Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.A.5.17.7.3.1.3 Periodisering af 10 pct. grænsen

Indhold

Dette afsnit handler om muligheden for periodisering af 10 pct. grænsen over flere år, hvis tildelingerne strækker sig over flere år.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

LL (ligningsloven) § 7 H, stk. 1, 6. pkt., giver mulighed for at periodisere aktieløn efter LL (ligningsloven) § 7 H i de situationer, hvor aktielønnen retserhverves over en flerårig periode. Periodiseringsreglen gælder når vurderingen af om 10 pct. grænsen er opfyldt, skal ske på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttleseskurs ligger fast, og hvor værdien overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn.

Hvis værdien i henhold til aftalen med andre ord overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn i år, hvor vederlaget modtages, men retserhvervelsen sker i to eller flere år, så indebærer periodiseringsreglen, at den samlede opgjorte værdi af vederlaget fordeles på de respektive år, hvori den ansatte erhverver ret til vederlaget. Det er således muligt at lave ordninger uden at skulle opdele et medarbejderaktieprogram i flere særskilte aftaler svarende til antallet af år, hvor der sker retserhvervelse.

I en sag, hvor spørger ønskede værdien af tegningsretter fordelt ligeligt mellem tildelingsåret og de følgende retserhvervelsesår, konkluderede Skatterådet, at der ikke kunne ske periodisering. Udnyttelseskursen var nemlig allerede kendt på tildelingstidspunktet, og det var derfor årslønnen i dette år, der skulle lægges til grund ved vurderingen af, om 10 pct. grænsen var overholdt. Se SKM2010.395.SR.

Værdien af aktieoptionerne opgøres på aftaletidspunktet og vurderes i forhold til årslønnen i aftaleåret i relation til 10 pct. grænsen, og ikke i forhold til årslønnen i de år, hvor retserhvervelsen sker. Når parterne indgår ny aftale om aktieløn efter LL (ligningsloven) § 7 H, i de efterfølgede retserhvervelsesår, skal der tages højde for "den gamle" aftale i relation til 10 pct. grænsen i de år, hvor de to aftaler løber parallelt. Se SKM2013.224.SR.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.8.1.2 Grænsen på 10 pct. om opgørelse af favørelementet for aktier mv. omfattede af LL (ligningsloven) § 7 A.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2013.224.SR Vurderingen af, hvor meget af aktielønnen, der vil kunne omfattes af LL (ligningsloven) § 7 H i de enkelte retserhvervelsesår, skal ske i forhold til årslønnen i aftaleåret, og ikke årslønnen i de fremtidige retserhvervelsesår. Efterfølgende lønforhøjelser/lønnedsættelser i retserhvervelsesperioden er derfor uden betydning for fastsættelsen af 10 pct. grænsen i LL (ligningsloven) § 7 H.

Når parterne indgår en ny aftale om aktieløn efter LL (ligningsloven) § 7 H, i de efterfølgede retserhvervelsesår, skal der tages højde for "den gamle" aftale i relation til 10 pct.'s grænsen i de år, hvor de to aftaler løber parallelt. Det vil sige, at de "ældste" aktieoptioner indgår først ved afgørelsen af, om de tildelte aktieoptioner kan rummes indenfor 10 pct. af årslønnen i det pågældende indkomstår. 

SKM2010.395.SR

Årslønnen for tildelingsåret beregningsgrundlaget for 10 % grænsen, og dermed bestemmende for hvor stor en del af de hvert enkelt år retserhvervede tegningsretter, der kan omfattes af LL (ligningsloven) § 7 H i de enkelte år.

Der kan ikke ske en ligefordeling af værdien af de tildelte tegningsretter over de respektive retserhvervelsesår, uden hensyntagen til, at retserhvervelse sker med forskellige andele i de forskellige år.

Der er ikke mulighed for at overføre en eventuelt overskydende del fra et års retserhvervelse til det følgende år, således at også denne del kan omfattes af LL (ligningsloven) § 7 H.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.