Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.A.5.17.8.4.7 Selskabets oplysningspligt

Indhold

Dette afsnit handler om selskabets oplysningspligt ved tildeling af aktier omfattet af LL (ligningsloven) § 7 A. 

Afsnittet indeholder:

  • Pligt til at indsende oplysninger
  • Dispensation
  • Skattepligt/rettelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Pligt til at indsende oplysninger

Oplysninger om værdien af retten til medarbejderordningen og værdien af udbytteandele skal forsynes med en attestation fra virksomhedens revisor eller advokat om, at de afgivne oplysninger er rigtige. Redegørelsen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om medarbejderaktieordningen opfylder betingelserne i LL (ligningsloven) § 7 A, så ydelsen bliver skattefritaget. Den skal indsendes til skatteforvaltningen  senest den 20. januar i året efter udlodning eller tildeling. Hvis denne dag er en lørdag eller søndag skal oplysningerne indsendes senest den efterfølgende hverdag. Se LL (ligningsloven) § 7 A, stk. 4.

Se også

Se også afsnit

  • C.A.5.17.3.1.5 om selskabets oplysningspligt for favørkursaktier
  • C.A.5.17.3.2.4 om selskabets oplysningspligt for gratisaktier.

Dispensation

Der er mulighed for at opnå dispensation fra fristen i LL (ligningsloven) § 7 A, stk. 4. Det er dog ikke alle forsinkelser, der kan medføre dispensation. Udgangspunktet er stadig, at oplysningerne skal indsendes senest den 20. januar i året efter, at medarbejderaktieordningen er gennemført. Dispensation meddeles af skatteforvaltningen.

Skattepligt/rettelse

Hvis en medarbejderaktieordning er gennemført, og det viser sig, at ikke alle betingelser i LL (ligningsloven) § 7 A er opfyldt, foretager skatteforvaltningen konkret vurdering af, om der indtræder skattepligt for alle deltagende medarbejdere, for den del af tildelingen, der ikke kunne have været tildelt efter LL (ligningsloven) § 7 A, eller om der er adgang til rettelse, eller der kan søges omgørelse.

Ligningsrådet har truffet afgørelse om, at hvis der ved en fejl tildeles en enkelt medarbejder mere end 10 pct. af hans årsløn, er der som udgangspunkt adgang til at rette fejlen. Hvis denne ikke rettes, bliver medarbejderen skattepligtig af det overskydende beløb. Se SKM2001.579.LR. I afgørelsen udtaler Ligningsrådet, at hvis der er tale om omgåelse, eller ordningen mister sin generelle karakter, vil hele ordningen falde, så alle medarbejdere bliver skattepligtige af de tildelte aktier.

Også Skatterådet har truffet afgørelse om, at en overskridelse af grænsen på 10 pct. i LL (ligningsloven) § 7 A og LL (ligningsloven) § 7 H, ikke fik den konsekvens, at bestemmelserne ikke kunne anvendes på de beskrevne aktielønsordninger. Se SKM2006.725.SR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM.2006.725.SR

Skatterådet bekræftede, at den økonomiske ramme på 10 pct. af årslønnen ved indgåelse af aktieaflønningsaftale omfattet af LL (ligningsloven) § 7 A og § 7 H, skal opgøres på baggrund af den forventede samlede faste årsløn og den forventede samlede variable årslønsdel.

Skatterådet bekræftede også, at en overskridelse af grænsen på 10 pct. i LL (ligningsloven) § 7 A og § 7 H, ikke fik den konsekvens, at bestemmelserne ikke kunne anvendes på de beskrevne aktielønsordninger.

 

SKM2001.579.LR

Ligningsrådet nåede i sagen frem til, at en overskridelse af de objektive betingelser i nogle tilfælde kan medføre beskatning af en overskydende del og i andre et bortfald af ordningens skattefrihed. Det afgøres af den lignende myndighed efter en konkret vurdering.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.