A.A.10.2.5 Hjemvisning af klager
Indhold
Dette afsnit handler om hjemvisning af en sag til fornyet behandling ved Skatteforvaltningen.
Afsnittet indeholder
- Definition
Definition
Ved hjemvisning forstås det forhold, at en appelinstans finder en underordnet myndigheds afgørelse behæftet med så alvorlige formelle fejl, at en truffen afgørelse ophæves, hvorefter sagen sendes tilbage med påbud om en fornyet behandling.
Der er ikke en lovfæstet pligt for en appelinstans til hjemvisning ved sagsbehandlingsfejl eller ved nova, og appelinstansen kan vælge at "helbrede" fejlen ved en intensiv realitetsbehandling.
Se SKM2014.553.BR.
Det forhold, at Landsskatteretten - som følge af det resultat, Landsskatteretten nåede til med hensyn til skattepligt - ikke tog stilling til en værdiansættelse, kunne ikke begrunde hjemvisning af dette spørgsmål til SKAT eller Landsskatteretten. Se SKM2016.10.HR.
Se SKM2018.518.SKTST og afsnit A.A.1.1.2 Skatteministeriets opgaver om Skatteforvaltningens behandling af hjemviste sager.
Ved hjemvisning er den underordnede myndighed ikke bundet af fristreglerne i skatteforvaltningsloven.
Se afsnit A.A.8.1 Generelt om ansættelsesfrister.
Se også afsnit A.A.7.5 Formelle mangler eller fejl om formelle fejl og mangler.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser mv. på området:
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme |
||
SKM2016.10.HR | Det forhold, at Landsskatteretten - som følge af det resultat, Landsskatteretten nåede til med hensyn til skattepligt - ikke tog stilling til en værdiansættelse, kunne ikke begrunde hjemvisning af dette spørgsmål til SKAT eller Landsskatteretten. | |
Landsretsdomme |
||
SKM2015.771.ØLR |
Retten fandt i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 48, at et spørgsmål om opgørelsen af registreringsafgift var et nyt spørgsmål, som kunne prøves. Landsretten fandt i den forbindelse, at skattemyndighederne måtte anses for forpligtet til at tage stilling til, hvilken betydning en betalt registreringsafgift havde for bilejeren. Sagen blev herefter hjemvist for fire af sagens biler, idet landsretten ikke fandt spørgsmålet egnet til afgørelse under retssagen. |
|
Byretsdomme |
||
SKM2015.801.BR | Retten hjemviste en sag til Skatteankestyrelsen, da Skatteankestyrelsen ikke burde have afvist sagen grundet manglende begrundet klage, før klageren havde fået mulighed for at udtale sig personligt. Retten fandt ikke grundlag for at fastslå, at sagen skulle realitetsbehandles. | |
SKM2014.553.BR |
Byretten fandt, at Vurderingsankenævnets afgørelse ikke opfyldte kravene i forvaltningsloven om en fyldestgørende begrundelse for afgørelsen, og at der var fremkommet nova. Retten anførte, at der ikke er en lovfæstet pligt for Landsskatteretten til hjemvisning ved sagsbehandlingsfejl eller ved nova, og at Landsskatteretten valgte at "helbrede" fejlen ved en intensiv realitetsbehandling. På denne baggrund, og da sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at der i en situation som den foreliggende forelå en fast administrativ praksis om hjemvisning, blev Skatteministeriet frifundet. |
|
SKM-meddelelser |
||
SKM2018.518.SKTST | Fastlæggelse af retningslinjer for behandling af hjemviste sager. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil