Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.A.10.4.2.3.2.10 Udenlandsk godkendt pensionsordning, hvor godkendelsen er udløbet (PBL § 53 A, stk. 1, nr. 9)

Indhold

Dette afsnit handler om udenlandske pensionsordninger for vandrende arbejdstagere, hvor pensionsordningen har været godkendt som fradragsberettiget efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 D, men hvor godkendelsesperioden på 60 måneder er udløbet.

Afsnittet indeholder:

  • Omfattede ordninger
  • Baggrunden for reglen
  • Beskatning af udbetalinger
  • Fradrag for og beskatning af præmier og bidrag
  • Beskatning af afkast.

Omfattede ordninger

Reglen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 9, omfatter pensionsordning, der har været godkendt af Skattestyrelsen efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 D, i det omfang pensionsordningen ikke omfattes af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B. Sådanne ordninger er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 9.  

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1534 af 19. december 2007 om fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger.

Bestemmelsen omfatter pensionsordninger, der har været godkendt af Skattestyrelsen efter reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 D, men som efter udløbet af de 60 måneder ikke længere er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) kapitel 1. Som udgangspunkt er pensionsordningen omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, medmindre ordningen opfylder betingelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B.

Se også

Se også om reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 D, der er nærmere omtalt i afsnit C.A.10.3.2.2 Ordninger godkendt efter PBL § 15 D om vandrende arbejdstagere.

Baggrunden for reglen

Beholder pensionsopspareren en ordning, der hidtil har været godkendt som fradragsberettiget mv. på lempeligere vilkår efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 D, efter udløbet af en periode på 60 måneder, er der ikke længere fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger på ordningen, fordi ordningen ikke længere opfylder betingelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) kapitel 1.

60 måneders reglen regnes fra det tidspunkt, hvor pensionsopspareren bliver fuldt skattepligtig efter KSL (kildeskatteloven) § 1 og efter bestemmelserne i en evt. dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Danmark.

Indtil indsættelsen af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 9, ville ændringen i skattekvalifikationen medføre, at der efter udløbet af de 60 måneder skulle betales en afgift på 60 pct., jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 1. Med indsættelsen af bestemmelsen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 9, bliver ordningen i stedet behandlet efter de samme regler, som andre ordninger omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1.

Bemærk

Efter udløbet af perioden på 60 måneder kan pensionsopspareren opretholde fradrags- eller bortseelsesretten for indbetalinger, hvis pensionsordningen godkendes efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 C, eller er omfattet af særlige regler i visse dobbeltbeskatningsaftaler.
Se afsnit C.A.10.3.2.1 Ordninger godkendt efter PBL § 15 C om godkendelse efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 C, og afsnit C.A.10.3.3 Ordninger med fradragsret efter dobbeltbeskatningsoverenskomster og lignende om visse dobbeltbeskatningsaftaler.

Beskatning af udbetalinger

Efter bestemmelsen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A stk. 5, sker beskatning af udbetalinger på udbetalingstidspunktet, hvis personen er bosiddende her i landet på dette tidspunkt. Beskatningen sker af de udbetalinger, der modsvares af indbetalinger, som han eller hun har fået fradragsret eller bortseelsesret for her i landet i godkendelsesperioden eller i udlandet. Personen skal selvangive de skattepligtige beløb.

Se også

Se også afsnit C.A.10.4.2.3.4 Beskatning af udbetalinger om beskatning af udbetalinger.

Fradrag for og beskatning af præmier og bidrag

Se afsnit C.A.10.4.2.3.3 Fradrag for og beskatning af præmier og bidrag om fradrag for og beskatning af præmier og bidrag.

Beskatning af afkast

Se afsnit C.A.10.4.2.3.5 Beskatning af afkast og afkastets beregning om beskatning af afkast og afkastets beregning.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.