Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

A.C.2.6.2.2 Proviant og rejsegods

Indhold

Dette afsnit handler om proviant og rejsegods.

Afsnittet indeholder:

  • Medbragt proviant
  • Betingelser for at medbringe proviant
  • Ankomst fra udlandet
  • Rejsegods

Medbragt proviant

Skibe i det danske toldområde må ikke medføre uberigtiget proviant mv., medmindre skibet har påbegyndt en rejse, hvor det endelige bestemmelsessted er et anløbssted uden for det danske toldområde. Se TBEK § 68, stk. 2.

For fiskerfartøjer og en række andre fartøjer er der fastsat særlige regler for lettelser i kontrollen. Se afsnit A.C.2.6.2.5 Lettelse i kontrollen for visse skibe Lettelse i kontrollen for visse skibe.

Proviant og andre fornødenheder, der ved et skibs ankomst medbringes fra steder uden for det danske toldområde, er fritaget for told og afgifter. Det er dog en betingelse, at varerne er bestemt til forbrug om bord under skibets rejse til eller fra det danske toldområde og under dets ophold her.

Det er tilladt for skibets besætning og eventuelle passagerer at forbruge varerne under ophold i det danske toldområde.

Fritagelsen for told og afgifter er begrænset til den mængde af proviant mv., som efter Toldstyrelsens vurdering er passende til skibets art, antallet af passagerer og besætningsmedlemmer samt opholdets varighed. Se TDL § 3, stk. 1, og TBEK 90, stk. 1.

Af spiritus, vin og tobaksvarer, er det højst tilladte forbrug pr. person pr. døgn

  • ¼ liter spiritus
  • ¼ liter vin
  • 40 gram tobaksvarer.

Betingelser for at medbringe proviant

Der kan kun gives fritagelse for told og afgifter af varer, som skibet har medbragt fra udlandet:

  • Så længe skibet medfører passagerer
  • Så længe skibet medfører uberigtiget ladning, eventuelt restladning fra udlandet
  • Når skibet har taget passagerer eller ladning om bord til et bestemmelsessted uden for det danske toldområde.

Se TDL § 3, stk. 2.

Afgår skibet i ballast, dvs. at skibet afgår uden last og som ballast har fyldt tankene med vand, til en anden dansk havn for dér at indlade varer eller tage passagerer ombord til et bestemmelsessted uden for det danske toldområde, anses skibet for at have påbegyndt en rejse til udlandet. I disse tilfælde kan der også frigives proviant til brug om bord.

I de tilfælde, hvor et skib efter at have losset sin ladning fra udlandet efterfølgende afgår til et andet sted i det danske toldområde, herunder også Københavns Frihavn, med en ny ladning, kan der ikke gives tilladelse til forbrug af eventuelt medbragt uberigtiget proviant.

Skal et skib foretage flere rejser mellem steder i det danske toldområde, kan det ikke længere anses for at sejle i udenrigsfart. Derfor skal eventuel restbeholdning af højtbeskattede varer enten told- og afgiftsberigtiges eller tilføres en skibshandlers ubeskattede lager. Toldstyrelsen bestemmer, hvornår dette skal ske.

For skibe i udenrigsfart, der ankommer til eller henligger ved værft, gælder særlige regler for forbrug under opholdet. Se afsnit A.C.2.6.2.3 Ophold i havn, Værftsophold.

Ankomst fra udlandet

Når et skib ankommer fra udlandet, kan skibets fører ved ankomsten indhente oplysninger fra besætningen om eventuelle beholdninger af uberigtiget proviant mv., og på baggrund heraf udlevere varer til forbrug ombord på skibet.

Pr. person må højst udleveres

  • 1 liter spiritus
  • 1 liter vin
  • 200 gram tobaksvarer

svarende til fire døgns forbrug af spiritus og vin samt fem døgns forbrug af tobaksvarer.

Af erklæringen, som afgives på IMO FAL-formularer og besætningens proviantliste, som skibets fører skal aflevere til Toldstyrelsen, skal det fremgå, hvor meget der er udleveret.

Overskydende spiritus, vin og tobaksvarer skal også fremgå af erklæringen og skal henlægges i et rum om bord under skibsførerens ansvar.

Rejsegods

Indførsel af told- og afgiftsfrie varer som rejsegods kan ske efter rejsegodsreglerne, se afsnit F.A.29 Rejsegods.

Hvis personer ombord på skibe, der ankommer fra udlandet, ønsker at indføre varer i henhold til rejsegodsbestemmelserne, skal skibets fører afgive erklæring med en liste over de pågældende personer. Af listen skal fremgå personernes navne samt varernes art, mængde og eventuelle værdi. Alle de pågældende skal underskrive listen. Desuden skal skibets fører afgive erklæring om tidspunkt for skibets sidste anløb af dansk havn. Den omhandlede mængde af varer skal oplyses i erklæringen.

Varerne skal bringes i land i første danske havn. Dette kan ske uden, at Toldstyrelsen er til stede, hvis:

  • der er givet anmeldelse herom til Toldstyrelsen senest 2 timer før varerne bringes i land
  • der er afleveret erklæring på IMO FAL-formularer, se afsnit A.C.2.6.2.1 Skibets ankomst Skibets ankomst, Erklæring på IMO FAL-formularer.

Bemærk, at proviant mv., der er indladet til forbrug ombord, ikke må indføres som rejsegods.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.