Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

A.A.8.2.2.2.8 Regulering af balanceposter

Hvis en ekstraordinær ansættelse vedrører opgørelsen af en balancepost, er det en betingelse for primoregulering af balanceposten, at der i det forudgående indkomstår er sket en ultimoregulering af balanceposten. En balancepost i ansættelsen kan være varelager, igangværende arbejde eller hensættelser. Dvs. at de fristmæssige betingelser for genoptagelse og ændring af ansættelsen i det nævnte forudgående indkomstår skal være opfyldt, således at det i dette år er muligt at gennemføre ultimoregulering. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 4.

Reglen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 4, svarer til reglen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 7.

SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 4 er ændret ved Lov nr. 683 af 8. juni 2017 med virkning for indkomståret 2017 vedrørende lagerbeskattede aktiver. Se nærmere i A.A.8.2.1.7 Reguleringer af balanceposter.

>I § 27, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Foretages eller ændres en ansættelse vedrørende en opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, hvor den skattepligtige har anvendt realisationsprincippet og en anden opgørelsesmetode skulle have været anvendt, anvendes henholdsvis værdipapirets anskaffelsessum og værdien ved gældens påtagelse med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår inden for fristen efter stk. 1 eller 2. Har den skattepligtige anvendt en anden opgørelsesmetode end realisationsprincippet, og skulle realisationsprincippet have været anvendt, anvendes henholdsvis værdipapirets anskaffelsessum og gældens værdi ved påtagelsen med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidligere indkomstår som værdipapirets anskaffelsessum og gældens værdi ved påtagelsen.«<

Se også

A.A.8.2.1.7.

Eksempler

Retten fandt bl.a., at sagsøgerne ikke var berettigede til genoptagelse i henhold til SFL § 26, stk. 7, og § 27, stk. 4, idet sagsøgernes lagerbeskattede værdipapirer ikke var omfattet af de nævnte bestemmelser, som før lovændringen vedtaget ved lov nr. 683 af 8. juni 2017, alene vedrørte balanceposter. Se SKM2018.496.BR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

SKM2018.496.BR

Retten fandt bl.a., at sagsøgerne ikke var berettigede til genoptagelse i henhold til SFL § 26, stk. 7, og § 27, stk. 4, idet sagsøgernes lagerbeskattede værdipapirer ikke var omfattet af de nævnte bestemmelser, som før lovændringen vedtaget ved lov nr. 683 af 8. juni 2017, alene vedrørte balanceposter. Se SKM2018.496.BR.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.