Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

A.C.2.6.5 Toldkontrol af lastbiler og andre køretøjer

Indhold

Dette afsnit handler om toldkontrol og toldbehandling af lastbiler og andre køretøjer.

Afsnittet indeholder:

  • Toldkontrol ved ind- og udpassage
  • Inkvirering
  • Angivelse
  • Andre køretøjer

Toldkontrol ved ind- og udpassage

Lastbiltrafik mellem det danske toldområde og lande uden for EU er undergivet Toldstyrelsens tilsyn og kontrol. Toldstyrelsen har ret til overalt i lastbilen at foretage de undersøgelser, der er nødvendige for kontrollens gennemførelse.

Alle køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og lande uden for EU skal ved ind- og udkørsel af det danske toldområde og i det danske toldområde i øvrigt standse op for kontrol, når Toldstyrelsen forlanger det.

Også køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og EU-lande og i det danske toldområde i øvrigt skal standse op for kontrol, når Toldstyrelsen forlanger det.

Se TDL § 16.

Lastbilens fører har pligt til at bekræfte de nødvendige oplysninger for Toldstyrelsen ved kontrollen. Det kan ske ved fremlæggelse af registreringsattest på bilen, og for så vidt angår ladningen ved fragtbreve, fakturaer o.l. Se TBEK § 86, stk. 4.

Inkvirering

Toldstyrelsen har ret til at undersøge lastbiler og kan bestemme, hvor toldbehandlingen skal finde sted. Indtil inkvireringen - dvs. den for kontrollens udøvelse nødvendige undersøgelse - er gennemført, må lastbilen ikke uden Toldstyrelsens tilladelse køre fra kontrolstedet. Der må ikke aflæsses varer, og personer kan nægtes adgang til lastbilen. Se TBEK § 86.

Angivelse

Når en lastbil ankommer til det danske toldområde fra et land uden for EU, skal føreren af lastbilen (eller en dertil bemyndiget person) inden inkvireringen mundtligt give oplysninger til Toldstyrelsen om lastbilen, ladning og proviant m.v. Toldstyrelsen kan dog kræve, at oplysningerne afgives skriftligt i en tolddeklaration. Se TBEK § 86, stk. 2.

Tolddeklaration afgives på blanket 12.011, Tolddeklaration for lastbiler. Blanketten fås også på tysk og engelsk:

  • Blanket 12.012, Zollerklärung für Lastkraftwagen
  • Blanket 12.013, Customs Declaration for Lorries.

Andre køretøjer

Andre køretøjer - bl.a. turistbusser og personbiler - i trafik mellem det danske toldområde og lande uden for EU er omfattet af de samme bestemmelser som lastbiler. Se TBEK § 87.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.