C.B.6.3 Undtagelser fra retten til investorfradrag
Indhold
Dette afsnit beskriver nogle undtagelser fra retten til investorfradrag.
Afsnittet indeholder:
-
-
Regel
-
Undtagelser fra retten til investorfradrag.
-
Regel
Investorfradragslovens § 6 indeholder nogle undtagelser fra retten til investorfradrag.
Undtagelser fra retten til investorfradrag
Der kan ikke foretages investorfradrag ved direkte erhvervelse af aktier, hvis den skattepligtige eller dennes nærtstående direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i målselskabet i det indkomstår, hvor investeringen foretages, eller i de 2 forudgående indkomstår. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om en opfølgende investering omfattet af IVFL § 3, stk. 5, jf. ovenfor. Se IVFL § 6, stk. 1.
Der kan ikke foretages investorfradrag ved direkte erhvervelse af aktier, hvis den skattepligtige eller dennes nærtstående i det indkomstår, hvor investeringen foretages, eller i de 2 forudgående indkomstår overdrager eller har overdraget aktiver til målselskabet. Reglen finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktiver til målselskabet fra et selskab m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktionær som nævnt i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4. Se IVFL § 6, stk. 2.
Der kan ikke foretages investorfradrag ved direkte erhvervelse af aktier, hvis målselskabet i det indkomstår, hvor investeringen foretages, eller i de 2 forudgående indkomstår er eller har været modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven og den skattepligtige eller dennes nærtstående i samme periode direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i det indskydende selskab eller overdrager eller har overdraget aktiver til det indskydende selskab. Reglen finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktiver til det indskydende selskab fra et selskab m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktionær som nævnt i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4. Se IVFL § 6. stk. 3.
Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold. Se IVFL § 6, stk. 4.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil