A.A.8.4.1.5.4 Særligt om glemte eller manglende vurderinger eller dele af vurderinger
Indhold
Dette afsnit handler om Vurderingsstyrelsens adgang til at foretage en vurdering eller en del af en vurdering, der mangler eller ved en fejl ikke er blevet foretaget.
Vurderingsstyrelsens adgang til at foretage vurdering eller dele af vurderinger
Vurderingsstyrelsen kan altid gennemføre en vurdering eller en del af en vurdering, der mangler eller ved en fejl ikke er blevet foretaget. Det fremgår af SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 2, 2. pkt.
Det er ved den ændring af SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 2, der blev gennemført ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, præciseret, at Vurderingsstyrelsen inden for fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 1, jf. dog stk. 3, både kan foretage en vurdering og foretage en del af en vurdering, hvis en sådan mangler eller ved en fejl ikke er foretaget.
Det er i bemærkningerne til ændringsloven præciseret, at den indbyrdes placering af reglerne om genoptagelse i SFL (skatteforvaltningsloven) § 33 fører til, at ”glemte” eller manglende vurderinger skal ændres eller foretages efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 2, hvis forudsætningerne for ordinær genoptagelse er opfyldt, og i modsat fald efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3.
Der ansættes ved ejendomsvurderingen en selvstændig ejendomsværdi og en selvstændig grundværdi, jf. dog EVL §§ 10 og 12, men i vurderingen indgår endvidere fordelinger, som nævnt i EVL §§ 35-37, og ansættelser og fordelinger foretaget i medfør af anden lovgivning. Det fremgår af EVL § 15, stk. 2. Adgangen til at foretage sådanne glemte eller manglende vurderinger eller dele af vurderinger omfatter således foretagelse af alle ansættelser og dele af en vurdering, der ved en fejl ikke er foretaget eller mangler.
Vurderingsstyrelsen har dermed efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 2, mulighed for at foretage vurderinger, der ikke tidligere er blevet foretaget, herunder ansættelser og f.eks. fordelinger, der ikke er foretaget, uanset om der i øvrigt er foretaget en vurdering. Vurderingsstyrelsen har også mulighed for at foretage vurderinger eller dele af vurderinger i form af ansættelser og f.eks. fordelinger, der mangler, uanset om de pågældende vurderinger eller dele af vurderinger ikke skulle foretages, da den oprindelige afgørelse blev truffet. Dette er f.eks. relevant, hvis en vurdering eller en del af en vurdering efterfølgende er blevet nødvendiggjort af f.eks. ny lovgivning, eller hvis en vurdering eller en del af en vurdering efterfølgende af anden grund viser sig nødvendig.
Vurderingsstyrelsen skal foretage en konkret vurdering af, om en vurdering eller en del af en vurdering er foretaget. Det forhold, at en ansættelse eller fordeling maskinelt er ansat til 0 kr., skal efter bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017 ikke føre til, at den pågældende vurdering eller del af en vurdering anses for at være foretaget. Dette vil bero på en vurdering af de samlede omstændigheder, hvor der blandt andet skal henses til, om der er foretaget konkrete sagsbehandlingsskridt til indhentelse eller berigtigelse af oplysninger vedrørende den pågældende ejendom, eller om ”0-ansættelsen” er maskinelt indsat på grund af manglende indtastninger.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil