skatteyderens foderkøb, fandt Landsskatteretten, at kornet var en salgsbeholdning, hvis værdi skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.