Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

A.C.3.2.1.11.1 Generelle bemærkninger om straffebestemmelser i toldlovgivningen

Indhold

Dette afsnit giver en oversigt over straffebestemmelserne indenfor toldlovgivningen.

Afsnittet indeholder:

  • Straffebestemmelser i toldlovgivningen
  • Illegal vareførsel
  • Legal vareførsel
  • Tilbageholdelse/beslaglæggelse
  • Bødeikendelse på stedet

Straffebestemmelser i toldlovgivningen

EU udgør en toldunion, og de materielle regler om told er derfor helt overvejende EU-lovgivning. Det ligger imidlertid udenfor EU's lovgivningskompetence at lovgive om straf for overtrædelse af toldlovgivningen. Straffebestemmelserne for overtrædelse af toldlovgivningen fremgår derfor af den nationale lovgivning og findes i toldlovens §§ 73-79 og toldbehandlingsbekendtgørelsen §§ 143-144.

Se også

Se afsnit F.A.1 Indledning Toldlovgivningen.

Illegal vareførsel

Selvom sondringen ikke fremgår af toldlovgivningen sondres der i daglig tale mellem legal og illegal vareførsel. I strafmæssig henseende i forhold til toldlovgivningen omfatter begrebet illegal vareførsel varer, der ikke er angivet ved indførsel fra tredjeland. Det typiske eksempel er smugleri, hvor fx cigaretter ikke angives ved indførslen. Se nærmere om smugleribegrebet i afsnit A.C.3.2.1.9.2

Se TDL § 73, TDL § 74 og TDL § 75.

Se også

Se afsnit A.C.3.5.2.3.1 Beregning af normalbøder ved illegal varetrafik (smuglerisager) om beregning af normalbøder ved illegal varetrafik og smugleri.

Legal vareførsel

Legal vareførsel er kendetegnet ved, at varerne angives ved indførslen. Men der kan alligevel være tale om unddragelse af told eller afgifter, fordi der foreligger urigtig angivelse eller dokumentation. 

Se TDL § 76.

Se også

Se afsnit A.C.3.5.2.3.2 Beregning af normalbøder ved legal varetrafik om beregning af normalbøder ved legal varetrafik.

Overtrædelse af forskellige ordens- og kontrolforskrifter er også strafsanktioneret. Se TDL § 77, TDL § 78 og TDL § 79. TDL § 79, nr. 4 indeholder hjemmel til, at overtrædelse af ordens- og kontrolforskrifter i EU toldlovgivningen kan straffes. TDL § 79 a giver hjemmel til, at der i toldbehandlingsbekendtgørelsen kan fastsættes straf for overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen. 

Se toldbehandlingsbekendtgørelsens § 143 og § 144.

Se også

Se afsnit A.C.3.5.4.6 Ordensbøder i toldloven og toldbehandlingsbekendtgørelsen om ordensbøder i toldloven og toldbehandlingsbekendtgørelsen.

Tilbageholdelse/beslaglæggelse

Toldloven indeholder bestemmelser, der giver hjemmel til at tilbageholde varer og transportmidler til sikkerhed for betaling af skyldig told og afgift, bødestraf og sagsomkostninger. Se afsnit A.C.3.1.2.3 Tilbageholdelse eller beslaglæggelse af varer med hjemmel i toldloven og afsnit A.C.3.1.2.4 Tilbageholdelse eller beslaglæggelse af befordringsmidler med hjemmel i toldloven.

Bødeikendelse på stedet

Da det er vanskeligt at gennemføre straffesager og afgørelsessager mod personer på gennemrejse, er der i toldloven hjemmel til at træffe en eksigibel afgørelse om bøde og afgift på stedet, når særlige betingelser er opfyldt. Se afsnit A.C.3.6.2 Anvendelse af bødeforelæg og bødeikendelse i visse toldsager.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.