Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

Hvornår anses en medarbejder at have rådighed over en arbejdsgiverbetalt telefon? Bliver man beskattet af en arbejdsgiverbetalt telefon, som man ikke benytter? Beskattes man af en fastnettelefon hos arbejdsgiveren? Skal man betale skat af en telefon, man har fået i forbindelse med en lønomlægning?

C.A.5.2.3.3 Rådighedsbeskatning

Indhold

Afsnittet beskriver, hvornår, der skal ske beskatning af fri telefon.

Afsnittet indeholder:

  • Privat rådighed
  • Lønomlægning
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

  • C.A.5.2.1 Baggrund for reglerne
  • C.A.5.2.2 Personer omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
  • C.A.5.2.3.1 Regel
  • C.A.5.2.3.2 Hvad er en telefon?
  • C.A.5.2.3.4 Undtagelse for arbejdsmobiltelefoner
  • C.A.5.2.4 Computer
  • C.A.5.2.5 Datakommunikationsforbindelse
  • C.A.5.2.6 Fælles regler om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
  • C.A.5.2.7 Hvad arbejdsgiveren skal gøre
  • C.A.3.1.6 Godtgørelse af telefonudgifter

Privat rådighed

Beskatning af fri telefon forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over en helt eller delvist arbejdsgiverbetalt telefon. Det er således ikke afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter den fri telefon privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, udløser beskatningen.

I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis arbejdstageren tager en telefon med hjem på bopælen, er telefonen bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for privat rådighed.

I særlige tilfælde kan en telefon have en så begrænset anvendelse, at den ikke kan rådes over privat, og allerede af den grund ikke udløser beskatning, selvom den tages med hjem på bopælen. se SKM2012.508.SR.

Fastnet eller mobiltelefon på arbejdspladsen

Det forhold, at en medarbejder har fastnet eller mobiltelefon til rådighed på arbejdspladsen, udløser ikke i sig selv beskatning. Almindelig privat brug af arbejdsgiverens telefon på arbejdspladsen, som fx at medarbejderen ringer og aftaler en tandlægetid, har ikke skattemæssige konsekvenser. Det er ikke et krav, at arbejdsgiveren fører kontrol med brugen af telefonen eller om den tages med hjem.

Fastnettelefon hjemme

Hvis en medarbejder én gang tager telefon med hjem, er den bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over godet. En fastnettelefon på en medarbejders bopæl, som er betalt af arbejdsgiveren vil som udgangspunkt altid udløse beskatning af fri telefon.

Formodningsreglen gælder også, hvis medarbejderen har telefon til rådighed i hjemmet i forbindelse med en distance- eller hjemmearbejdsplads, herunder hvis medarbejderen har sin bopæl som arbejdsplads.

Mobiltelefon hjemme

Hvis en medarbejder én gang tager en mobiltelefon med hjem, er den bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over godet, og medarbejderen skal som udgangspunkt beskattes af fri telefon.

Formodningsreglen gælder også, hvis medarbejderen har telefon til rådighed i hjemmet i forbindelse med en distance- eller hjemmearbejdsplads, herunder hvis medarbejderen har sin bopæl som arbejdsplads.

Har en medarbejder aftalt med sin arbejdsgiver, at en telefon kan tages med hjem, betyder rådighedsbegrebet, at medarbejderen har en telefon til rådighed for privat brug, uanset om medarbejderen rent faktisk tager den med hjem, og medarbejderen skal da beskattes af fri telefon.

Se endvidere afsnit C.A.5.2.3.4 Undtagelse for arbejdsmobiltelefoner om undtagelse for arbejdsmobiltelefoner.

Lønomlægning

Det har formodningen imod sig, at en telefon er en arbejdstelefon, hvis arbejdstageren kompenserer arbejdsgiveren for at få stillet telefonen til rådighed i form af en lønnedgang. Formodningen for privat rådighed over en telefon, vil derfor ikke kunne afkræftes, hvis arbejdstager og arbejdsgiver har indgået en sådan aftale om lønnedgang i relation til den pågældende telefon.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2012.508.SR

Deltagere i et forskningsprojekt om sundhedsfremme skulle ikke beskattes af de i forsøgsperioden modtagne mobiltelefoner, dataabonnementer samt mobilapplikationer. Skatterådet lagde til grund, at de omhandlede goder var så begrænsede i deres anvendelse, at de alene kunne anvendes i det omhandlede projekt og ikke til øvrig privat brug overhovedet. Der blev især lagt vægt på, at telefonen ikke kunne anvendes som privat telefon ved f.eks. at bruge eget privat simkort eller til privat datatrafik m.v. Endvidere svarede applikationen til lignende applikationer til forskellige motionsprogrammer, som kan hentes gratis via Internettet. Ikke beskatning.  
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.