Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2019-2
<< >>

A.A.3.9.3 Afvisning som følge af utilstrækkelige oplysninger

En anmodning om bindende svar kan afvises, hvis sagen er mangelfuldt oplyst, og spørgeren - trods opfordring til at oplyse sagen bedre - undlader dette. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 24, stk. 1. Efter omstændighederne kan svaret begrænses til den del af spørgsmålet, der måtte være tilstrækkelig oplyst.

Kompetence til at afvise på grund af mangelfulde oplysninger

Skønner Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen, at et spørgsmål ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Er dette ikke modtaget inden for en rimelig frist, der mindst skal være 15 dage, kan Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen afvise anmodningen, uden at spørgsmålet om afvisning forelægges Skatterådet. Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen kan endvidere, uden særskilt forelæggelse herom for Skatterådet, begrænse indstilling til afgørelse til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst. Se pkt. 2.6 i Skatterådsaftalen offentliggjort ved SKM2018.297.SKAT.

Eksempel (manglende oplysninger om den konkrete disposition samt indholdet af en forsikringspolice)

Afvisning, idet sagen ikke var tilstrækkelig oplyst til, at spørgsmålet kunne besvares med fornøden sikkerhed. Se SKM2017.284.SR.

Eksempel (manglende oplysninger om udlejning af en lejlighed)

Afvisning, idet sagen ikke er tilstrækkelig oplyst. Se SKM2016.208.SR.

Eksempel (manglende oplysning om skibets ejerforhold)

Afvisning, idet sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst. Se SKM2015.180.SR 

Eksempel (mangelfulde oplysninger om husbåds stationære karakter)

Spørgeren var gentagne gange uden resultat blevet afæsket oplysninger om en husbåds stationære karakter, hvilket var afgørende for momspligten. Anmodningen om bindende svar blev derfor afvist, se SFL (skatteforvaltningsloven) § 24, stk.1. Se SKM2013.345.SR. 

Eksempel (manglende dokumentation for beslutning om ekspropriation)

Der skete afvisning, fordi spørgerne havde undladt at indsende dokumentation for kommunalbestyrelsens beslutning om ekspropriation. Se SKM2007.181.SR og SKM2007.188.SR.

Eksempel (mangelfuld oplysning om splitleasing)

Der skete afvisning, fordi spørgeren trods flere opfordringer ikke havde indsendt de nødvendige faktiske oplysninger til brug for besvarelsen. Se SKM2013.213.SR.  

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere
kommentarer

Skatterådet

SKM2018.297.SKAT

Aftale mellem formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen om sager som skal forelægges for Skatterådet.

 SKM2017.284.SR

Afvisning, da Skatterådet ikke fandt, at faktum var beskrevet tilstrækkeligt præcist til, at spørgsmålet kunne besvares med fornøden sikkerhed.

SKM2016.208.SR 

Afvisning - ikke tilstrækkelige oplysninger.

SKM2015.180.SR Afvisning - sagen ikke tilstrækkeligt oplyst.
SKM2013.345.SR Afvisning med henvisning til SFL (skatteforvaltningsloven) § 24, stk. 1, fordi spørgeren forgæves var blevet bedt om oplysninger om husbåds stationære karakter.
SKM2013.213.SR Afvisning fordi der trods gentagne opfordringer ikke var indsendt nødvendigt faktum.

SKM2007.188.SR

Afvisning manglende dokumentation - beslutning om ekspropriation

 

SKM2007.181.SR

Do.

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.