Kan man få fradrag for indbetaling på en udenlandsk pensionsordning?
C.A.10.3.1 Generelt om fradragsret for udenlandske pensionsordninger
Hovedregel
Som hovedregel er pensionsordninger oprettet i udenlandske pensionsinstitutter, der ligger i udlandet, ikke omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) afsnit I. Indbetalinger til pensionsordninger i udenlandske pensionsordninger kan derfor som hovedregel ikke fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 2 og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B, stk. 4.
Undtagelser:
- Det er dog muligt at få godkendt en ordning oprettet i et pensionsinstitut i et EU- eller EØS-land efter reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 C eller § 15 D, og derved få fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne til den udenlandske pensionsordning i den danske skattepligtige indkomst. Se afsnit C.A.10.3.2.1 Ordninger godkendt efter PBL § 15 C om PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 C og afsnit C.A.10.3.2.2 Ordninger godkendt efter PBL § 15 D om PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 D.
- Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Nederlandene (Holland), Schweiz og Storbritannien medfører også i visse tilfælde, at der opnås fradragsret- eller bortseelsesret i den danske skattepligtige indkomst for indbetalinger til pensionsinstitutter i disse lande. Se afsnit C.A.10.3.3 Ordninger med fradragsret efter dobbeltbeskatningsoverenskomster og lignende om DBO Nederlandene (Holland), DBO Schweiz og DBO Storbritannien.
- Der er også indgået en aftale med Sverige, der medfører, at Danmark for grænsegængere og tilflyttere giver fradrags- og bortseelsesret i den danske skattepligtige indkomst for indbetalinger til svenske pensionsordninger. Se afsnit C.A.10.3.3 Ordninger med fradragsret efter dobbeltbeskatningsoverenskomster og lignende.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil