Hvad forstås ved skattemæssig afskrivning? Hvad forstås ved afskrivning?
C.C.2.4.1.1 Kort om afskrivninger
Ved skattemæssige afskrivninger på fysiske aktiver (modsat regnskabsmæssige afskrivninger efter anden lovgivning) nedskrives aktivets værdi over en periode med virkning for den skattepligtige indkomst. Hovedprincippet bag skattemæssige afskrivninger er, at værdinedgangen for aktivet ikke sker på en gang, men over en årrække, og derfor fordeles fradraget i den skattepligtige indkomst, bl.a. under hensyn til aktivets levetid.
Anskaffelsessummen bliver ikke trukket fra på anskaffelsestidspunktet (jf. dog de særlige regler om straksafskrivning). Anskaffelsessummen bliver taget med som et aktiv i regnskabet (aktiveres) og derefter trukket fra som afskrivninger i de efterfølgende indkomstår.
Lovgrundlag for skattemæssig afskrivning
Skattemæssige afskrivninger sker med hjemmel i afskrivningsloven (AL (afskrivningsloven)), jf. Lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016, som ændret ved Lov nr. 688 af 8. juni 2017, Lov nr. 1555 af 19. december 2017, Lov 722 af 8. juni 2018 og Lov nr. 1729 af 27. december 2018 og >Lov nr. 1577 af 27. december 2019<.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan "driftsomkostninger..., herunder ordinære afskrivninger" trækkes fra. Se SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Et aktiv, der benyttes erhvervsmæssigt, kan kun afskrives efter afskrivningsloven og ikke efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Se SKM2009.479.VLR, der omtales nærmere i afsnit C.C.2.4.5.9 Afskrivninger uden for afskrivningsloven.
I retspraksis er der nogle eksempler på, at udgifter, som en erhvervsdrivende har afholdt, har kunnet afskrives efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Se TfS 1985, 6 HRD (Sluse-dommen) se afsnit C.C.2.4.5.9 Afskrivninger uden for afskrivningsloven.
Se også
Se også afsnit
- C.C.2.4.5.9 afskrivning på rationaliseringsudgifter efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a
- C.C.2.2.2.20, Udgifter til forsøg og forskning, LL (ligningsloven) § 8 B.
Afskrivningslovens kapitel 6 indeholder almindelige regler om afskrivning, der gælder for hele loven, hvis ikke andet er bestemt. Disse regler og andre generelle regler for afskrivning er beskrevet i i afsnit C.C.2.4.1 Generelle regler for afskrivninger.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil