Kan man få fradrag som cykelbud?
C.A.4.3.2.14 Cykelbude
Regel
Cykelbude, der er ansatte som lønmodtagere, kan foretage fradrag for befordring efter de almindelige regler. Det betyder i praksis, at de kan fortage fradrag for befordring for;
- kørsel mellem hjem og arbejde efter LL (ligningsloven) § 9 C (privat kørsel)
- kørsel mellem arbejdspladser/kunder efter LL (ligningsloven) § 9 B (erhvervsmæssig kørsel).
Det er en betingelse for fradrag, at de selv ejer den cykel, der anvendes.
Se også afsnit
- C.A.4.3.3.2 om kørsel mellem hjem og arbejde
- C.A.4.3.3.3 om erhvervsmæssig kørsel
Opgørelsen af den fradragsberettigede kørsel
I den samlede fradragsberettigede kørsel indgår:
- Kørsel fra hjem til arbejdsplads/mødested om morgenen (arbejdsgivers adresse/mødested eller første kunde, hvis der køres direkte til kunden)
- Kørsel til/fra kunder med leverance i løbet af dagen
- Kørsel retur fra kunder eller mellem kunder, hvis man har flere leverancer med
- Kørsel fra arbejdsgivers adresse/mødested (eller dagens sidste kunde, hvis man slutter der) hjem til bopælen.
Fradraget skal efter de almindelige regler om befordringsfradrag opgøres på grundlag af den samlede kørsel for den enkelte dag. Der kan således ikke gives faste, daglige fradrag baseret på en skønnet, gennemsnitlig kørsel pr. dag. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer Se LL (ligningsloven) § 9 B, stk. 2.
Skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel
Når der er tale om erhvervsmæssig kørsel, har arbejdsgiver mulighed for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse med satsen som gælder for kørsel på cykel. Se om betingelserne herfor i afsnit C.A.4.3.3.3 Erhvervsmæssig befordring, fradrag og godtgørelser. Det er bl.a. en betingelse, at lønmodtageren selv ejer den cykel, der benyttes.
Udbetales der skattefri godtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel, kan der ikke samtidig tages befordringsfradrag for denne kørsel.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil