Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

Hvem sidder i Landsskatteretten? Hvem er retsformand i Landsskatteretten? Hvor mange retsmedlemmer skal deltage i en afgørelse i Landsskatteretten?

A.A.1.7.1 Landsskatterettens organisation

Indhold

Dette afsnit handler om Landsskatterettens organisation.

Afsnittet indeholder:

  • Sammensætning
  • Medlemmer der udnævnes af skatteministeren
  • Beslutningsdygtighed
  • Habilitetsregler

Sammensætning

Landsskatteretten er et kollegialt organ, der består af

  • en ledende retsformand
  • et antal øvrige retsformænd
  • 30 ordinære medlemmer
  • 4 særligt motorsagkyndige medlemmer.

Retsformændene skal have juridisk embedseksamen.

11 af de 30 ordinære medlemmer vælges af Folketinget, medens de resterende 19 medlemmer udnævnes af skatteministeren.

Funktionsperioden for de 30 ordinære medlemmer og for de fire særligt motorsagkyndige medlemmer er på 6 år. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 12, stk. 5.

Hvis et medlem er fraværende i en sammenhængende periode på over seks måneder, uden at der er meddelt medlemmet orlov, ophører den pågældende med at være medlem af Landsskatteretten. Der vælges eller udnævnes så et nyt medlem for den resterende del af perioden. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 12, stk. 6, 1. pkt.

Et medlem, der er valgt af Folketinget eller udnævnt af skatteministeren, kan meddeles orlov i en periode på op til 12 måneder. Der vælges eller udnævnes i så fald et midlertidigt medlem af Landsskatteretten for orlovsperioden. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 12, stk. 6, 2. pkt.

Når et medlem i øvrigt udtræder af Landsskatteretten vælges et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 12, stk. 6, sidste pkt.

Skatteministeren kan under ganske særlige omstændigheder afskedige et medlem af Landsskatteretten. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 12, stk. 7.

Medlemmer der udnævnes af skatteministeren

Blandt de medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal der være mindst én repræsentant for henholdsvis erhvervslivet og lønmodtagerne.

Endvidere skal mindst 11 af de medlemmer, som skatteministeren udnævner, være dommere.

Skatteministeren udnævner de 4 særligt motorsagkyndige medlemmer. Af disse medlemmer skal to repræsentere bilbranchen og to Trafikstyrelsen. Skatteministeren udnævner på samme måde suppleanter for disse medlemmer. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 12.

Beslutningsdygtighed

For at Landsskatteretten kan træffe afgørelse, skal mindst tre retsmedlemmer deltage i afgørelsen. Heraf skal mindst én være retsformand, og mindst to skal være valgt af Folketinget eller udnævnt af skatteministeren. I tilfælde af stemmelighed er den ledende retsformands stemme afgørende. Deltager den ledende retsformand ikke, er retsformandens eller, hvor flere retsformænd deltager, den efter udnævnelse ældstes stemme afgørende. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 13, stk. 1.

Den ledende retsformand kan dog efter indstilling fra Skatteankestyrelsen bestemme, at en kontorchef eller en anden ansat i Skatteankestyrelsen skal deltage i afgørelsen af en klage. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 13, stk. 2.

Den ledende retsformand kan efter inddragelse af Skatteankestyrelsen endvidere fastsætte regler om, at klager over visse nærmere angivne typer af afgørelser bortset fra afgørelser truffet af Skatterådet, skal afgøres af Skatteankestyrelsen. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 b, stk. 3. 

Se A.A.1.8 Skatteankestyrelsen og BEK nr. 1 af 02/01/2014 § 1 om Skatteankestyrelsens kompetence.

Habilitetsregler

Landsskatterettens medlemmer skal opfylde reglerne om habilitet i FVL § 3.

Se afsnit A.A.7.3 Inhabilitet.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.